iRepair

iPhone 3G har hardware for A2DP Stereo Bluetooth

En af de helt store mangler ved den oprindelige iPhone var at den ikke understøttede Stereo Bluetooth. Alle have nok forventet at der ville blive rettet op på dette med iPhone 3G, men det gjorde der ikke. iPhone 3G understøtter ikke Stereo Buetooth. Eller gør den?

iSubpli har skilt iPhone 3G ad for at se hvad den består af og hvad den koster at bygge. Prisen for alle delene er $174 hvilket er $52 mindre end den første generation iPhone.

Hvad der er mere interessant er, at iPhone 3G indeholder en “CSR BluCor6 Rom“-chip. CSR BluCor6 Rom understøtter A2DP Stereo Bluetooth. iPhone 3G har med andre ord den hardware der skal til, den bliver bare ikke brugt. Den gamle iPhone havde i øvrigt også den nødvendige hardware.

Om Apple i en senere software-opdatering vil tilbyde understøttelse af A2DP Stereo Bluetooth eller om tredieparts programmer får lov vides endnu ikke. A2DP Stereo Bluetooth er ikke den eneste funktion Apple holder “hemmelig”, iPhonen (både den gamle og nye) understøtter også videooptagelse og mms uden vi af den grund har set officielle Apple-programmer der tilbyder funktionaliteten.

Skrevet af Martin Wolsing, 16/07 2008
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    Hvilke muligheder er der i stereo Bluetooth?

    At kommunikere med andre devices fx. mobiltelefoner? Udveksle filer?

    Mvh Frederik

    16. juli 2008 @ 12:02

  • jonaskp

     

    Stereo Bluetooth gør at du kan tilkoble et Stereo Headset Trådløst. Altså et par trådløse hørebøffer, som der efterhånden findes en del af.
    Umiddelbart har A2DP stereo Bluetooth intet at gøre med filoverførsel og lign. omend det er muligt at også dette er inkluderet i chippen. Men det synes jeg ikke at historien melder noget om.

    Spørgsmålet er dog om vi nogensinde får det at se i brug. Apple har jo indtil videre ikke lavet egne apps til MMS og Video (som der nævnes i artiklen at de jo burde kunne), så mon de laver en opdateringen med hensyn til A2DP?
    I bund og grund virker det lidt tåbeligt at de ikke gør det, da det jo burde være relativt nemt at gøre.

    16. juli 2008 @ 12:07

  • Morten

     

    du kan dele filer med begge versioner af BT. men BT2 ( stereo ) har større hastighed så vidt jeg husker, og har mulighed for at man kan tilknytte et stereo BT headset til din Iphone, så man slipper for alle de ledninger ;)

    16. juli 2008 @ 12:09

  •  

    Den gamle kunne også fint understøtte A2DP. Manglen ligger begge steder i softwaren.
    Personligt tror jeg Apple har 2 grunde til ikke at åbne det.
    1. Strøm forbrug vil sænke batteritiden MEGET yderliger på iphonen
    2. Sikkerheden i bluetooth er ikke imponerende og man kunne evt tro at man kunne få adgang til telefonen af denne vej og hacke den

    16. juli 2008 @ 12:38

  •  

    #3

    Det var jeg ikke klar over.

    Men selvfølgelig har Apple en god grund til at gøre som de gør, jeg tror ikke de gør noget med det ene formål at genere deres kunder. Mht. strømforbruget ville jeg dog lade det være op til kunderne at bestemme hvad de vi bruge deres strøm til. Det kunne også være at man sad i en bil hvor der var strøm nok.

    Personligt er jeg lidt ligeglad med bluetooth jeg så hellere wi-fi-synkronisering, men der er nok også et spørgsmål om sikkerhed.

    /martin

    16. juli 2008 @ 12:52

  • Casper

     

    He he – her er jeg simpelthen nødt til at kommenterer…

    ->Stereo Bluetooth (den såkaldte 2.1+EDR-standard)
    Stereo Bluetooth er ikke afhængig af Bluetooth 2.1 – det er et spørgsmål om hvorvidt A2DP profilen er implementeret i Apples SW stak eller ej.

    Så det er korrekt når overskriften siger at “iPhone 3G har hardware for A2DP Stereo Bluetooth” men er der så ret meget nyt under solen i den overskrift/nyhed? Nej, for det havde den første iPhone altså også.
    Den oprindelige iPhone anvendte en BlueCore4 – som bliver anvendt i rigtig mange telefoner med “Stereo Bluetooth”

    Både BlueCore6 og 4 understøtter med andre ord, alt det audio- og data-overførsel i måtte ønske jer – men om Apple har software klar til at understøtte det… det er så det gode spørgsmål.

    Et forslag til hyggelæsning til forfatteren af indlæget http://www.bluetooth.com
    se eventuelt: Link

    Der skulle der være rig mulighed for at se hvad man kan anvende Bluetooth til og hvordan tingene er delt i profiler.

    -Casper

    16. juli 2008 @ 12:59

  •  

    hvis man kun lancerer en enkelt telefon om året, er man nød til at komme med betydende opdateringer ind imellem…
    det er ligesom også med til at holde hypen oppe.
    apple har hele tiden gjort det…. – skåret ned, for senere at kunne levere en ny feature…
    Vi tror hele tiden de finder på nye tiltag, og så er vi jo nød til at opdatere firmwaren.
    det lyder som om jeg er anti apple, hvilket ikke er tilfældet… jeg var på ferie i sidste uge men har lige bestilt en sort-16gb i min lokale teliabutik.jeg kan knapt vente.

    16. juli 2008 @ 18:16

  • Brian

     

    Kan man bruge det mobile internet på sin bærbar via sin iphone 3G?

    16. juli 2008 @ 22:20

  •  

    @Brian

    Det er lidt usikkert. Funktionaliteten er der, men så vidt jeg ved bruges den ikke.
    /martin

    16. juli 2008 @ 23:16

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").