iPhonens simkort kan ikke bruges i iPad

Nyt simkortformat i iPad umuliggør brug af samme simkort i iPhone og iPad
Under onsdagens event sagde Steve Jobs, at iPad ville skulle bruge mikrosim (også kaldet 3FF). Det vil sige, at enheden ikke understøtter de almindelige simkort (minisim), vi bruger i dag. Ovenfor er vist en illustration af forskellen på de to. Forskellen er alene størrelse på materialet omkring selve chippen, mens selve kontaktfladen er den samme. Minisim er 15×25 mm, mens mikrosim er 12×15 mm.
Det betyder med andre ord, at man ikke kan tage sit simkort fra iPhonen (eller andre telefoner) og benytte det i iPad. Da kontaktfladen er den samme, burde der dog ikke være noget fysisk til hinder for, at man klipper noget at sit normale simkort, så det får den rette størrelse og kan være i iPad. Det betyder så til gengæld, at det ikke længere passer i iPhonen. Det vil dog sikkert kunne løses ved en simpel mikro- til minisim-adaptor.
Et er det fysiske, noget andet er, om de data der ligger på et mikrosim er de samme som på minisim eller om det for eksempel er en anden kryptering. Det ved jeg desværre ikke nok om det til at kunne udtale mig om.
Der er bestemt en god pointe i at gå over til mikrosim, men hvis de ikke er kompatible med minisim (som man klipper i stykker), betyder det rent faktisk, at iPaden er effektivt låst til de selskaber der nu tilbyder deres kunder mikrosim og at man er nødt til at købe et nyt abonnement oven i det man har i forvejen. Hvis det er tilfældet, er det at tage pis på kunderne. Jeg har har i forvejen et abonnement hos 3 med 20GB data – som jeg ikke er i nærheden af at bruge. Skal jeg så købe endnu et abonnement med 20GB data? Det virker lidt som om at gå ind på en restaurant og bestille to buffeter fordi man er meget sulten.
Så meget for at have opgivet software-låsen, der trods alt, i hvert fald i teorien, kunne brydes. Det er lidt sværere med et kort, der har en anden fysisk form og eventuelt et andet krypteringsformat. Når det er sagt, så er det sikkert den vej det går også med iPhones og andre telefoner, så det kan godt være, at det kun er i en overgangsperiode på 6-8 måneder vi skal belemres med to forskellige simkort-formater. Næste iPhone-model får nok også mikrosim, og mon ikke resten af branchen følger med?
Indtil da, må løsningen fra teleselskabernes side være at tilbyde deres kunder, at skifte det normale simkort ud med et mikrosim, samt en adaptor, når den bruges i (gamle) enheder med normal simkortholder.
Nordic Game Awards i Malmø
gTar: Digital guitar med indbygget iPhone
Forlængede frontpaneler til kommende iPod touch lækket
Apple tester iPhones med større skærmhøjde
Kinesisk taxi er det rene vanvid
Hjælp en stakkels fugl i dens flugt mod friheden i dette hæsblæsende spil
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Ren science fiction: Styr Mac’en med håndbevægelser i luften
Foxconn opfører ny Apple-fabrik til 1,2 mia. kroner
Jailbreak til Apple TV version 5.0.1 klar
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Mads Dørup
Det ville være dejligt vil hvis der var nogen der lige ville ringe rundt til teleselskaberne og forhøre sig om dette. Det er jo muligt at nogen af dem er villige til at tilbyde sideløbende mini og mikro simkort.
29. januar 2010 @ 15:25
Jacob
Det ville da også være noget bøvl at skulle skifte dem hele tiden! Jeg håber på at iPad kan komme på nettet via bluetooth til iPhonen. Hvis ikke overvejer jeg og jeg har behov for 3G i den. Jeg regner mest at skulle bruge den i hjemmet.
29. januar 2010 @ 15:39
Rune
Ligesom Jacob, så satser jeg på at man kan forbinde iPaden vis bluetooth forbindelsen til iPhonen og på den måde bruge dataabb. fra iPhonen, præci som thetering med Mac og iPhone.
29. januar 2010 @ 16:03
hellum
Kan man ikke have 2 sim-kort til samme abonnement? Det mener jeg da man kan, i så fald ville der jo ikke være noget problem i at have et mini-sim til iPhone samt et micro-sim til iPad..?
29. januar 2010 @ 17:15
Martin
@Jacob
Jeg er også mest til WIFi-modellen. Men hvis man kunne bruge sit alm. simkort i den, ville jeg købe den, bare for at være dækket ind. Jeg vil under ingen omstændigheder købe en 3G-model, hvis jeg skal købe yderligere et abonnement.
29. januar 2010 @ 17:21
Martin
@hellum
Kan man det? Hvad sker der så, hvis begge kort er i brug samtidig? Hvilken telefon ringer?
Det ville selvfølgelig være en okay løsning, med 2 simkort til samme abonnement.
29. januar 2010 @ 17:26
morten
Jeg vil tilslutte mig Jacob. Det ville da være en utrolig ufiks løsning at skulle flytte simkortet. Dels fordi det rent mekanisk ikke ligefrem er et snuptag og dels fordi ens iPhone ville være blokeret for opkald i mellemtiden. Derfor anser jeg det for ret ligegyldigt om simkortet passer eller ej.
@ hellum
Om man kan have to sim-kort til samme dataplan er vel op til det enkelte teleselskab, hvilket vel i praksis betyder at hvis de kan slippe af sted med at kræve to dataplaner, så gør de det. Jeg forstod også klart udsagnet i keynoten som at aftalen med AT&T i USA gik på en dataplan specielt til iPaden, og ikke en kombineret til iPad og iPhone. Mon ikke det med tiden bliver sådan at teleselskaberne tilbyder en samlet dataplan til alle ens 3G enheder, men hvor lang tid der skal gå, det er ikke godt at vide.
29. januar 2010 @ 17:29
Bo Christensen
@Martin
Er du sikker på at der ikke er kredsløb i den del, du bare siger at man kan klippe af?
Fordi, hvorfor skulle man i sin tid lave det større end der er brug for…
29. januar 2010 @ 17:31
morten
@ Martin
Er det ikke bare et spørgsmål om hvad teleskabet opkræver? Man kunne vel også forestille sig at et teleselkab tilbød at man kunne bruge to telefoner på 3G, men kun betalte for en dataplan.
29. januar 2010 @ 17:35
hellum
@Martin
Såfremt dette er muligt ville det i hvert fald være en perfekt løsning…
Jeg tror der sker det samme som hvis man har flere telefoner i hjemmet? Jeg er RET sikker på at jeg har hørt om at det er muligt, men er dog ikke helt sikker… Det vil et teleselskab vel sagtens kunne svare på
29. januar 2010 @ 18:45
Jon
Det kunne være fedt hvis Telia (hvilket jeg ikke tror) tilbød at have to simkort på samme abonnement.
Man kan vel omstille så opkald og sms kun kommer til mini sim mens dataoverførsel også kan bruges på micro sim.
Jo tak, Telia!
29. januar 2010 @ 18:46
Martin
@Bo Chrisensen
Det er jeg 99% sikker på. Folk der bruge turboSIM osv. er bekendt med det at skulle klippe i sit simkort. Du må ikke spørge mig, hvorfor koret er så stort, men det er vel et håndteringsspørgmål.
@Morten
Jo, selvfølgelig. Det jeg tænkte på, var to simkort med samme nummer. Men det er jo ikke nødvendigt. Jeg tror dog teleselskaberne hellere vil sælge 2 abonnementerr, frem for et. Det vil jeg ikke selv være med til, under nogen omstændigheder. Enkortafgit på den nye kort er i orden, men ikke selvstændigbetaling, hvis man i forvejen betaler for ubegrænset adgang.
29. januar 2010 @ 18:54
Jon
Er der edge internetforbindelse med abonnement i en iPad uden 3G? 3G og edge er jo ik der samme…
29. januar 2010 @ 18:58
Jon
Er der overhovedet nogen mulighed for at bruge iWork filer fra iPad’en på ens PC med microsoft office hvis man nu ik har en mac med iWork?
29. januar 2010 @ 19:02
Matias Singers
Men det ser ud til at man faktisk bare kan skære lidt i ens nuværende sim-kort. Det eneste der er ændret ved Micro-Sim er størrelse, chippen osv er magen til.
Se mere her http://crave.cnet.co.uk/laptops/0,39029450,49304835,00.htm
29. januar 2010 @ 19:09
jonaskp
Jon: Nej, det er der ikke. Når de siger “3G” skal det forstås som mobilt internet, over telefonforbindelsen.
Dvs der er en model kun med Wifi og en model der også kan bruges mobilt.
Om der så er edge og GPRS på 3G modellen, så den kan bruges ved dårlig dækning ved jeg ikke, men jeg vil da gætte på det.
30. januar 2010 @ 01:11
Carsten
Jeg har haft et dobbelt kort ho sonofon / telenor.!.
Man får et hoved sim kort og et bi kort sim kort..,
Hvis du ikke tager telefonen hvor Hovedsim kortet sidder i så videre stiller automatisk til bi kort sim kortet
Man kan sagtens ringe op fra begge sim kort men man kan KUN ringe til selve hoved sim kortet
Hver sim kort har hver sin telefon nummer’
31. januar 2010 @ 02:03
Jens Clausen
Er der nogen af jer der har kunne finde ud af om det er muligt for WiFi modellen af iPad, og/eller 3g udgaven, at gå på nettet via tethering over en iPhone ?
1. februar 2010 @ 15:12
Martin
@Jens Clausen
Jeg mener der findes et program til iPhonen (kræver jailbreak), der gør, at den kan blive til en wifirouter. Dvs. at iPad, kan koble på den, som en hvilken som helst anden router.
1. februar 2010 @ 15:31
Hans
Hej Martin.
Jeg er bekendt med mulighederne ved jailbreak, men det er ikke acceptabelt.
I dag kan jeg jo surfe fra fra en netbook via tethering over en iPhone.
Derfor må man jo kunne forvente dette også er tilfældet med en iPad, men med alle de andre kraftige begrænsninger der er, frygter jeg lidt at Apple også her har frataget deres brugere muligheden for frit valg
Specielt når de samtidigt laver en design fejl af dimensioner og bruger et sim kort som nærmest ikke bliver brugt, ødelægger de også muligheden for bare at flytte ens simkort.
Nogle gange kunne man godt tro, de kun tænker på indpakning, og ikke reel funktionalitet, og bruger oplevelse og flexibilitet. Det er jo ikke første gang.
Så vidt jeg har kunne finde frem til, er det heller ikke muligt på iPad at forhinde at den drejer billedet, skide irriterende på en iPhone når man ligge og skal bruge den
Nå nok om det, iPad’en skal da helt klart testes når den kommer på markedet, bare sørgeligt de ikke har lavet en kick ass enhed, men kun en (ud fra nuværende info) acceptabel enhed.
1. februar 2010 @ 18:13
Rane
Jeg ville også MEGET gerne vide om man kan bruge iphone som 3g modem til ipaden. det vil jo være totalt idiotisk at skulle ha et sim kort til ipad og en til iphone da man jo altid har sin iphone med.
1. februar 2010 @ 20:40
Mads
Jeg kan altså godt bruge simuleret fra min IPhone 4 til min ipad
21. februar 2011 @ 14:20
Mads
Jeg mente selvfølgelig simkortet..
21. februar 2011 @ 14:21
Martin
@Mads
Ja, men det kunne man ikke i januar sidste år, da artiklen blev skrevet.
21. februar 2011 @ 14:25
Claus Frandsen
Well… Jeg har lige prøvet at flytte mit SIM fra min iPhone4 firmatelefon over i firmaets iPad 3G, og det fungerer ikke. Den bliver konsekvent ved med at sige, at jeg skal koble op via WiFi eller mobilt netværk…??? IPad’en registrer fint kortet og alle indstillinger, men no way, om jeg kan få lov at go online.
Det virker naturligvis OK hvis jeg kører med iPhonen som WiDi HotSpot m. Internetdeling, men ikke med kortet i iPad’en.
Hmmm… Hvorfor nu ikke det???
20. maj 2011 @ 23:23