Med iPhonen på 1. klasse 2
I den første artikel kiggede jeg på brugen af diverse sociale netværksværktøjer. Det handlede om brugen af TripIt og Twitter. Hvis du er interesseret i, hvordan de to værktøjer kan hjælpe dig på din arbejdsplads, så tag et kig her.
I denne anden og sidste artikel om iPhonen på forretningsrejse kigger jeg, i et sammensurium af anmeldelser og erfaringer, på diverse praktiske råd.
Pakning af elektronik
Først et udsnit af hvad jeg typisk pakker af elektronik:
• iPhone + oplader
• Universaladapter
• TomTom Car Kit med bil- og USB oplader
• HP laptop med oplader (arbejdscomputer)
• Bose hovedtelefoner
• Mikrofon, der kan sættes til hovedtelefonerne
• Dexim S7 (ekstrabatteri til iPhone)
• iPhoneholder til armen til løbeturen
Mine mest brugte apps
Dernæst et overblik over de apps jeg typisk bruger. Kommentarer er knyttet i parentes, hvor jeg har fundet det relevant (tilføjet link til anmeldelse, hvis denne eksisterer red.):
• Clock
• WeatherPro (vejret ude og hjemme)
• Kindle (let og elegant til at læse bøger på turen. Jeg kan godt lide notefunktionen)
• MindJet (mindmapping værktøj fra folkene bag MindManager, som jeg bruger regelmæssigt på mit arbejde – separat anmeldelse følger i en anden artikel)
• Notes (jeps, Apples note app er i mine øjne stadig den bedste til at tage, ja, noter. Primært på grund af spotlight søgefunktionen)
• TaskPaper (separat anmeldelse følger i en anden artikel. Det er min huskeseddel)
• WriteRoom (separat anmeldelse følger i en anden artikel)
• FlightTrack Pro
• iFly Pro
• Flight update Pro
• FitnessBuilder (inspiration til forskellige træningsprogrammer med og uden redskaber)
• RunKeeper Pro
• Vopium
• Skype
• Livescore (fodboldresultater)
• Tweetie (twitterapp)
• LinkedIn
• TripIt
• Maps
• Valutakurser
• Sleep Cycle
• Diverse spil. Lige nu er det GTA, ESPN snocross og Broken Sword, der præger de stille stunder
Nu går jeg i dybden med nogle af de ovenstående apps og beskriver, hvordan jeg bruger dem.
Planlægning
Som en del af planlægningen sørger jeg for at have TripIt fuldt ud opdateret med alle mine rejsedetaljer. Jeg sørger for, at alle relevante steder som lufthavnen, hotellet, kontoret, restauranter er plottet ind på Maps. Jeg checker igennem Maps, hvor lang tid taxaturen bør tage fra lufthavnen til hotellet. Hvis jeg lejer en bil, så downloader jeg typisk Navigons GPS app for det pågældende land og sørger for, at alle punkter er plottet ind. Det kan godt betale sig at købe en GPS app i modsætning til at leje en især hvis du ofte rejser til de samme steder. Så slipper du for at kæmpe med en GPS, du ikke kender.
Rejsen
Nu er du klar til selve rejsen. Som regel kan du foretage online checke-ind dagen i forvejen. I forbindelse med check-in bruger jeg seatguru.com til at finde det bedste sæde.
Hvis jeg skal mellemlande og tilbringe lidt tid i en lufthavn, så ynder jeg at kigge på lufthavnens hjemmeside for at se hvilke butikker og restauranter, der er, og om jeg skal med tog eller bus mellem terminalerne. Som regel melder jeg mig også til SMS-servicen på Københavns Lufthavns hjemmeside, så jeg får gateændringer og forsinkelser at vide ved min udrejse. Så er det ellers af sted med metroen og med håndbagagen igennem sikkerhedskontrollen. SMS’erne begynder at tikke ind om gå til gate og boarding. Jeg følger med på skærmene for at være sikker. Flyet letter, og jeg er kommet godt af sted. På et tidspunkt står jeg ved min destination på den rigtige side af min rejseplan.
Spørgsmålet er, hvor meget af det ovenstående, som iPhonen kan hjælpe mig med. Svaret overraskede mig.
Jeg har kigget på følgende apps:
• FlightTrack Pro
• iFly Pro
• Flight update Pro
• TripIt
Flytracking = penge ud af vinduet?
Jeg havde oprindeligt planlagt en kort anmeldelse af hver af disse for slutteligt at sammenligne dem og kåre en vinder. I stedet er jeg havnet et ganske andet sted. Efter at have brugt en del tid med hver app i forbindelse med min sidste rejse fra Shanghai til København via Zurich, så er jeg kommet til en anden konklusion. Nemlig at en app med flytracking som sin primære funktion har lille eller ingen berettigelse på din forretningsrejse med mindre, du har en særlig interesse i netop den disciplin. Jeg får for lidt ud af de apps, og jeg vil fremover kun gøre brug af TripIts gratis app. Problemet er, at du i virkeligheden ikke har brug for informationen. Typisk vil jeg checke ind online, så dagen før får jeg en status på min flytid. De fleste lufthavne eller flyselskaber har en gratis sms-service. I lufthavnen er jeg omgivet af information omkring min afgang, boarding og ændringer. Den information jeg gerne vil have, kan jeg ikke få. Ingen af dem kan fortælle mig, hvilken gate mit fly letter fra eller ankommer til – kun hvilken terminal. Diverse funktioner som kort (FlightTrack Pro) eller søgning på alternative flyvninger (Flight Update Pro) er da sjove, men forbedrer ikke rejsen. Mit firma bruger en rejseagent, så hvis der er ændringer, forsinkelser eller aflysninger, så bruger jeg dem. Dernæst er der jo begrænsninger afhængig af din billettype, så hvis dit fly eksempelvis er aflyst, så taler du selvfølgelig med det relevante flyselskab. Problemet er i bund og grund, at du ikke flyver på samme måde, som du rejser med tog eller bus. Der er mange brugbare apps til tog og busrejser, som kan sparer dig tid og kræfter. Det mest relevante er i mine øjne altså en rejseapp og hvorfor så ikke bruge TripIts gratis app, som også indeholder flytracking.
En lille ønskeseddel til de kreative appdesignere:
• En global lufthavnsguide (iFly Pro er for USA fokuseret) der er koblet sammen med flytracking helt hen til gaten, så jeg i tilfælde af en mellemlanding ved hvilken gate og terminal mit fly ankommer til og flyver fra
• Let og visuel planlægning af lufthavnsbesøg på et kort, så jeg kan finde de restauranter eller butikker, jeg vil se
• Bedre integration med eksempelvis seatguru, så jeg, baseret på min rejseprofil, får anbefalet et sæde
• Der burde være mulighed for at give flyselskaber, lufthavne osv. karakterer og knytte kommentarer, så du kan dele og gøre brug af andres erfaringer
TomTom og Dexim
Nok om apps. Nu til hardwaren.
Jeg elsker min TomTom holder til iPhonen, og jeg bruger den mindst af alt i bilen. Jeg smider den på ruden eller tv-skærmen i flyet og ser mine podcasts eller film. På hotelværelset kommer den på spejlet til musik og selvfølgelig ryger den i udlejningsbilen, når jeg har en.
Jeg har fornylig investeret i et ekstra batteri i form af Dexim S7 (dexim.net). Jeg har erkendt, at min brutale brug af iPhonen tapper batteriet i et uhørt tempo, så selv en tur over Atlanterhavet er for lang. Jeg kiggede på diverse batterier og fandt Dexims produkter. Jeg ville have et batteri, som ikke hæmmede mig i min brug af telefonen, så valget faldt på Dexim S7, som er et forstørret cover med en støttefod. Indtil videre har det været en god investering, og du kan både synkronisere med din computer og oplade både telefon og holder på samme tid.
Det var alt for denne gang. Om to uger kommer jeg med en anmeldelse af Ciscos WebEx app.
Sonys Music Unlimited til iPhone og iPod Touch
Er du hurtig på aftrækkeren?
Joke og Life: To iPhone-reklamer med John Malkovich
Nordic Game Awards i Malmø
gTar: Digital guitar med indbygget iPhone
Heltemod, ost og kloakslam
Hjælp en stakkels fugl i dens flugt mod friheden i dette hæsblæsende spil
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Stemmediktering i Mountain Lion?
Ren science fiction: Styr Mac’en med håndbevægelser i luften
Foxconn opfører ny Apple-fabrik til 1,2 mia. kroner
Jailbreak til Apple TV version 5.0.1 klar
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Flemming
Super med nogle gode råd og ideer til brugbare aps
9. marts 2010 @ 18:52