iRepair

One more thing… (Apple Event)

Forleden dag, da Apple introducerede nye iPods under et Speciel Event for den indbudte presse, var der nok rigtig mange der savede den velkendte “One more thing“, som Apples chef Steve Jobs på sin helt egen tilbagelænede måde, har for vane at sige når Apple disker op med de helt store nyheder. Nu blev det så ikke til “One more thing” denne gang, hvilket ikke er så mærkeligt, da Apple siden 2001 hvert år har holdt en iPod Event i september uden at benytte lejligheden til at introducere nye computere. Men der er noget stort i vente.

Rygterne peger nemlig på, at der allerede d. 14. oktober er et nyt Special Event. Denne gang er forventningerne at der kommer en opdatering til Apples bærbare computere, MacBook og MacBook Pro, der begge trænger til en overhaling – men altså også en “One more thing”. Den går under kodenavnet “Brick” eller iBrick og er formodentligt (læs forhåbenligt) den længe ventede TabletMac eller Newton, som den også kaldes. Det er rygtesiden 9to5mac.com der puster liv i rygtebålet og bemærker, at personen de har fået tippet af, har en solid baggrund for korrekte tips.

Her er et af de utallige mock-ups af hvordan sådan en “Brick” kunne se ud:

Hvis “Brick” viser sig at være en TabletMac, vil det formodentligt være en mellemting mellem en MacBook og en forstørret iPhone. Dvs. med iPhonens trykfølsomme skærm, uden tastatur, men meget større end iPhonen. Rygterne om en TabetMac har vel cirkuleret i i hvert fald 5 år så de skal tages med et gran salt.

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 16/09 2008
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • LaWiPi

     

    Jeg tror desværre ikke det er Newton’ny der kigger ind. Han kommer nok først til Macworld i januar 2009.. -hvilket vil passe mig fint, for det er ikke lykkedes mig at skrabe så mange penge sammen. Hvis Newton kommer d. 14. oktober, går min konto i minus d. 15. …

    Det vil nok tage for meget fokus fra den nye design-linie at smide Newton på banen allerede dér. Men den der brick er godt nok en teaser..

    Thumb up 0

    17. september 2008 @ 08:07

  •  

    @LaWiPi

    Hold nu op, vær lidt positiv :-)

    Jeg tror jeg har regnet ud hvad the Brick er. Det er simpelthen en brick, dvs. en iPhone der er gået kold fordi man rodet for meget med den. Det skete jo tit i starten for folk. Formålet med et sådant produkt er, at man kan signalere overfor vennerne, at man har været med på iPhone-bølgen helt fra starten, og at man nærmest er hacker siden man selv roder med sit shit.

    Det kan ikke være andet…

    /martin

    Thumb up 0

    17. september 2008 @ 09:06

  •  

    Jeg glemte lige en ting:

    Jeg har fået et tip om, at Apple i Danmark holder et arrangement den 13. oktober. Om det har noget med ovenstående at gøre, om det er et eller andet seminar eller foredrag eller om det er noget helt fjerde ved jeg dog intet om. Dog hælder jeg nok mest til at det er et eller andet arrangement hvor man kan melde sig til og få noget viden om hvordan man bedst udnytter Mac som server etc. Dvs. ikke et arrangement, hvor der lanceres nyheder.

    Men lad os da for hyggens skyld lade det være en del af en større ting.

    /martin

    Thumb up 0

    17. september 2008 @ 09:11

  • LaWiPi

     

    Det billede, de viser på 9to5 det er groft sagt en lego-klods, med noget der ligner et drev indbygget. Kender du historien bag billedet? -er det bare en illustration..?

    Vi kan da godt flække en konspiration sammen, der kan minde noget om Newtons komme:

    Måske er det Mac Mini, de kalder “the brick”, når de siger “It’s all about the brick” Det ville da give mening. Hvis det hele kommer til at handle om Mac Mini, er det måske fordi der kommer flere muligheder med den. -det kan være at den skal være hjernen/lagerpladsen for et hjemme-hifi, som de lancerer via frasen “Oh.. and one more thing” i så fald er mit gæt at der lancereres brugerinterfacet til det, dvs. en ~8 tomme touchskærm -den som vi troede skulle være en tabletmac, og som vi har gået og kaldt Newton-

    Interfacet bliver så en stor touchskærm, men smal som en iPhone -og kan så i øvrigt ikke meget mere end at se godt ud, og kommunikere med Mac Mini.. I princippet Tablet møder iPhone møder fjernbetjening. Med den kan man betjene anlægget (via mac mini og airport) suverænt, surfe på nettet hvis man vil det, og også betjene programmer i øvrigt..

    Sådan en vil jeg nemlig have.. :-D

    Thumb up 0

    17. september 2008 @ 11:43

  •  

    Og hvad så med det danske arrangement, hvor kommer det ind i billedet i denne konspiration? :-) Er det her Apple frigiver iPhonen?

    Jeg tror ikke selv på det, men studsede over, at Apple i USA rygtedes at have et arrrangement dagen før Apple i DK har et arrangement.

    /martin

    Thumb up 0

    17. september 2008 @ 14:07

  •  

    Jeg tror nu ikke vi skal regne med at den kommer til at hedde Newton, da Apple jo har lavet Newton én gang: http://en.wikipedia.org/wiki/Apple_Newton

    Thumb up 0

    19. september 2008 @ 15:00

  •  

    Jeg tror mere og mere på at det er er mini bærbar computer i sti med Eee PC (eller hvad den nu hedder) til 2-3 tusinde. Dvs. et produkt der kan få folk med på mac-platformer en del billigere end på nuværende tidspunkt. På den anden side er en mini bærbar jo stadig til en nichegruppe og vil nok ikke rykke de store markedsandele. Apples er dog nød til at være med når det sker (nu de for en gangs skyld halter efter de andre). Måske Apple bare laver den sædvanlige ting, med totalt at redefinere et produkt, når de kommer med deres bud, som det skete med musikafspillere og telefoner bl.a.

    Alternativ kan det være den enhed der har været talt om i Apples tidligere kvartalsrapport, hvor der blev nævnt noget om en agressiv prisstrategi. Dvs. en rigtig computer, men prissat en del mere aggressivt end hidtil og selvfølgelig neddroslet en smule. Man kan måske kalde det en MacBook Air uden Air. Dvs. at alt det der gør Air dyr er ændret, men fokus er holdt på en lige under middel ydelse til en rigtig fornuftig pris.

    /martin

    Thumb up 0

    23. september 2008 @ 08:52

  • LaWiPi

     

    Jeg har lige læst et -lidt sjovt- andet bud på hvordan “the brick” skal opfattes. De mener at brick ikke skal opfattes som et udtryk for formen på det, der venter os, men mere funktionen. De skriver: “How do You break Windows?” “With a brick..!”
    Pointen er, at der lanceres en serie produkter (måske heri blandt Newton) -til reducerede priser- (Den nye prisstrategi) som vil tage livet af Windows, -eller nok bare i første omgang få lidt af deres markedsandele.
    Der skal smadres seriøst mange vinduer, hvis Apple skal blive de største..

    @Byncke
    Den er vi med på. Vi kalder den bare Newton fordi produktet indtil videre kun er rygter, og Newton er ligesågodt som iTablet, iPad, MacTablet osv. Det er bare et “kælenavn”. Men prøv det her: skriv newton.com og se hvor du ender..
    Se evt. denne klumme: http://iphoneguide.dk/klummer/lawipis-klumme-newton/

    Thumb up 0

    23. september 2008 @ 09:18

  • Christoph

     

    måske kunne det tænkes at iphone´n har udtjent sin straf hos telia når der holdes det event i Dk i fabler om… hvem ved

    Thumb up 0

    10. oktober 2008 @ 14:03

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").