iRepair

Mulighed for email-aktivering af FaceTime på vej

I iOS 4.1 beta preview 3 kan man nu aktivere FaceTime på to forskellige måder. Enten via sms eller via mail. Det giver mulighed for at udbrede FaceTime til enheder uden et telenetværk.

Der har været en del debat blandt andet her på siden omhandlende at iPhone 4s videoopkaldsfunktion FaceTime, har krævet en sms, for at blive aktiveret. Det er ikke så meget smsen i sig selv, der har været problemet, men at folk har oplevet at de er blevet takseret for den – endda til udenlandstakst.

I det seneste preview af iOS 4.1 beta har Apple tilføjet muligheden for at aktivere FaceTime via en mail i stedet for et telefonnummer. Dette er selvfølgelig ikke så meget for at komme smskritikken i forkøbet, men for at give mulighed for, at enheder uden telenetværk kan benytte FaceTime. Her tænkes selvfølgelig på kommende iPod touch og iPad med kamera – men også en computer burde kunne bruges.

På det seneste er spekulationerne om især et kamera i iPod touch taget til i styrke, mens det ikke har været konkrete ting om en iPad med kamera.

Kilde: macrumors

Skrevet af Martin Wolsing, 08/08 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Flemming

     

    Kunne være fedt nok hvis det bliver sådan at man kan lave et facetime opkald til en imac

    8. august 2010 @ 14:17

  • Thomas Tom

     

    Jeg forstår ikke Apples løsning…
    Med Skype kan jeg bare ringe op og starte en video konference – det burde vel ikke kræve andet end at Apple byggede en lignende funktion ind i sit OS??

    8. august 2010 @ 16:35

  •  

    @Thomas Tom

    Det kræver jo, at modtageren i den anden ende har Skype tændt (eller kørende i baggrunden). Hvis ikke det gør det, kan du jo ikke komme i kontakt med vedkommende. Det er formodentlig denne indledende kontakt, der opnås via sms.

    8. august 2010 @ 18:09

  • RpR

     

    Forstår slet ikke de ikke har gjort det sådan fra starten af, virker dybt tåbeligt at en “internet mobil” skal bruge sms til at checke om modparten kan modtage facetime opkald.

    8. august 2010 @ 19:20

  •  

    @RpR

    Det er nok fordi der er mindre strømkrævende end at have en proces kørende, der hele tiden skal tjekke om der er nogen der forsøger at skabe kontakt. Det giver faktisk ret god mening.

    8. august 2010 @ 19:34

  •  

    Men hvis man vælger email løsningen får man så ikke netop en løsning, hvor en email klient (jeg ved ikke hva man kalder det) hele tiden skal være obs. på om nogle vil i kontakt.. Således at hvis man fx. slukker sit wifi får man ingen forbindelse…

    8. august 2010 @ 20:20

  • Frank

     

    Må da være en smartere måde. Men bare for at følge med i hvad der blev sagt ang. Skype ? Virker video kald, over 3G også ?

    8. august 2010 @ 21:17

  • Mads

     

    Det er jo kun en gang den sender en sms… og det er når man tilmelder sig hos apple, derefter ved apple at man har facetime og der er ikke brug for flere sms’er (nogle har pga. serverproblemer oplevet at flere smser blev sendt).. Sådan har jeg i hvert fald forstået det?

    Så det med mail er jo bare en anden måse at aktivere det på, ikke en måde at kontakte andre facetime brugere..

    8. august 2010 @ 21:56

  •  

    Det kunne være fedt hvis tingene kunne “snakke sammen”, her tænker jeg på f.eks. Chat-funktionen i Mac OS X

    8. august 2010 @ 21:58

  • Thomas Tom

     

    @Martin
    ;-) ja nemlig. Ligesom der nok kører alle mulige andre funktioner i baggrunden eks. div. push.
    Det undrer mig virkelig at Apple laver så klodset en løsning – det er de ellers ikke kendt for ( forsvar dem endelig ;-) )
    @Frank – tror det ikke (mente på Mac/PC), som Martin skriver kræver Skype telefoni over iPhone at klienten er tændt i begge ender, nok lidt for omstændigt til at det bliver den store succses, men Apple kunne vel nemt bygge det direkte ind i deres IOS?

    8. august 2010 @ 22:00

  •  

    @thomas Tom

    Apple kunne nemt bygge det ind i OS, men hvad nu hvis wifi er slået fra og man ikke har 3G forbindelse? Så er eneste kontaktmulighed faktisk sms. Jeg ved godt at FaceTime kun virker over WiFi, men selve initieringen (hvor kontakten skabes) skal jo også virke når telefonen ikke er på WiFi, fx. fordi den er på standby.

    8. august 2010 @ 23:05

  • Casper

     

    En anden pointe er at Apple har opbygget FaceTime som en åben standard, som de håber andre producenter vil tage til sig. Derved tænker jeg at det giver mening at benytte en åben “protokol” til at initiere forbindelsen – sms/email/whatever. Hvis det bliver iOS specifikt, så er det vel ikke lige så let at implementere på andre enheder?

    9. august 2010 @ 08:53

  •  

    iOS 4.1 beta 4 er lige på trapperne (hvis man skal gå efter de “normale” udgivelses datoer, dvs. hver 7 / 14 dag. altså måske allerede her den. 10 august.) mon ikke der kommer lidt mere viden om FaceTime her?!

    En anden ting som er relevant er hvis FaceTime bliver en åben standard (har ikke hørt at overstående fra @ Casper er korrekt men hvis det er tilfælde og hvis vi er heldige og jeg siger hvis så vil FaceTime måske senere blive tilgængeligt med 3G uden Jailbreak, dog tvivler jeg da det jo tidligere er nævnt at denne mulighed lukkes da AT&T ikke kan arbejde med så meget data, men det vil andre lande jo kunne som f.eks. Danmark og ikke mindst Finland, som faktisk har vedtaget ved lov at ALLE skal have en Internetforbindelse..

    En andet ting vi skal huske, iPad er efter hånden gammel, dvs. jeg tror ikke på at DK officielt for iPads før nye modeller er på gaden, hvilket der jo nok heller ikke er længe til, eftersom deres produkter, iPod Touch, iPhone 3G/S og “iPad” samt iMac faktisk har samme design, så jeg gætter på at iPad snart kommer med et nyt iPhone 4-design med mulighed for FaceTime og ikke mindst den nye iPod Touch vil med sikkerhed også få FaceTime, men lad os se, traditionstro bliver iPod’s offentliggjort i September måned..

    Min Pointe er; Se på den nye iMac & iPhone 4 – Samme stilren design.

    Se på iPhone 3GS, iPad & iPod Touch – Samme design

    Hvis jeg er helt gal på den, så ret mig her..

    9. august 2010 @ 21:44

  •  

    @Danny Hare

    Jeg kan godt følge dig, men jeg mener nu også at iPad er ret stilren og iMac-agtig. Læs evt. denne, hvis du ikke har gjort det: http://iphoneguide.dk/nyheder/tysk-designer-fra-60erne-er-inspirationen-for-iphone-hd/

    9. august 2010 @ 21:59

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").