iRepair


For et par dage siden skrev jeg om noget information omkring den ny bootloader og hvad den betyder for unlockings-processen.

I mellemtiden er bootloaderen via et hardwaredump blevet decrypteret således at man nu rent faktisk kan læse hvad den indeholder og hvad den præcis gør. I ovennævnte indlæg skrev jeg, at man kun kunne ændre baseband’et hvis man havde den rigtige digitale nøgle (en lille programstump kaldet secpack). Den nye secpack er fundet, men den kan bare ikke bruges.

Med den gamle bootloader (version 3.x), skulle man have en secpack fra den nuværende firmware eller en secpack fra en firmware med højere versionsnummer for at kunne ændre baseband’et. Problemet med den nye bootloader er, at at den ikke længere accepterer den nuværende secpack, den accepterer kun en secpack med et versionsnummer større en resten af firmwaren. Man kan altså ikke bruge den nye secpack til noget selvom man kender den. Det betyder at indtil der frigives en ny firmware kan baseband’et ikke ændres og telefonen derfor ikke unlockes. Det betyder dog også at NÅR der frigives en nye firmware (og dermed en nye secpack) kan baseband’et i 1.1.2 ændres.

Den gode nyhed er at selvom Apple har lukket det hul der blev brugt til at unlocke 1.1.1 er der allerede fundet et nyt hul i den nye firmware der gør det muligt at køre anySIM

Alt i alt betyder det, at når der kommer en ny firmware og secpack’en fra denne er fundet, skulle der ikke være problemer med at unlocke 1.1.2 med bootloader 4.x. Til gengæld kan man så ikke opdatere til denne ny firmware da det kræver secpacken en endnu højere version af firmwaren. Fra nu af ser det derfor ud til, at vi hele tiden vil være en opdatering bagud med hensyn til at kunne unlocke.

Det store spørgsmål er nu; hvornår kommer der en ny firmware? Jeg tør ikke selv gætte, men et optimistisk håb kunne være på torsdag når iPhone frigives i Frankrig.

Relaterede indlæg

Relateret annoncelink

  • Billige Mobiler - ADVARSEL: Køb ikke mobiltelefoner før du har set prisoversigt og tests!


Subscribe to RSS
  • Kan man risikerer at vi f.eks. skal vente ½ år på en update? Og er alle håb for at unlocke på en anden måde udtømt? Jeg ved godt at det er svært at svare på, men dem der sidder og arbejder med det, har måske sagt noget om, hvor det bærer hen ad?

    Apple har lovet en række nye funktioner. Kan de tilføle dem uden en update, som vi andre så kan smutte indad? :) Og vil det sige at vi ikke får adgang for disse nye features?

    28. November 2007 @ 08:42

  • admin

    Det er stadig muligt, at det lykkes at omgå secpack’en således at vi ikke skal vente på en ny firmwareopdatering. Til gengæld er det vel også muligt at Apple på en eller anden måde ændrer firmwaren så det alligevel ikke er muligt at unlocke.

    Jeg tror at enten kommer der en ny firmware i løbet af en uges tid eller også bliver det først efter jul.

    Som jeg forstår det er det sådan, at når den nye firmware kommer, burde den gamle (1.1.2) kunne unlockes, men ikke opdateres til den nye, og at vi derfor fra nu af hele tiden vil være en opdatering bagud. Undtaget er iPhones med den gamle bootloader, der godt kan opdateres med den nuværende secpack.

    En anden mulighed er, at det lykkedes at unlocke gennem iPhones ved at lave en form for kodegenerator der gætter sig til det rigtige unlocks-kodeord. Denne slags løsninger findes allerede til at hacke alm. software. Om det er mere komplekst med en iphone ved jeg ikke.

    28. November 2007 @ 09:28

Skriv en kommentar

XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Mis med de blå øjne