iRepair

Rygte: Kun 3 måneders eksklusivret til Telia

MacWorld i Sverige har fået et anonymt tip, der siger at Telia kun har fået eksklusivret på iPhonen i de første 3 måneder.

Direkte oversat fra Macworld.idg.se:

“Macworld i Sverige har fået et anonymt tip, som indeholder interessante oplysninger. Som landet ligger nu, er det lykkes for Telia at få monopol på at forhandle iPhone i Sverige [og Norge og Danmark, red.]

Til forskel fra AT&T, og flere af de tidligere samarbejdspartnere, skulle Telias kontrakt med Apple have en betydelig kortere varighed. –Nærmere bestemt kun 3 mdr. Herefter bliver feltet givet frit for de øvrige operatører, til at sælge iPhone med tilskud, som de vil.

Indtil videre er dette et meget løst rygte, men ikke desto mindre meget interessant. Hvis konkurrencen slippes fri varer det ikke længe inden de øvrige selskaber på markedet sørger for at abonnementspriserne kommer ned i niveau med andre sammenlignelige produkter.”

Det er, indrømmet, et meget løst rygte, men hvis det er sandt åbner det op for nogle interessante perspektiver. For det første kan det forklare hvorfor Telias mildt sagt virker lidt pressede. De ved at konkurrenterne kommer om 3 måneder og skal derfor hale så mange kunder ombord som muligt, fra dag et. Telias eneste fordel er, at de får alle de kunder der bare ikke kan vente – og derfor er ligeglade med prisen. For det andet, må det betyde, at der kommer en helt anden konkurrence på priserne end hidtil. Det betyder, at Telia for også at få kunder efter de 3 måneder, er nød til at matche de andre selskabers priser.

For mig ville det være mere logisk, at eksklusivretten var lige så lang tid som bindingsperioden, dvs. 6 måneder her i landet. På den måde kan folks abonnement løbe ud inden Telia behøver ændre priserne. På den måde vil Telia være sikker på 6*599 kr, hvis du nu er tvunget til at sænke prisen til eksempelvis 399 kr efter tre måneder, går de glip af mange penge. Men nu ved vi jo, at det er Apple der sætter betingelserne og ikke Telia, så på den anden side kunne det være rigtigt nok med de tre måneder.

Husk også ugens afstemning: Tror du at Telia ændrer i deres iPhone 3G-abonnement?

Tak til Peter for tippet.

Skrevet af Martin Wolsing, 08/07 2008
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • LaWiPi

     

    Please, please, please, lad det være sandt..

    8. juli 2008 @ 09:13

  • Svende

     

    Telia er sikker på at få deres 6×599 uanset hvad. Du bliver jo bundet i de 6 mdr.
    Så de får pengene også selvom der kommere bedre tilbud efter 3 mdr.

    8. juli 2008 @ 11:46

  •  

    Men for helvede, lad os vide det før den 11. juli! Martin, kan du ikke skrive til Telia igen? Hvis ikke de vil svare, så vil jeg mere eller mindre opfatte det som bekræftet..

    8. juli 2008 @ 13:02

  •  

    @Svende

    Det jeg mener er, at hvis prisfaldet kommer allerede om tre måneder i forhold til om 6 måneder, vil Telia ikke tjene så meget.

    I øvrigt ville det være at tage røven på kunderne, hvis Telia sænker abonnementet for nye kunder, mens dem der købte første dag hang på et dyrt abonnement i 6 måneder. Så hvis Telia sænker priserne (eller tilbyder fri data) regner jeg bestemt med, at det også gælder eksisterende kunder og ikke kun de nye.

    /martin

    8. juli 2008 @ 13:04

  •  

    @Wendelboe

    Enig! Telia har kun én mulighed med dette rygte, og det er at afkræfte det. De kan ikke gå ud og bekræfte, at de kun har eneret i 3 måneder, så vil der være alt for mange der venter de tre måneder med at købe den, og Telia vil derfor ikke tjene noget. Hvis de ikke siger noget, vil jeg også mere eller mindre betragte det som bekræftet.

    At Telia kun skulle have tre måneders eksklusivret går egentlig også meget fint i tråd med det Steve Jobs sagde på WWDC, nemlig at de vil have den ud til så mange som muligt, og det kan de ikke få ved at låse den til en operatør i alle lande. Der vil altid være nogen, der af den ene eller anden grund ikke vil købe den pga. operatøren.

    8. juli 2008 @ 16:26

  •  

    @Simon

    Enig i, at Telia nu er under pres. Det har også fået mig til at tænke, om det er en af deres konkurrenter dr har lægget oplysningen anonymt, fordi de selvfølgelig ikke andet ud nu af hensyn til Apple og Telias aftale. Hvis det er rigtigt, udvander det jo fuldstændigt Telias muligheder.

    /martin

    8. juli 2008 @ 16:59

  • Niels

     

    Har netop talt med Telia’s kundeservice, idet jeg skulle høre om nummeroverførsel og tidshorisont, hvis jeg køber en iPhone i morgen.
    Svaret var at eksisterende Teliakunder “kun” skal vente 10-12 dage. Men sælgeren sagde at den også sælges uden abonnement til “vistnok 5000 kr”.

    8. juli 2008 @ 17:49

  • Torben

     

    @Niels

    Du skal ikke hænge dig for meget i hvad kundeservice siger. De siger ofte ting der er meget forkerte.

    8. juli 2008 @ 18:31

  • Nikolaj

     

    du kan altid købe en telefon. du skal bare betale hvad det ville koste i 6 månder + et gebyr (500kr hos telia) det vil sige 5493kr for en 8GB.

    8. juli 2008 @ 23:31

  • Nikolaj

     

    der skulle har stået du kan altid købe en telefon uden abonnement.

    8. juli 2008 @ 23:32

  • Peter

     

    Jeg er helt enig i, at hvis Telia sænker priserne for nye abonnementer efter 3 måneder, så ville det være uretfærdigt, at de eksisterende kunder skal fortsætte med at betale 599.

    Men ikke desto mindre tror jeg, at Telia ikke vil have nogle problemer med at fortsat kræve den originale sats fra de kunder. De har jo accepteret en 6 måneders bindingsperiode, og har derfor ikke noget krav om at få glæde af evt. prisnedsættelser.

    Så jeg håber da så sandelig, at dette rygte er sandt. Er selv en potentiel iPhone køber (og eksisterende Telia kunde – lidt endnu), der ikke har købt iPhone da jeg simpelthen ikke vil finde mig i ikke at have fri data. Og endnu mere nægter at skulle binde mig i 12 måneder, da jeg er erhvervskunde.

    15. juli 2008 @ 09:06

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").