iRepair

iPhonen bryder ud fra mobilspilskategorien

iPhonen som spilplatform er nu så vigtig, at den får sin egen kategori på en af verdens største konferencer for spiludvikling

I denne uge afholdes konferencen Game Developers Conference (GDC) i San Francisco. Det er USAs, hvis ikke verdens, største konference for spiludviklere. Inden hoved-begivenheden starter afholdes der nogle mindre begivenheder så som GDC Mobile, der handler om alle aspekter af spiludvikling til mobile og håndholdte enheder. I år er ingen undtagelse fra dette mønster, hvor der afholdes 18 seminarer med titler som “Creating augmented reality experiences on Nintendo DS” og så videre. Der er endda et seminar om hvordan, man kan porte sit iPhone-spil over på 2.000 andre enheder. Til gengæld er der ikke et eneste om spiludvikling til selve iPhone i de to dage GDC Mobile varer.

Det skyldes, at GDC for første gang vurderer at iPhonen er så vigtig en platform, at den ikke hører sammen med de andre mobile enheder, men fortjener en kategori for sig selv. iPhonen har derfor fået to dage for sig selv, hvor der afholdes 16 seminarer omhandlende alt fra hvordan man får fat i den kvindelige spiller, til hvordan man fastholder sin placering på toplisterne.

En af arrangører af GDC, Simon Jeffrey, forklarer, at det blandt andet skyldes, at iPhone lynhurtigt er blevet meget udbredt blandt en ekstrem bred demografisk gruppe. Derudover er det fra en udviklers perspektiv, uhyggeligt nemt at begynde at udvikle spil. Enhver kan gøre det for de kun $99 som det koster at blive registreret udvikler. Til sammenligning kræver både Nintendo og Microsoft (Windows Mobile 7) at man skal godkendes inden man kan udvikle. Resultatet er, at antallet af spiludviklere til iPhonen er enormt. Til gengæld er branchen hård; der er mange om buddet og priserne er lave. Der findes ikke andre steder, hvor man kan købe samme kvalitet billigere. Men det kan vi forbrugere jo kun glæde os over.

Kilde: cnet.com

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 09/03 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").