iRepair

iPhonens nye High Dynamic Range-funktion

En af nyskabelserne i iOS 4.1 er muligheden for at tage billeder med den såkaldte High Dynamic Range-funktion, forkortet HDR. HDR er en fototeknik, hvor flere eksponeringer sammensmeltes til ét foto. Formålet er at gengive de mange nuancer, som kun øjet formår at udskille, og som ellers ikke ville komme med på billedet.

Et rigtigt godt eksempel er fotograferingen af en ting, der står i et vindue. Ofte vil enten den ting man fotograferer bliver underbelyst, fordi kamerates lysmåling foretages på sollyset i vinduet eller også vil landskabet uden for vinduet bliver overbelyst, fordi lysmålingen foretages på genstanden i vinduet. Med HDR-teknikken tager kameraet tre billeder. En med den normale lysmåling, et hvor motivet underbelyses og et hvor det overbelyses. Herefter sammensættes de tre billeder til ét enkelt, der nu (i teorien i hvert fald) indeholder det bedste fra hvert af de tre enkeltbilleder. Resultatet er, at man får et billede, hvor både genstanden i vinduet samt landskabet uden for vinduet er belyst perfekt.

Gammel teknik – nye muligheder

Teknikken er langt fra ny. Allerede i 1930erne blev de første eksperimenter foretaget, men først de seneste år med digitalkameraernes indtog, er HDR så småt begyndt at blive brugt i praksis af almindelige folk. I første omgang via efterbehandling af de digitale billeder i et fotoredigeringsprogram og altså på det seneste i en fuldautomatisk proces i selve kameraet.

Nu er HDR så kommet til iPhonen med iOS 4.1 i iPhonen. Jeg har selv testet det på iPhone 4 og jeg ved ikke om det er forbeholdt den eller om 3G og 3Gs også får den nye funktion.

Man slår funktionen til eller fra øverst i midten i kamera-vinduet på samme måde som man slår blitzen til eller fra. Når man tager et billede med HDR slået til, går der 2-3 sekunder mens billedet bearbejdes og gemmes. Under indstillinger -> Fotos kan man vælge om man vil gemme både HDR-billedet og det normale billeder eller om det kun erHDR-versionen der skal gemmes. Det første er smart, når man vil sammenligne de to metoder, men da HDR af og til fejler, vil jeg anbefale, at man under alle omstændigheder altid gemmer begge versioner.

Da HDR tager tre billeder hurtigt efter hinanden betyder det, at resultatet ikke altid er så godt, hvis der er bevægelse i motivet. Hvis motivet når at flytte sig mellem optagelsen af de tre billeder, ender man med nogle underlige skygger, når billederne kombineres til et. Rysten på hånden derimod har jeg ikke oplevet som noget problem.

Praktisk test

Min første resultater er positive. Der er en mærkbar øget dynamik i billederne, som kan ses herunder, dog ikke i fuldopløsning. Der er ikke foretaget nogen bearbejdning af billederne udover en nedskallering og komprimering i Photoshop.

De første to viser et motiv beskrevet som i starten, hvor en genstand står i et vindue. Det er det normale foto til venstre og HDR til højre. Bemærk hvordan omgivelser uden for vinduet pludselig er synlige med HDR-slået til:

De næste to viser problemet med et motiv i bevægelse (almindelig ganghastighed). På billedet herunder er det tydeligt omkring håret. Det er ikke altid, at der er problemer, men man skal lige være opmærksom på det:

De sidste eksempel er taget udendørs i en af de situationer, hvor HDR virkelig kommer til sin ret. Et nærbillede i rolige omgivelser. Det er nærmest to forskellige fotos:


Man skal selvfølgelig væreklar over, at HDR-udgaven ikke per definition er det rigtige billede. I nogle situationer ønsker man måske slet ikke den øgede dynamik. Min umiddelbare konklusion er, at vi med den fuldautomatisk HDR for en mulighed for at tage endnu bedre billeder med iPhonen. Specielt hvis man gemmer begge versioner har man intet at tabe; Enten er HDR-udgaven bedre, er den ikke det bruger man bare det originale billede, som man alilgevel ville have taget. Eneste ulempe er det tager 2-3 sekunder at behandle og gemme billederne.

Skrevet af Martin Wolsing, 02/09 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Peter321

     

    Der findes en del apps der kan noget af det samme, men super fedt at det nu er helt integreret i telefonens egen software. Jeg har ikke set en tilsvarende funktion på andre kameratelefoner, og da iPhonen kamera i forvejen er ret godt rykker vi bare endnu mere fra konkurrenterne::D

    2. september 2010 @ 12:44

  • Jesper kleis

     

    Dejlig artikel Martin – HDR er ikke noget folk ved at de mangler – indtil at de får det. Går ud fra at iPhonen skal kompensere for rystelser mm i billederne, hvilket sikkert først er blevet muligt efter gyroskopernes indtog.

    2. september 2010 @ 12:52

  •  

    @Jesper Kleis

    Rigtig god pointe: Man ved nemlig ikke at man mangler det før man får det. Men pludselig er der mange flere detaljer på billederne, noget man ikke hr været klar over før.

    Det kunne være, at jeg skulle lave en generel test af iPhonens kamera i sammenligning med et rigtigt dedikeret kamera eller sammenligne iPhone 4 med den oprindelige.

    2. september 2010 @ 13:00

  • MortenB

     

    er det kun iphone 4 der kommer til og understøtte det ?

    2. september 2010 @ 13:09

  •  

    Spændende. Glæder mig til opdateringen kommer i næste uge :-)
    Har flere gange ville tage billeder af solnedgange hvor jeg både ville have himlen og jorden med, men det kunne ikke lade sig gøre. Det bliver der så åbenbart lavet om på nu. kanon.

    2. september 2010 @ 13:17

  • jonaskp

     

    Jeg går ud fra at det er billedet med den normale eksponering som bliver gemt sammen med HDR-udgaven (og altså ikke alle 3 originaler, med normal, over- og undereksponering).

    Hvor lang tid er man så om at tage et billede, i praksis? Du skriver det tager 2-3 sekunder at behandle og gemme billedet, men hvor hurtigt tager kameraet de 3 billeder?
    Og er dette et problem i praksis?

    Og hvordan (hvis overhovedet) fungerer dette sammen med blitzen taget i mørke rum/omgivelser?

    2. september 2010 @ 13:34

  • XereX

     

    Den kan allerede hentes og installeres nu.. GM versionen af 4.1 kræver ikke at man er registgreret udvikler eller har en telefon med registreret UID. :D Og det kan opdateres via Windows og det hele.

    2. september 2010 @ 13:38

  • XereX

     

    @Jonaskp:
    Du kan ikke tage HDR billeder med blitz desværre.
    Den gemmer kun det ene af de 3 billeder som svarer til hvis man ikke havde aktiveret HDR. På den måde kan man også let sammenligne HDR med “Standard”. Der er en funktion i indstillingerne, hvor man kan vælge om man altid vil gemme originalen eller om den altid blot skal kasseres.

    Det tager kun et split sekund at tage selve billedet, men det behandles over 2-3 sekunder.

    Jeg har prøvet at tage billeder i dårlig belysning, og det var faktisk overraskende godt i forhold til standard billedet.

    2. september 2010 @ 13:42

  •  

    @jonaskp

    Selve billedtagning klares på et splitsekund, som er muligt at tage tid på, der der ikke er nogen hørbare eller synlig måde at se det på. Det er behandlingen af billedet der tager tid. Så i praksis er det ikke noget problem, med mindre der er bevægelsei motivet. Jo hurtigere en bevægelse, desto større er chancen for, at billedet bliver lidt sløret, men det gælder jo også almindelige billeder taget med iPhonen.

    Da der gemmes på HDR-udgaven og den normale eksponering, så kan jeg absolut ikke komme på nogle gode argumenter for, at slå funktionen fra – ud over altså de 2-3 sekunder, hvor man ikke kan tage et nyt billede.

    2. september 2010 @ 14:51

  •  

    Nu har jeg skimtet teksten igennem et par gange og kan ikke se hvilken apps der er tale om?

    Så nu spørger jeg hvilke apps skal jeg hente for at få denne funktion, jeg har ios 4.02 så min iphone 4 burde kunne?

    Jeg har søgt på HDR. Der kommer både nye og gamle apps frem!!

    2. september 2010 @ 15:03

  •  

    Du skal have iOS version 4.1 for at få at kunne benytte HDR (står i overskriften ;0)

    Det er standard Kamera applikationen der benyttes. Opdateringen skulle blive tilgængelig en gang i næste uge.

    2. september 2010 @ 15:23

  • John Petersen

     

    @XereX

    Har du et link til hvor du kan downloade iPhone 4.1 GM ?

    Jeg kan ikke finde det på developer.apple.com.

    2. september 2010 @ 15:43

  •  

    @John
    Du skal bare gå ind på https://developer.apple.com/iphone, vælge “iOS SDK beta” og så scrolle ned til “iOS 4.1 GM seed”

    2. september 2010 @ 15:48

  •  

    OK jeg har opfattet det som værne 4.01. Og at denne funktion var tilgængelig. 4.1 er jo ikke aktuelt for os almindelig dødlig, sådan forstår jeg det på den efterfølgende debat. Men tak for informationen, så må vi jo håbe at 4.1 snart bliver frigivet til glæde for alle.

    2. september 2010 @ 17:22

  • Hans

     

    kan hentes her ( IP4 )

    http://dl.dropbox.com/u/2300092/iPhone3%2C1_4.1_8B117_Restore.ipsw

    2. september 2010 @ 19:11

  • MaxMotor

     

    @Hans

    Er filen du linker til, kun til iPhone 4, eller kan jeg også bruge den på min 3GS ???

    2. september 2010 @ 19:57

  • RpR

     

    Kun til 4′eren

    2. september 2010 @ 22:16

  •  

    @RpR
    Det fandt jeg ud af :-)

    Jeg har fundet den der passer til min iPhone.

    3. september 2010 @ 08:59

  • Peter321

     

    @Maxmotor: Virker det også på 3GS?

    3. september 2010 @ 12:50

  •  

    @Peter321

    Ja jeg har selv en 3GS.

    3. september 2010 @ 13:34

  •  

    @peter321
    Hvis du mente HDR funktionen så er svaret nej det får du ikke på 3gs’en

    3. september 2010 @ 14:17

  • Jacob

     

    Hej, jeg er lige blevet ejer af en 4´er og blev glad glad da jeg læste dette, men blev skuffet da jeg ikke kan finde knappen til hdr på min fon. den blev leveret med 4.0.2

    4. september 2010 @ 16:05

  •  

    @Mikkel

    Har du prøvet det, eller er det bare noget du slynger ud?

    Du kunne vel evt. lokkes til at argumentere lidt for din påstand om at HDR i iPhonen er latterlig.

    4. september 2010 @ 19:16

  •  

    HDR i iPhone, for mig til at tage flere billeder, det er en funktion jeg ikke anede jeg havde brug for men så kom den (: igen, som flere skriver, så er det ikke noget man tænker over man bare skal have, indtil man har prøvet det (:

    7. september 2010 @ 12:32

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").