iPhonens antenne er slet ikke så dårlig som kritikerne hævder

iPhone 4, der blev udsat for sønderlemmende kritik for dens dårlige antenne, liger i den øverste halvdel i opgørelse over antennekvalitet fra dansk teleselskab. Målt på den gennemsnitlige tid mellem hvergang telefonen mister forbindelsen til nettet, ligger den midt i feltet. Ville en mærkningsordning for antennekvalitet påvirke dit valg af mobiltelefon?

iPhonens antenne er slet ikke så dårlig som eksempelvis den danske antenneeksperts Gert Frølund Pedersen ellers har hævdet adskillige gange. I hvert fald ikke, hvis man måler på den parameter der hedder, hvor lang tid der i gennemsnit går mellem hver gang telefonen mister forbindelsen til netværket. En helt normal måde at måle mobiltelefoners antennekvalitet på.

Børsen har fået fingre i en opgørelse fra et anonymt dansk teleselskab, og af den fremgår det, at både iPhone 4 og iPhone 4S ligger nogenlunde midt i feltet (se listen her). iPhone 4 ligger nummer 23 og iPhone 4S ligger nummer 30 ud af 47. iPhone 4 taber forbindelsen for hvert 495. minut, mens iPhone 4S taber forbindelsen for hvert 392. minut. Den bedste telefon, Doro PhoneEasy 615, klarer i gennemsnit 1.208 minutter og den dårligste, Samsung GT-C3530, 191 minutter.

Ligger midt i feltet

iPhonen klarer sig altså ikke super godt, men heller ikke alarmerende dårligt. Gert Frølund Pedersen, har ellers ved flere lejligheder fremført, at antennen i iPhone 4 i særklasse er den dårligste antenne han nogensinde har målt på. I denne opgørelse fra den virkelige verden klarer den sig dog helt hæderligt, og endda bedre end iPhone 4S. Problemerne er altså åbenbart mere af teoretisk karakter end af praktisk betydning.

Hvis man ville kunne man gå ind i en længere diskusion om, hvorfor der er Apple der skal fokuseres på, når der er hele 24 telefoner, herunder flere af Samsungs topsælgere, der klarer sig dårlige end den iPhone 4, der blev udsat for sønderlemmende kritik, da den blev lanceret i sommeren 2010. Det vil vi dog ikke begynde på her, men lade tallene tale for sig selv. Og de fortæller primært den historie, at smartphones har dårligere antenne end almindelige mobiltelefoner,

Er en mærkningsordning nødvendig?

Flere eksperter, blandt andet Gert Frølund Pedersen, samt Forbrugerådet har udtalt, at de mener, at der bør være en mærkningsordning for antennekvaliteten på mobiltelefoner – så folk kan vælge de bedste telefoner. Denne opgørelse viser, at man i såfald skal være meget varsom med, hvordan man gør kvaliteten op. Tager vi Frølunds ord om den målte kvalitet for iPhone 4 for gode varer, og hvorfor skulle vi ikke det, ville iPhone 4 få den absolut laveste mærkning. Men hvordan kan den så ligge i den øverste halvdel, når man måler på virkeligheden? Er det den ene, eller den anden opgørelse man skal bruge i mærkningsordningen? Og spiller det overhovedet en rolle for folks valg?

Ville en mærkningsordning for antennekvalitet påvirke dit valg af mobiltelefon?

  • Nej (55%, 156 stemmer)
  • Ja (31%, 87 stemmer)
  • Ved ikke (14%, 39 stemmer)

Stemmer i alt: 282

Loading ... Loading ...
Skrevet af Martin Wolsing, 30/04 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Jakobnr2.

     

    Vides det om der i deres test er taget højde for demografiske variabler? Jeg vil mene at frekvensen af iPhones er højere i stor byerne hvor der er god dækning end i provinsen med typisk flere udfald. Det vil f.eks. gøre at iPhones mister forbindelsen mindre da de befinder sig gennemsnitligt inden for bedre dækning. Bare en tanke ?

    30. april 2012 @ 10:05

  •  

    @Jakobnr2.

    Det er ikke demografi med i opgørelsen.

    I øvrigt er netop land vs. by årsagen til at iPhone 4S klarer sig dårligere end iPhone 4, mener Frølund. I byen bruges nemlig en anden frekvens end på landet, og da iPhone 4S, efter kritikken af iPhone 4, ændrede på antennen så den var bedre på landet, blev den dårligere i byen. Jeg ved dog ikke nok om antenner til at kunne vurdere lødigheden af det argument.

    30. april 2012 @ 10:33

  • Bo Jørgensen

     

    Jeg er MEGET tilfreds med min iPhone 4. Men jeg er IKKE tilfreds med antennen. På trods af at så mange danskere har en iPhone – så er der efter min mening stadig tale om et high-end produkt – og det gør forskellen i min verden når man skal afstemme hvad det er man forventer af sin telefon. Når jeg betaler så mange penge for et produkt så forventer jeg mere – og jeg synes ikke at Apple har indfriet mine forventninger på dette område.

    30. april 2012 @ 10:33

  •  

    @Bo Jørgensen

    Hvis du lader øjnene løbe ned over listen af produkter, og finder ud ad, at iPhonen ligger midt i feltet, og altså samtidig finder ud af, at du nok heller ikke ville være tilfreds med de andre smarphones antenner, hvad ville du så konkret gøre? Vælge en “gammeldags” mobiltelefon?

    Handler det i virkeligheden ikke om, at vi laver en forkert sammenstilling mellem pris og antennekvalitet? Burde vi i stedet ikke være klar over, at en schweizer-kniv som iPhonen (og andre smartphones) ikke er skabt til super antennekvalitet. Vide at det var et af de steder, hvor det bliver gået på kompromis, for at sikre resten af funktionaliteten og designet. Man kunne også vende den om, hvilken anden feature skal der gås på kompromis med, for at sikre god samtalekvalitet. Her antager vi, at man ikke kan få det hele?

    Man hører tit argumentet om, at iPhone er en TELEFON og derfor skal have god samtalekvalitet. Sådan ser jeg ikke selv på det. iPhonen er først og fremmest (for mig) en lommecomputer, der bl.a. også kan bruges som telefon. Jeg bruger vel iPhonen 5% (højest) til at tale i og 95% til alt muligt andet. Jeg vil derfor hellere have lækkert design end verdensklasse samtalekvalitet (hvis jeg absolut skal vælge, det ville selvfølgelig være rart med begge dele). I virkeligheden ville en iPod touch kunne klare mit behov. Dog er de sidste 5% rare og have med, nu vi er i gang – og en telefon er selvfølgelig et must idag, så iPhonen sparer mig for at have en ekstra telefon.

    Det er dette jeg tror mange kritikere glemmer: At iPhonen er meget andet og mere end en telefon (det samme kan siges om andre smartphones). At vurdere iPhonen alene på antennekvaliteten giver derfor ikke mening.

    Man kunne også spørge om patent-balladen spiller en rolle for, hvad de forskellige producenter kan gøre for antennen. Måske blokerer nogle patenter for, at Apple og Samsung kan gøre det bedre. Jeg ved det ikke, men det er vel ikke helt umuligt.

    30. april 2012 @ 10:48

  • jacob_vigo

     

    Problemet med iPhonen er/var vel, at man kunne stoppe signalet med en enkelt finger.

    30. april 2012 @ 11:10

  • Jakobnr2.

     

    @Martin

    Tænkte bare at det var et interessant aspekt lige at få med i denne sammenhæng.

    Man kan dog sige at hvis iPhone 4S er blevet dårligere i netop byen og at jeg har ret at der befinder sig flere af dem i byen end på landet – så vil det netop resultere i at de ender på en dårligere placering. Da telefonens antenne er forringet der hvor der gennemsnitligt befinder sig flest af dem.
    Men jeg er på samme vogn som dig i forhold til viden om antenne så det er bare mine umiddelbare spekulationer.

    30. april 2012 @ 11:34

  •  

    @Jakobnr2.

    Det er klart, at der findes flest i byen (for det er der, der bor flest). Enhver forringelse, der berører mange mennesker, vil slå igennem i opgørelsen i større grad end forringelser, der berører et fåtal.

    Jeg synes det vigtigste er, at selv den dårligste iPhone klarer sig i omkring 400 minutter uden afbrydelse. Det er fint nok til mig, og jeg kan ikke selv huske hvornår jeg sidst er blevet afbrudt midt i et opkald. Det skete et par gange lige efter jeg fik telefonen, men aldrig mere. Om netværket er blevet bedre eller jeg gør noget anderledes ved jeg ikke.

    30. april 2012 @ 11:45

  • Peer

     

    Jeg har aldrig haft nogle antenneproblemer med iPhone og jeg har ellers været ejer af samtlige iPhones der er laet til dato.

    30. april 2012 @ 12:15

  • Johannes

     

    Jeg vil heller ikke mene at der er nogen problemer med tab af opkald, der har jeg endnu ikke oplevet nogen problemer, selvom jeg så forsøgte at fremprovokere antenne fejlen på iPhone4.

    Derimod synes jeg, at problemer ligger i at forbindelse til 3G nettet hurtigt bliver tabs, og derved den hurtige hastighed. Så rent opkaldsmæssigt ingen problemer, men derimod synes jeg, at der er store problemer når man sidder og surfer, tjekker mails mv..

    30. april 2012 @ 16:46

  • Søren K

     

    Jeg har en 4s før den en 4. Med samme abb. Må jeg ud fra min erfaring konkludere at 4s er klasser bedre end 4. Havde ofte dataudfald hvor der stod søger i displayet. Det er ikke sket en eneste gang med 4s. Havde desuden ofte problemer med sket mellem edge og 3G. Heller ikke dette sker ofte nu. Måske var det eb defekt med min model, men har aldrig haft en telefon med dårligere modtageforhold end IPhone 4.

    30. april 2012 @ 18:24

  • fabrix

     

    Jeg elsker min iphone, virkelig den bedste mobil jeg nogensinde har haft. og den første mobil jeg ejer, der ikke køre efter 6 month and out princippet.

    når det så er sagt, så er og bliver det altså en dårlig antenne der er i min iPhone 4. det kan ikke være rigtigt at man er nødt til at holde den med en finger på bagcoveret for at opnå ordentlig signal, i områder med svagt/ dårligt signal. Jeg oplerver altså en markant forskæld.

    Jeg oplever også er stort fald i ipadens (2) signal når jeg holder med et fast greb om den, og jeg opholder mig i andre rum end der hvor min ruter befinder sig (airport express).

    30. april 2012 @ 21:28

  • marco

     

    @Martin

    en ting jeg ikke forstår er at du sætter et link/en kilde op men det kunne være lavet af hvem som helst….
    + at ifølge din “kilde” så skulle iPhone 4s være dårligere ind 4′ern… jeg mener WTF??? apple har brugt tid og penge på at udvikle en ny antenne som er dårligere??

    30. april 2012 @ 21:31

  • Morten W

     

    Helt grunlæggende er der det problem, at teleselskabet, der har lavet listen, ikke ved om folk har installeret en bumper på deres iPhone. Apple gav iPhone 4 – ejere en gratis bumper. Man kunne derfor fristes til at tro, at en højere procentdel iPhone 4 – ejere har bumper på deres telefon sammenlignet med iPhone 4s – ejere. Dette ville i så fald forklare, hvor 4s klarer sig dårligere end 4.

    Ingen ved det…

    30. april 2012 @ 22:29

  •  

    @marco

    Det er ikke min kilde. Det er Børsens kilde. Som med alt andet kunne det være det pure opspind, jeg er dog for gammel til at tilhøre alt-er-fake-generationen, så jeg køber Børsens kilde. Der er absolut intet der indikerer, at oplysninger ikke skulle være korrekte.

    Igen kan jeg kun sige, at talene taler for sig selv, og de viser at iPhone 4S klarer sig dårligere. Det kan der være mange andre forklaringer på end antennens kvalitet.

    1. maj 2012 @ 07:30

  • Jonas

     

    Uh, fed debat.
    Jeg mener heller ikke, at vi skal fokusere ekstremt på en smartpicss antennekvalitet.

    Jeg har hørt en del amerikanske podcasts hvor emnet blev diskuteret, og der havde de en ret god hypotese:

    Før Apple ændrede algoritmen for hvordan ‘mængden’ af signal skulle vises i iPhone 4 efter al den furore der var, var den slet ikke lineær- den viste nemlig fuldt signal når telefonen havde mellem 5-100% signal. Men når signalet blev lavere, kunne man se det meget hurtigt. Normalt bliver signalet ikke så lavt – men i byer, med ekstremt mange telefoner, sker det. Det er derfor – tror jeg – at sÅ mange har lagt mærke til det i USA. Jeg ved ikke om det kun er mig, men det virker da ikke som om der er lige så mange danskere der har haft problemer?

    1. maj 2012 @ 08:53

  • Bo Jørgensen

     

    @ Martin Wolsing

    Altså jeg giver dig fuldstændigt ret i at en iPhone er meget mere end en telefon. Og det er bestemt heller ikke telefon-delen der er den primære for mig i mit “forbrug” af iPhone’ns muligheder. Sådan tror jeg langt størstedelen har det.

    Det er muligt at jeg er uoplyst – og så beklager jeg på forhånd – men vi skriver 2012. Og derfor synes jeg godt man kan anfægte om man ikke kan få det hele…! I hvert fald (og det er næsten sådan det lyder – så må batteriet vente til en anden god gang) hvis man antager at det ville man være tæt på via en anstændig antenne-kvalitet. Jeg fastholder lidt at det må man kunne forvente til den pris – OGSÅ selv om det ikke er den afgørende og højest prioriterede feature ved lommecomputeren… ;-)

    1. maj 2012 @ 13:37

  • jacob_vigo

     

    Det kan godt være man bruger iPhonen til meget andet end at tale, men nogle apps som youtube osv. bruger jo også data. Jeg bruger personligt youtube nogle gange om ugen, og der forstyrrer det, at man ikke kan holde fingeren lige dér hvor den forbudte streg er (iPhone 4). Det samme med spil over nettet og almindelig surfing. Det er et irritationsmoment, når man skal tage hensyn til hvordan man holder telefonen – hvis man selvfølgelig ved at problemet eksisterer.

    1. maj 2012 @ 17:26

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").