Nokia mod Apple: Nokia slår igen
Vi har tidligere skrevet om Nokia og Apples kamp omkring patentrettigheder. Det startede med, at Nokia sagsøgte Apple for overtrædelse af 10 patenter, Nokia mener at have rettighederne til. Nokia begrunder sagsøgningen med, at Apple har afvist at licensere de pågældende teknologisk hos Nokia, det vil sige betale Nokia for at bruge dem.
Siden hen har Apple sagsøgt Nokia for overtrædelse af Apples patenter. I søgsmålet beskylder Apple derudover Nokia for at kræve urimelige licensbetingelser, herunder gensidige adgang til intellektuel ejendom, der ejes af Apple. Det vil sige, at Nokia vil have dels i Apples patenter, hvis Apple vil licensere Nokias patenter. Apple mener ikke at de overtræder nogle af Nokias patenter, og at hvis de gør, at de skal have licens efter såkaldt “Fair, Reasonable and Non Discriminatory terms”, der siger, at patenter der indgår i en fastsat standard skal kunne licenseres på en fair måde. Dette for at undgå, at en virksomhed får monopol på patenter, der ophøjes til industristandard, og som derved skal følges af resten af branchen.
Nu slår Nokia så, som forventet, igen. Nokia har indsendt en klage til “U.S. International Trade Commission”, hvori de mener, at “stort set samtlige” af Apples produkter, herunder iPhones, iPods og macs, overtræder 7 af Nokias patenter. Patenterne omhandler blandt andet brugerinterfacet, kameraet, antennen og strømbesparelse.
Nu venter vi spændt på, at Apple udvider søgsmålet mod Nokia – og at Nokia udvider deres og så videre. Formodentlig ender det hele med et forlig, og alle disse sagsanlæg skal “bare” bruges til at lægge pres på modparten.
Kilde: macrumors.com
Nu får vi bedre mobildækning
Fart hen over skrivebordet
Nu åbner Sonosguide.dk
Populær iPhone-app har kopieret alle dine kontakter.
Se Paul McCartney-koncert direkte med Apple TV
Apple leder efter udviklere til iPad 3-event
iPad 3-event i starten af marts?
Fotos af bagsiden til iPad 3 tyder på større batteri
Indviklet fodring af festlige pingviner
iPads på menuen
Tips: Flere muligheder for at ændre størrelsen på et vindue
FBI frigiver baggrundstjek på Steve Jobs fra 1991
Lion-gendannelse flere Mac’s
Apple snart klar med ny effektiv Macroscalar-processorteknologi?
Nye pegeikoner kan være hint om Mac’s med Retinaskærm
Rygterne om Apple fjernsyn tager til
Genius-funktion er kommet til Apple TV
Munster: Apple er i dialog med producenter af TV-komponenter
Spar 300 kroner på en Apple TV i Fona
Jonas
Apple og Nokias evige kamp, kan de ikke bare stoppe???
30. december 2009 @ 10:51
Mats
Det er næsten som israel og Palæstina -.-
30. december 2009 @ 15:04
Hafde
Jeg satser mine penge på Apple
30. december 2009 @ 15:14
Søren
Jeg sætter mine penge på Nokia. Tror de har fat i den lange ende på den her sag.
30. december 2009 @ 22:34
Martin
@Søren
Hvis patenterne virkelig var så vigtige, hvorfor blev der så ikke gjort opmærksom på det med det samme. Nu her flere år efter, er det svært at tage seriøst (begge parter). Det virker mest som om, der skal pisses territorier af.
31. december 2009 @ 10:26
Søren
@Martin
Man sørger vel for at have en vandtæt sag før man officielt beskylder en konkurrent for patentbrud. Da begge firmaer er børsnoterede ville det højst sandsynligt give et dyk i aktierne hvis beskyldningerne viste sig ikke at holde.
Det er umiddelbart mit bedste gæt.
1. januar 2010 @ 17:13
Martin
@Søren
Nej, for hvis det var så klokkeklart, var det intet at føre retsag om, så ville enhver (også Apple) jo kunne se at Nokia havde ret. Det er meget dumt at gå ind i en retsag, hvis man på forhånd er 100% sikker på at man har tabt.
Tit og ofte handler jura om penge, dvs. dem med flest penge ender med at få “ret”, da modparten trækker sig fordi de bliver kørt økonomisk i bund. Det er nok ikke tilfældet med Nokia og Apples, men jeg vil æde min gamle hat på, at den sag aldrig ender i retten, men afgøres de to imellem.
1. januar 2010 @ 18:09