Intern Samsung-rapport afsløret: Sådan kopierer vi iPhonen

Tilfældig side fra Samsungs rapport.

I en 132 siders lang rapport fra 2010 gennemgår Samsungs designhold i detaljer iPhones brugerinterface, med det formål at kunne kopiere Apples succesfulde designelementer. Apple har fremlagt rapporten som bevis i sagen mod Samsung.

I Apples retssag mod Samsaung er det nu for alvor ved at komme beviser (og modbeviser) på bordet. Vi er nået over de indledende stadier, hvor det handler om fogedforbud og formodninger. Nu bliver det tunge skyts kørt i stilling.

Apple har netop fremlagt en rapport, der meget vel kunne gå hen og blive et af nøglebeviserne. Samsung protesterede imod at rapporten skulle indgå i sagen, og når man ser hvad det handler om, forstår man godt Samsung – for det stiller dem i en meget dårligt lys.

132 sider, der detaljeret beskriver, hvad der skal kopieres

Der er en 132 siders lang intern Samsung-rapport, der i detaljer sammenligner iPhonen med den originale Samsungs Galaxy 5, og nøje beskriver hvad Samsung skal kopiere fra iPhonen, for at få en bedre telefon. Rapporten stammer fra 2010 og er lavet af Samsungs product engineering team . Detaljegraden er utrolig. De mindste detaljer som Apples brug af lys og skygge for at give hjemmeskærmens ikoner mere liv bliver evalueret, og hvert afsnit slutter med en anbefaling af, hvad Samsung skal gøre for at få en bedre telefon. I langt de fleste tilfælde kan svaret koges ned til: Få dem til at ligne og virke som iPhonen.

Eksempel fra rapporten

Billedet øverst i denne artikel er en tilfældig side fra rapporten. Her sammenligner Samsung designet på den skærm, hvor man tilføjet et bogmærke i browseren. Først gennemgår Samsungs designere iPhones måde at gøre tingene på. Så beskriver de hvordan Samsung selv gør. Nederst kommer designernes anbefalinger til udviklerne så, hvilket kan koges ned til: Gør som på iPhonen.

Dette er bare et enkelt eksempel, men stort set alle steder er designernes anbefaling at kopiere iPhonens måde at gøre tingene på.

Der bliver slet ikke argumenteret sagligt eller fagligt for de forslåede ændringer. Det virker som om at argumentet “sådan gør Apple”, er argument nok for Samsung.

Rapporten beviser Apples påstand om slavisk kopiering

Samsung har altså skrevet en rapport, hvori de i detaljer beskriver hvorfor, det ville være godt, hvis deres Galaxy-smartphones blev mere iPhone-agtige, og havde et mere iPhone-lignende brugerinterface. Rapporten mere eller mindre beviser Apples påstand om, at Samsung slavisk har kopieret iPhonen punkt for punkt.

Samsung på den anden side har hele tiden påstået, at det er et rent tilfælde, at deres produkter minder om Apples. De er, ifølge Samsung, udtænkt af deres egne designere uafhængigt af hvad Apple har lavet. Samsung mener, at det var fremkomsten af touch-skærmen der gjorde, at hele industrien nærmede sig det, som iPhonen tilfældigvis kom først med. Rapporten viser dog med al tydelighed, at selvom industrien nok i samlet flok bevægede sig i samme retning, så var Samsung nød til decideret at kopiere iPhonen, for at få en bedre telefon.

Har Samsung overhovedet tænkt en eneste selvstændig tanke?

For at Apple kan vinde sagen, skal de selvfølgelig ikke bare bevise, at Samsung har kopieret iPhonen, men bevise at de overtræder Apples juridiske rettigheder. Om denne rapport kan gøre det må en dommer vurdere, men der er ingen tivl om, at Samsung i hvert fald fremover vil have meget svært ved at holde fast i deres uskyld over for offentligheden.

Samsung har analyseret iPhonen i detaljer med det ene formål at gøre deres egne telefoner mere iPhone-agtige. Kort sagt lukreret på Apples udviklingsarbejde i stedet for deres eget. Man får meget nemt den tanke, at Samsung ikke har tænkt en eneste selvstændig tanke i udviklingen af deres telefoner. Måske i starten, men rapporten konkluderer sort på hvidt, at Samsung ikke selv var tilfredse med det, og i stedet bare kopierede iPhones måde at gøre tingene på frem for selv at finde på løsninger.

Det ser altså foreløbig ud til, at Apple har haft held med deres påstand om, at det ikke er et tilfælde at Samsungs produkter ligner Apples, men at det er en bevidst strategi fra Samsungs side.

Samsungs er endnu ikke kommet med en reaktion på Apples fremlæggelse af rapporten.

Man kan læse hele rapporten (oversat fra koreansk) hos AllThingsD

Skrevet af Martin Wolsing, 08/08 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    Det her nærmer sig vel det deciderede pinlige fra Samsungs side. Det minder lidt om Riis der blev ved med at påstå, at han aldrig havde taget doping.

    8. august 2012 @ 10:39

  • Rune

     

    Okay det er godt nok pinlig læsning for samsung, hvordan fik Apple fat i den rapport (skal siges at jeg har ikke læst kilden i nu).

    on a side note, så har Bjrane riis da indrømmet at han har brugt doping (stort pressemøde etc), men Rolf har ikke!

    8. august 2012 @ 11:00

  • Clausen

     

    Det er da ufatteligt pinligt. Nu kan Samsung-fans snart ikke svare igen længere ;-)

    8. august 2012 @ 11:22

  •  

    Sidder og krummer de små hår i gumpen. Pinligt, mht Riis, så sagde han “Jeg er aldrig teste positiv” http://da.wikiquote.org/wiki/Bjarne_Riis det holdt han så fast i, indtil den dag han indrømmede brug af epo. Mon ikke Samsung også kommer længst ved at indrømme, at man har lånt ideer og videreudviklet tingene. Tror aldrig de vil indrømme helt.

    8. august 2012 @ 11:23

  • hembo

     

    Holy crap…..

    Nu har jeg læst hele dokumentet, og det er ufatteligt hvor meget de egentlig har kigget under motorhjelmen, billeder, timing, funktionalitet, knapper, placering af objekter, og så slutter de selv lige af på sidste side (s. 130 i den oversatte version) med at skrive:

    “Strong impression that iPhone’s icon concept was copied” :-)

    8. august 2012 @ 13:03

  • Nick

     

    Jeg ved godt det ikke lige passer ind i denne artikel, men er der andre der ikke kan slå “Mobile Theme” fra længere, så man kan se den normale side, når man besøger iphoneguide fra sin telefon. Det er som om den knap der er nede i bunden ikk rigtig virker mere :(

    Men godt nok frærkt af Samsung !

    8. august 2012 @ 13:30

  • TLS

     

    Dét der det er sygt! Kiggede også selv lige dokumentet igennem, og som Hembo siger, det er ekstremt! Men jeg synes nu det er til at grine af :D Det må da få skovlen under Samsung!

    8. august 2012 @ 13:41

  • Rune

     

    @hembo: Hvor ironisk det end må være at de skriver det, betyder det jo ikke at det ikke er sandt!

    Har også fået set mere på det, og det er godt nok vildt hvor grundige de har været i deres analyse og kopiering.

    8. august 2012 @ 15:12

  • kiksmann

     

    Det er da noget af en mavepuster det der.

    8. august 2012 @ 15:37

  • Torben.H

     

    Jeg kan tydeligt huske da Samsung viste deres Galaxy S frem. Samtlige medie sagde dengang at den lignede en iphone, specielt hjemmeskærmen, men også designet var tæt på. Det er den model hvor der ligesom på 3G/3GS var en Chrome kant rundt om.
    Men hold da op hvor har Samsung udstillet sig selv med det her. Selvtænkning er da helt tilsidesat. Av av av.
    Desvære minder disse sager, om kampen mellem Apple og Microsoft for en del år siden, og det vil være overraskende hvis ikke udfaldet bliver det samme.
    Nu er det godt nok Samsung der sidder i saksen, men det er vel i bund og grund Google’s Android system det handler om.
    Sjovt nok så er det lykkedes Microsoft at lavet noget der markant adskiller sig fra look og feel fra Apple, så hvorfor kan/kunne Samsung/google ikke? svar:copycats

    8. august 2012 @ 15:49

  • gustavb

     

    Nu kan Apple da ikke undgå at vinde! ellers er der da noget fuldstændig galt…

    Hold Kæft hvor er det pineligt for Samsung!

    8. august 2012 @ 16:20

  • Danny Hare

     

    Man kan ikke andet end at smile, Samsung er på dybt vand og Apple har rent mel i posen, hvor er det smukt.

    8. august 2012 @ 16:31

  • gustavb

     

    @Danny Hare

    Er fuldstændig enig!;-)

    8. august 2012 @ 21:45

  • Kaptajn Krogh

     

    Nåede til side 20, så kunne jeg sgu ikke mere…….Det er jo simpelthen så komisk ! Sidder hele tiden og tror det er falsk det dokument. SÅ åbentlyst kan man sgu da ikke gøre det. Men der er vel en grund til at Samsung har kæmpet for at den rapport IKKE måtte benyttes som bevis mod dem :-)

    8. august 2012 @ 21:51

  • hembo

     

    @Rune, pointen og ironien ligger i at de bruger 129 sider til at beskrive hvordan iPhonen er bedre og hvad der evt. skal plagieres, og på side 130 skriver de “mellem linierne”: Pas nu på at det ikke ser ud som om vi har kopieret iPhonens ikon koncept – det er sgu da for grineren.

    8. august 2012 @ 22:15

  • Bongobar

     

    Den sag må du siges at være død.
    Samsung har da lavet en flot tegneserie, som man dør af grin af!!

    @Rune : Rolf ER renere end REN :)

    9. august 2012 @ 00:48

  • Anders Jørgensen

     

    Historien omtales mange steder, bl.a. også på politiken – også spændende læsning. Her nævnes det, at rapporten også kan bruges til Samsungs forsvar.

    http://politiken.dk/tjek/digitalt/telefoni/ECE1714827/er-dette-beviset-paa-at-samsung-har-kopieret-iphone/

    9. august 2012 @ 12:52

  •  

    @Anders Jørgensen

    Prøv at tjekke skribenten på den artikel du henviser til. Morten Bay er ikke ligefrem kendt for at være Apple-positiv.

    Hans forsøg på at fremstille rapporten som godt nyt for Samsung er decideret patetisk. Igen er vi ovre i Riis-retorikken, hvor vedkommende (i dette tilfælde MB) tror at læserne er så dumme, at de bare æder alt rådt.

    Se lige dette argument, MB kommer med:

    “På den anden side kan Samsung argumentere for, at instruktionerne netop er et forsøg på IKKE at efterligne Apple, og på den måde vise, at det ikke har været Samsungs intention at kopiere iPhone som produkt, og at al sammenlignelighed er tilfældig.”

    Ja da, Samsung har da skrevet den 132 sider lange rapport med det formål at instruere sine designere i, hvilke ting de skal være opmærksomme på ikke at lave, for at undgå beskyldninger om iPhone-plagiat. Mon MB selv tror på den?

    9. august 2012 @ 14:16

  • gotskov

     

    “På den anden side kan Samsung argumentere for, at instruktionerne netop er et forsøg på IKKE at efterligne Apple, og på den måde vise, at det ikke har været Samsungs intention at kopiere iPhone som produkt, og at al sammenlignelighed er tilfældig.”

    Ja, lige som “Nu skyder vi Præsident Kennedy, blot for at vise Secret Service hvad de skal være opmærksomme på i fremtiden…”

    Har skimmet noget af dokumentet og viser det sig at være ægte, er Samsung da dummere end man har lov at være. At nogle designere sidder med en Iphone og SNAKKER om den er en ting, men en 132 siders rapport……., hvad tænker de på ?!?!

    9. august 2012 @ 18:53

  • Habtus

     

    Tja, Samsung bliver jo ret udstillet når de påstår at de ikke har kopieret iphonen. Omvendt kan jeg ikke rigtig gennemskue hvad det betyder for retssagen. Der er vel ikke noget ulovligt i at kopiere/lade sig inspirere af andre produkter (her ret metodisk gennemført) – det gør Apple selv i stor stil (de plejer bare at få det til at fungere bedre). Spørgsmålet er vel mere om Samsung har overtrådt patenter/andre rettigheder når de har gjort det.

    10. august 2012 @ 10:17

  •  

    @Habtus

    Det er faktisk ulovligt at kopiere andre, uanset om man så har nogle patenter eller varemærkerettigheder. Det springende punkt er ikke så meget om man har de samme funktioner, men om man bevist forsøger at kopiere i produkt i så høj grad, at forbrugeren kan blive i tvivl. Amerikanerne kalder det trade dress og du kan læse mere om det her: http://en.wikipedia.org/wiki/Trade_dress

    Jeg tror dog ikke, at Apple direkte vil gå efter dette. Ideen er en helt anden. Det handler om den offentlige mening, og her er jura sjældent noget, man går op i. I offentligheden har Samsung haft et vist held med at spille uskyldige, og komme med kommentarer ala “jamen, tingene kan jo ikke se anderledes ud” osv. Nu fremlægger Apple så en rapport, skrevet at Samsungs egne folk, der med al tydelighed dokumenterer, at Samsung med vilje har kopieret iPhonen, fordi de mente at den var meget bedre.

    Nu ved vi altså, at der intet tilfældigt er over kopieringen. Den er foregået bevist og med fuldt overlæg. Samsung har ganske enkelt brugt iPhonen som facitliste ift. hvordan man laver en telefon. Det tror jeg falder mange for brystet, uanset om det så er juridisk forkert eller ej.

    Så det er folkestemningen og troværdigheden det handler om. Præcis som med Riis. I bund og grund var folk jo ligeglade med om han dopede sig. Vi brød os bare ikke om, at han troede at vi var så dumme, at vi ikke vidste det. Det samme ser vi med alle andre, der bliver taget i doping – og jeg krummer tæer hver eneste gang. På samme måde bryder vi os ikke om, at Samsung tror, at vi er så dumme, at vi ikke udemærket ved at de har kopieret iPhonen. Indrøm det dog bare, så vi kan komme videre.

    10. august 2012 @ 11:58

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").