iPhone HD: Afledningsmanøvre, prototype eller den ægte vare?

Med Apples brev, hvori de beder om at få den fundne iPhone udleveret, er en hver tvivl om, at enheden stammer fra Apple forsvundet som dug for solen. Vi kan derfor helt set bort fra den mulighed, at det er en kinakopi eller et stunt fra Gizmodos side.
Tilbage er tre muligheder. Enten kan det være den ægte vare som vi vil se den, når Apple præsenterer den, hvilket formodentlig bliver på WWDC sidst i juni. Det kan være en prototype; enten et ufærdig testeksemplar eller en blandt flere, hvorfor vi formodentlig vil se noget helt andet, når den endelige version præsenteres. Eller der kan være tale om et bevidst læk fra Apples side, for at fjerne fokus fra den rigtige iPhone, som altså vil være noget helt andet.
Jeg har herunder præsenteret de vigtigste argumenter for hver af de tre forklaringer.
Afledningsmanøvre, plantet af Apple
Der har været spekulationer om at hele historien er plantet af Apple. Formålet skulle være at fjerne fokus og opmærksomhed på den rigtige iPhone. Hvis de emsige journalister tror, at de har afsløret alt, leder de ikke efter mere. Derfor ville den rigtige iPhone kunne leve et skjult liv lige indtil præsentationen, der endda så ville virke endnu mere chokerende. Marketingsmæssigt kan der derfor være en hvis logik i dette.
For taler også det faktum, at det hele virker for oplagt. Apple, der måske er den spiller i branchen med størst sikkerhed omkring nye produkter, mister ikke bare en af firmaets absolutte kronjuveler på en tilfældig bar. Nok kan tysk øl være en del af forklaringen, men alligevel. Hvorfor forsøger Apple efterfølgende ikke at få telefonen tilbage? Noget tyder på, at de har haft MobileMe installeret, og derfor har kunnet se dens position på en kort. Det er sådan set bare at tage ud og hente den. Ham der “fandt” telefonen, har med egne ord, endda ringet til Apple for at aflevere den fundne telefon. Apple ringede aldrig tilbage, så noget kunne tyde på, at de ikke har noget i mod, at den kom ud.
Ville man ikke også fyre en mand, der havde mistet den pågældende iPhone? Apple har jo styr på, hvem der har hvad, så de har fra dag et vidst, hvem det drejede sig om. Apple har fyret folk for mindre, så at han ikke er røget for længst virker underligt.
I en periode hvor der har været relativt stille omkring iPhonen, fordi fokus har ligget på andre ting, er dette stunt lige hvad Apple behøver for at sætte gang i iPhone-hypen igen, og når Apple så overtrumfer den til sommer, vil jublen ingen ende tage. Ingen tvivl om, at Apple selv har plantet iPhonen i medierne.
Prototype
Næste forklaring er, at der “bare” er tale om en prototype til testformål. Hovedargumentet for denne teori er, at iPhonen ikke ser iPhone-agtig ud, og at det der ikke kan være tale om det “rigtige” design. Derudover kan man klikke bagbeklædningen af og skifte batteriet. Heller ikke normal praksis fra Apple side.
Apple tester selvfølgelig løbende deres kommende produkter i marken, for at finde ud af, hvordan de virker i praksis. Fokus ligger på funktionen, mens designet er mindre vigtigt for testfasen. Derfor anvendes ikke det rigtige kabinet, men et hvor ingeniørerne relativt nemt kan komme til at ændre på indmaden. Apple ville aldrig tage et nyt design med uden for de tykke mure. Et er at selve hardwaren bliver afsløret, hvis der sker et uheld, de fleste folk ved jo nogenlunde i hvilken retning vi går. Noget helt andet er designet. Det holder Apple tæt ind til kroppen. En tilfældig ansat i softwareafdelingen, der tester hans arbejde i praksis, vil ikke kende til designet.
Vi vil derfor med stor sandsynlighed se at funktionerne; frontvendt kamera, blits etc. er rigtige nok, men at designet er helt skævt. Der er trods alt bare en prototype – ingen tvivl om det.
Den ægte vare
Man laver simpelthen ikke en prototype i den finish, med påtrykt tekst og det hele på bagsiden, for bagefter at gemme den i en iPhone 3GS’ skal for at sløre den. Så kunne man lige så godt lade være med, at trykke iPhone på den i første omgang. Der er uden tvivl tale om et produktionsmodent design, som man har forsøgt at skjule. Var det en prototype ville man smække den i et tilfældigt cover og teste det, der nu skulle testes og ikke bruge krudt på så gennemført en finish.
Kvaliteten er også umiskendelig Apple-agtig i forhold til, at hver eneste lille detalje er nøje overvejet. Den ligner ikke en håndsamlet enhed, men en færdig enhed direkte fra fabrikken i Kina. Prototyper ville man nok også holde inden døre, og ikke tage med i marken. Det eneste formål med at tage den ud i det vikelige liv er, at man er nået så langt i processen, at man tester hvordan den virker i dagligdags brug, noget man ikke kan gøre i et laboratorium. Hvis disse test skal give nogen mening, så skal iPhonen være sås tæt på virkeligheden som muligt, i både design og specifikationen. Designet er det første Apple laver, indmaden kommer først bagefter. Så hvis man på nuværende tidspunkt ikke har lagt sig fast på designet, så har man en kende travlt, hvis man skal blive klar til sommer.
Sidst men ikke mindst holdt Apples chef Steve Jobs og Googles Erik Schmidt et møde på en cafe den 26. marts en uge efter at iPhonen var forsvundet. Brudsrykker af samtalen blev overhørt at en forpipasserende, der samtidig tog et par billeder (læs og se mere her). Dengang tog ingen særlig notits af de par brudstykker der blev opfanget, men i dag giver de mere mening. Blandt andet sagde Jobs: “De kommer til at se det hele alligevel, så hvem bekymrer sig om, hvordan de får det.”. Det kunne omhandle alt muligt andet, men det kunne også være angående den forsvundne iPhone.
Der er ingen tvivl om, at denne iPhone er den ægte vare, som vi vil få at se om et par måneder.
Men hvad mener læserne?
Pimp din iPhone med lysende kabel
Analytiker: iPhone 5 kommer til juni
Jagten på kvinden med dragetatoveringen
Apple overhaler LG og er nu verdens tredjestørste
Vinderen af januar måneds præmie er fundet
Avid Studio vil konkurrere med iMovie
Billeder viser iPad 3 med quad core processor og LTE-understøttelse
Puslespil i 3D
Forunderlige troldefortællinger
Opdatering til Final Cut Pro X
Apple ansætter John Browett som detailchef
Munster: Apple er i dialog med producenter af TV-komponenter
Spar 300 kroner på en Apple TV i Fona
Problemer med YouTubes-streaming
Patent: Apple TV skal kunne optage live TV
Casper
Eller også er det en spoofet mail? Hvorfor tager alle den her email for gode varer?
20. april 2010 @ 11:57
morten
Jeg synes de argumenter du giver for at Apple selv har ønsket at telefonen skulle lækkes er de bedste. Det ville også give mening at teste offentlighedens modtagelse af et nyt design før man sætter det i produktion.
20. april 2010 @ 12:27
Rasmus
Det lugter lidt af at være planlagt.
Som en kommentar på Gizmodo siger, er navnet på fyren, der har glemt telefonen meget lignende navnet på en amerikansk CIA pilot, der styrtede ned i sovejet i en tophemmeligt spionfly (U-2).
Appelfyr: Gray Powell
Pilot: Gary Powers (Francis Gary Powers)
Måske er det tilfældigt…. jeg tror det ikke.
20. april 2010 @ 12:32
Søren
Apple er gode til at lave god reklame der fanger forsiderne uden det koster dem en krone. Let the hype continue…
20. april 2010 @ 12:35
Martin
@Casper
Hvem skulle stå bag den? Jeg kunne forstå, hvis det var første april, men på alle andre dage, laver et seriøst medie (om gadgets ja, men stadig seriøst) ikke den slags. Gizmodo ville sætte deres navn i miskredit de næste mange år. Så skulle der være nogen der tog røven godt og grundigt på Gizmodo (hvilket faktisk ville være ret sjovt), men det kræver en del, at fabrikere en enhed med elektroniske komponenter, påtryk “Apple” osv.
20. april 2010 @ 12:43
Peter321
Hvis det er et bevidst læk, må man jo sige det har virket efter hensigten.
Apple har fået gratis omtale af den næste iPhone for millioner af dollars, uden at betale en krone – og de har løftet hypen til nye højder.
Jeg tror faktisk der godt kan være den endelige model, men at den skulle være tabt ved et uheld tror jeg ikke.
20. april 2010 @ 13:06
Simon
1)
kan slet ikke forstå hvorfor Gizmodo ikke afleverede den tilbage lige da den blev fundet ? det jo ikke deres iphone. Det er jo tyveri når man tager andres vare. Og dette brev kan lige så godt være en forfalskning.
2)
Jeg tror det er et mediestunt. Det jo MEGET mystisk at det lige er Gizmodo der finder den, og ikke en eller anden Random guy.
20. april 2010 @ 13:18
Billy4C
Det undrer mig hvorfor der ikke er mere detaljerede oplysninger om indmaden? Eks. hvilken processor er den udstyret med?! – det må da være en af de mest interessante ting at finde ud af. Bare det i sig selv er for mig at se et vink med en vognstang om, at der er ugler i mosen, for at tage en mere ordsproglig tilgang til sagen
Nogen der har læst noget om processoren?
20. april 2010 @ 13:38
Rasmus
Att Simon
Historien går påat det netop er en random guy der fandt den, og som så gav/solgte den videre til Gizmodo.
20. april 2010 @ 13:41
arkoh
Altså meget kan man sige, men lanceringen af den kommende iPhone, er da blæst igang med en større opmærksomhed end penge kunne købe… alene det lugter simpelthen alt for meget af Apple!
Men jeg må sgu indrømme jeg er edderdrønme i tvivl… der er simpelthen så mange ting der taler både for og imod!
Kan faneme ikke tro på at fuldt færdige modeller af en iPhone lige på trapperne, bevæger sig rundt på andet end et klinisk laboratorie, sådan en små 10 meter under jordens overflade i Cupertino, bag en af de der tykke metalliske døre med Øjenhinde- fingeraftryk- og røvballescanner! Og da SLET ikke bliver “glemt” på en tysk beværtning!… ja ja ja, jeg ved også godt hvad der kan ske når først Ursula hun slynger de der spande med øl fra Bayern omkring sig, men helt ærligt……..
Samtidigt kan jeg dog heller ikke lade være med at få følelsen af at den der tingest simpelthen ser FOR poleret ud til at kunne være andet end den færdige model! Og alligevel så kan, eller vil, jeg bare ikke se det her design være en “ægte Apple”! Den hænger bare ikke sammen med noget andet de har leveret eller rettere leverer for tiden! Den minder mig håbløst meget om noget jeg ville forvente Sony Ericsson spyttede ud, og det er når det kommer til min gode ven Apple, altså desværre bare ikke ment på den fede måde! Uden at have haft lortet i hænderne, og al ære og respekt, det gør man som regel klogt i at have haft, inden man disser et Apple produkt, men den virker designmæssigt bare ikke helstøbt og strømlinet nok til at være en “Jonathan Ives kreation”!
Men må da indrømme… har da savnet min daglige ration iPhone-Hype, her henover foråret! Så MEGAblunder eller ULTRAGENIALT pr Stunt… I like it!!
20. april 2010 @ 13:49
blueflash
Jeg tror nu mest på, at det er en form for afledningsmanøvre. Apple er jo kendte for utraditionelle marketingsmetoder. Se bare hvad de fandt på med iAd. Det hænger nok også sammen med, at jeg inderligt håber at det er en prototype, da jeg virkelig ikke bryder mig om det design.
Desuden elsker jeg billederne af Jobs og Schmidt der drikker kaffe. Jobs er i præcis samme tøj som man altid ser ham til keynotes
Det er han jo også blevet mock’et med i The Simpsons
20. april 2010 @ 13:50
Matthias
Hold da kæft.. Vi æder denne her råt ! Jeg selv inklusiv..
Men bare vent kære venner.. Vi skal nok blive positivt overrasket
20. april 2010 @ 14:03
Michael
Jeg er sku ikke helt sikker, men eftersom at den er blevet lækket så tidligt, så må det jo næsten være en prototype, og ikke det færdige produkt.. Jeg håber det ihverfald ikke, eftersom at designet altså minder mig alt for meget om en SE og ikke en iPhone.. iPhone har jo været kendt for de bløde kanter den nu engang har, og altid har haft.. Hvorfor skal den så nu komme til at ligne en mursten? Nej tak Apple!
20. april 2010 @ 14:29
Michael
Desuden synes jeg det er underligt, at lige præcis en fra GIZMODOS hjemmeside skulle have fundet telefonen.. Det kunne have været hvem som helst, men nej..
20. april 2010 @ 14:37
Torben
Det er uden tvivl ikke det færdige design vi kan se på billederne. Mute knappen vil blive som på iPad og ikke vippe knappen som vi kender i dag.
Derudover så er skærmen helt ubeskyttet, der mangler altså en ramme rundt om den for at yde en bedre beskyttelse at stød mod skærmen.
Denne model kunne sagtens være en ny top model, og så kommer vi måske til at se en eller to mindre udgaver med færre features end top modellen.
20. april 2010 @ 14:37
Martin
@blueflash
Helt enig med billedet af Jobs i sin sædvanlige uniform – specielt de lidt for korte bukser. Det er sgu i orden at han ikke gider gå op i det og heller gider, at en eller anden anden skal bestemme hvad han skal gå i.
20. april 2010 @ 15:41
Egeberg
Tror at det er løsningen med “Afledningsmanøvre, plantet af Apple”
Det kunne være den nye iPhone eller noget helt andet Apple har tabt & som Steve Jobs og Erik Schmidt taler om.
Efterfølgende Læser Steve Jobs om samtalen på nettet.
Og finder på den “Afledningsmanøvre, plantet af Apple” for at dækker over det virkelige tabte & så leder pressen ikke efter den “rigtige tabte” dims?
20. april 2010 @ 16:05
Mads
Jeg tror helt sikkert på at det er den ægte vare.
Rent økonomisk er det i mine øjne et kæmpe selvmål fra Apples side, hvis dette er et bevist læk. For det første skal den næste iPhone nok få al den omtale og hype den har brug for af sig selv, pga. den alm. interesse i Apple produkter.
Så at lække den slags 2-3 måneder før lanceringen, dræber alt salg af nuværende iphones. Ihvertfald for Apple kendere.
Jeg tror slet ikke på at et så seriøst site som gizmodo kunne finde på at sætte al deres troværdighed på spil, ved at fabrikere et brev fra apple, hvilket nok også i samme omgang ville indkassere dem et seriøst sagsanlæg fra Apple!
Jeg er 100% sikker på det er den ægte vare, og synes også godt om designet, men vil dog ønske at de kan nå at få helstøbt alu rammen, så der ikke er de grimme samlinger. Ser lidt billigt ud.
20. april 2010 @ 17:58
Alex
Mads:
Salget af iPhone er jo nok i forvejen relativt begrænset på nuværende tidspunkt af året – det er jo ikke ligefrem nogen hemmelighed at der kommer en ny iPhone omkring sommer..
Desuden, som Peter321 skriver så har de her fået omtale for mange mio $ – og det endda ca. 2 måneder før den overhovedet lanceres.
Alle iPhone sites på nettet skriver om det her, og det samme gør de almindelige nyheder.
Der er grundlæggende kun et firma der kan gennemføre sådan et stunt her, og det er Apple da produkterne er så “mystiske” og alle vil gerne vide noget om dem på forhånd.
Jeg synes det er helt ualmindelig fedt gjort, og det er næsten tåbeligt at tro det ikke er et bevidst træk af Apple…
20. april 2010 @ 19:00
Martin
Det store spørgsmål er, at hvis det ikke er Apple der står bag, om de så alligevel tager skylden på sig, for at signalere, at de da har styr på situationen? Eller om de ændrer designet inden sommer, bare for at kunne sige, “se, det var ikke den rigtige”.
20. april 2010 @ 19:52
Simon
# rasmus
derfor ændre det ikke sagen. det er stadigvæk tyveri. Gizmodo skulle så bare straffes for heeler vare.
20. april 2010 @ 19:55
Mads
@Alex
Jeg tror faktisk at langt de fleste IKKE er klar over at der kommer en ny iPhone til sommer. Selvfølgelig ved fyre som os dette, og alle der læser diverse tech blogs, men tror faktisk ikke ‘vores’ segment er den største aftager af iPhones. Det er ‘alm.’ dødelige, der ikke går op i techsider, men som netop kun fanger den slags nyheder, når det kommer i mainstream medier som TV/aviser. Og det er disse folk der nok ville købe sig en iPhone inden 4′eren kommer, netop som du selv siger, fordi andre der går op i den slags her, ved at der kommer en ny, og derfor venter med at købe.
Efter lækket vil du og jeg stadig ikke købe en ny, fordi vi i forvejen vidste en ny var på vej, men de der ikke var klar over dette, og måske overvejede at købe den, vil helst sikkert tænke sig om endnu engang, og det er derfor jeg mener at det ikke er økonomisk klogt, var det bevidst.
Mht. til det med markedsføringen, så holder jeg stadig på, at apple ikke behøver at lække den slags, og faktisk skaber mere opmærksomhed omkring en ny lancerings, da der netop aldrig rigtig kommer noget ud inden. Tag f.eks. iPad. Jeg så avisartikler og tv-udsendelser overalt i dk op til lanceringen, netop fordi alle vidste der kom en tablet, men ikke hvad det var for noget. Derfor var alle nysgerrige, og dermed medieopmærksomheden.
Denne efterhånden ‘alm.’ apple hype, kommer af sig selv, og som nævnt, behøver de bestemt ikke lække noget som helst for at dette sker.
Apple har før lækket til pressen, men det var altid kontrollerede statements til store medier som WSJ, for rigtig at ramme masserne. Det her virker ikke på nogen måde kontrolleret og slet ikke som Apples sædvanelige stil.
Jeg tror rent faktisk, at den her historie er ligeså sand som den virker ærlig.
20. april 2010 @ 20:01
Alex
Martin:
Det har du helt ret i, det kunne være en situation som ikke har været planlagt.
Jeg tror dog at det er ret usandsynligt at man som ansat “gle
mer” et stykke elektronik af denne slags på en bar. Det tror jeg simpelthen ikke på. Desuden kunne han vel spore den via gps’en hvis han virkelig ville have den tilbage.
Mads:
Kan du have helt ret i. Omvendt så har man nu skabt en masse buzz omkring det, og ja nu siger du selv at VI ved der kommer en ny, og vi køber alligvel ikke en 3gs nu. Men de der ikke følger teknik på samme måde er nok i bund og grund også lidt ligeglade med specifikationerne, og ser nok mere på designet. Hvis de vil have en iPhone, mon ikke de såkøber den alligevel? Det gør de jeg kender i hvert fald.
Min svigerinde købte for 2 måneder siden en MacBook Pro og jeg nævnte at hun nok burde vente da de nok snart blev opdaterede, og selvom jeg ALDRIG ville have købt for 2 måneder siden, så var hun egentlig ret ligeglad.
Til gengæld giver dette en masse buzz/hype omkring deres nye produkt, og helt ærligt, så tror jeg at den markedsføring Apple opnår ved dette er bedre end noget de tidligere har gjort.. Selv min kollega, som dog har en iPhone men ellers er 100% ligeglad med teknik vidste at der var lækket noget om et nyt produkt.. Og helt ærligt, så ved folk som ham ikke en hujende fis om hvad en keynote præsentation er, ligesom jeg har hørt flere der ikke ved hvad en iPad er… Alle ved hvad en iPhone er, og nu ved alle også at de skal se frem til juni..
Og trods alt, så er Apple så dygtige at ingen ved om det vi har set egentlig bliver det der kommer i juni, så spændingen er ikke ligefrem mindre nu.. Faktum er at ingen andre end Apple kunne gøre det her, i hvert fald ikke inden for gadgets industrien..
20. april 2010 @ 21:45
Naish
Mmm… Hvis de har tabt den med vilje, så kunne det være fordi Apple er i syv sind med designet. Og ja, hvilken måde er det nemmest at finde ud af det på ? Os!
bare lige en tanke.
20. april 2010 @ 22:27
Dennis
Flere skriver at Apple kunne være i tvivl om designet..
Men er det ikke logistist ved at være derhenne at hvis de skal sælge den lige efter lanceringen d. 22 Juni. Så er de være i fuld gang med at producere..
Er selv i industrien hvor vi har mange nye designs hele tiden, og jeg ser dagligt hvad det koster i tid og penge at klargøre og sætte nyt design igang..
Måske hvis de har 2 produktions anlæg (til 2 forskellige designs) klar. Og i morgen kan trykke på knappen til det valgte design, de kan nå det.. Men igen, produktions, transport og salgs logistik, PLUS ikke at forglemme reklame materiale (der skal passe til det rigtige design) som skal ligge fremme på første salgsdag..
Mit gæt er at produktionen er i fuld gang, Og at designet er valgt.
20. april 2010 @ 22:45
Martin
@Dennis
Helt enig. Jeg tro også, at det allerede kører på skinner. Hvis man ikke to måneder før præsentationen har styr på designet, så når man det ganske enkelt ikke. Der skal købes komponenter, indgås aftaler osv. Den slags tager tid. Og Apple skal jo have produceret millioner af iPhones, den slags tager også tid.
Det er lige før jeg vil tro, at de faktisk er gået i gang med at designe den næste iPhone allerede.
20. april 2010 @ 23:06
Martin H
Kunne det ikke også tænkes at de trækker den lidt og den ikke kommer den 22. Juni??? men først senere på året?
21. april 2010 @ 08:29
Kenneth
Det håber jeg ikke!
21. april 2010 @ 10:22
Rasmus
Det vil virkelig være mystisk hvis det var planlagt at Apple skulle “miste” den helt nye Apple-baby.
De vil jo nærmest ikke sælge nogle af de eksisterende iPhones, da folk vil vide at der er nyt på vej, og derfor venter med at købe – og denne historie er allerede ude i den mainstream medieverden – så det er ikke kun mac-nørder der ved at der er et eller andet los.
21. april 2010 @ 15:09
Martin
Jeg har snakket med en journalist fra TV2 idag. Pga. deres deadline kunne de ikke nå at komme forbi med et kamerahold, så det var mest for researchens skyld men der ville komme en historie i nyhederne klokken 22 ang. denne mystiske iPhone. Så man må sige at historien er nået fra de nørdede gadgetsider og ud til den almindelige dansker.
21. april 2010 @ 20:19