Opera Mini bruger iPhonen til at sikre sig opmærksomhed
Opera holder pressemøde om en lynhurtigiPhone-browser, der aldrig kommer på markedet
Det norske browserproducent, Opera, er nu klar med en browser til iPhonen. Den bliver vist frem i næste uge for pressen på Mobile World Congress i Barcelona. Ifølge Opera selv er den seks gange hurtigere end iPhonens indbyggede (og eneste) browser, Safari. Det er Opera selv der har regnet sig frem til tallene og de skal derfor nok tages med et gran salt. Operas kommunikationsdirektør Tor Odland siger da også selv til Dagens IT, at det primært er på langsomme netværk, at hastighedsforskellen er mærkbar, mens der ikke er nogen forskel på hurtige net.
Den hurtige hastighed opnås ved at hjemmesiderne man henter på iPhonen komprimeres på Operas server og sendes til browseren, hvor indholdet igen pakkes ud. Der er således mindre data der skal hentes.
Nu er det bare sådan, at Apple slet ikke tillader andre browsere på iPhonen, heller ikke Opera, og derfor giver det ikke meget mening at fremvise en iPhone-browser, for ingen vil nogensinde kunne købe den, med mindre Opera vil distribuere den til jailbreakede iPhones via Cydia, hvilket jeg stærkt tvivler på. Hvad er så meningen med denne fremvisning, hvor man hævder at have en browser, der er hurtigere end Safari? Det er selvfølgelig at få omtale og skabe opmærksomhed omkring firmaets andre produkter, det vil sige Operas smartphone-browser, Opera mini, der kan fås til en række forskellige telefoner.
Det er ikke første gang Opera bruger iPhone-tricket til at sikre sig opmærksomhed. Allerede for halvandet år siden udtale Opera-medstifteren von Tetzchner til New York Times, at Opera havde lavet en iPhone-udgave af deres browser Opera Mini, men at Apple havde afvist den i App Store. Senere viste det sig så, at Apple ikke havde afvist den, fordi Opera aldrig havde bedt Apple tage stilling til om den kunne i App Store.
Hvad skulle firmaer som Opera dog gøre for at sikre sig opmærksomhed, hvis ikke de kunne bruge argumenter, som at Apple begrænser iPhone-brugernes frie valg?
Opera mini understøtter, i lighed med Safari på iPhonen, heller ikke Flash. Og i lighed med Safari er Opera mini installeret på cirka 50 millioner telefoner rundt omkring i verden.
Tak til John Strand for tippet
Sonys Music Unlimited til iPhone og iPod Touch
Er du hurtig på aftrækkeren?
Joke og Life: To iPhone-reklamer med John Malkovich
Nordic Game Awards i Malmø
gTar: Digital guitar med indbygget iPhone
Heltemod, ost og kloakslam
Hjælp en stakkels fugl i dens flugt mod friheden i dette hæsblæsende spil
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Stemmediktering i Mountain Lion?
Ren science fiction: Styr Mac’en med håndbevægelser i luften
Foxconn opfører ny Apple-fabrik til 1,2 mia. kroner
Jailbreak til Apple TV version 5.0.1 klar
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Johannes
Hmm… Apple har da ikke forbudt browsere i App-store, der er da fyldt med dem
. Søg bare på browser, og der kommer en masse op. Alt fra full-screen og tap browsere til mere eller mindre direkte Safari kopier.
10. februar 2010 @ 21:46
Martin
@Johannes
Det er bare Safari i andre forklædninger. De bygger alle på samme webkit som Safari. Det Apple har “forbudt” er udvikling af browsere helt fra bunden uden om Safari. Dvs. Firefox, IE, Opera osv.
10. februar 2010 @ 22:13
Jens
Det var da en noget ensidet fortolkning af Operas intentioner. De har da alle mulige interesser i at komme på iPhone, det er bestemt i deres interesse at dække så mange mobile platforme som muligt. Så selvfølgelig ville det være interessant for dem at havne i App store.
Så jeg synes da det giver overordentlig god mening at belyse problematikken omkring et censureret applikationsmarked. Lidt fjollet at gøre det inden en decideret afvisning fra Apples side, men de har nok ikke de store forventniger om et positivt resultat.
Hvad er begrundelsen for forbudet (ingen situationstegn nødvendige her) af andre browsere egentlig? Og her tænker jeg ikke på deres klausul omkring programmer der re-implementerer Apples egen funktionalitet. Eller det er måske den eneste grund?
10. februar 2010 @ 23:53
John Strand
Nu mangler Opera ikke opmærksomhed, rent faktisk så er der flere mennesker der bruger Opera Mini hver måned end der er produceret iPhones frem til dato.
Det er måske ikke gået op for Martin at en række af verdens største operatører de sidste måneder har indgået aftaler med Opera om at instalere deres browser på de telefoner de sælger.
11. februar 2010 @ 01:36
Michael
Hmmm
om jeg fatter at den kære John Strand har tippet dig med det her Martin, for det er da en helt sikker måde at få skabt et firma styrret system, da alt jo afvikles direkte fra Opera’s servere, så mon ikke det bare er endnu et bevis på staklens uduelighed både når det drejer sig om komunikation og sikkert også i mange andre sammenhæng i staklens liv
11. februar 2010 @ 08:08
Martin
@John Strand
Opera oplyser selv, at der er installeret 50 mio. eksemplarer af Opera mini. Det svarer til det antal iPhones der er solgt, så hvordan du kan få det til, at der er flere der bruger Opera ved jeg ikke. Med mindre du mener, at Opera-brugere er flittigere end iPhone-brugere, men det må du så have noget dokumentation på.
Hvorfor forstummer kritikken af manglende flash, så snart det er andre end Apple der udelukker det?
Hvor er kritikken af, at alt indhold man vil se på Opera mini skal en tur forbi firmaets egne servere? Var det Apple eller Microsoft der benyttede sig af den metode, ved jeg godt hvem der stod forrest i køen for at kritisere den fremgangsmåde.
@Jens
Selvfølgelig har Opera interesse i at komme på iPhonen, men eftersom de ikke lever op til Apples regler sker det aldrig. Derfor er der intet praktisk formål med pressefremvsningen, andet end at få opmærksomhed. Ikke at der er noget galt i det i øvrigt. Jeg skriver sådan set bare en historie om det åbenlyse.
Jo, situationstegn er nødvendige, for der er forskel på “forbud” og “I overholder ikke retningslinierne, som vi har udstukket”. Det svarer lidt til at man folk begynder at brokke sig over, at det er forbudt at bruge hænderne når mans spiller fodbold. Hvis man har lyst til det, kan man bare spille håndbold. Har man lyst til Opera, så vælger man bare en telefon, hvor det er muligt. Den dag der er tvungen iPhone-brug på arbejdspladser, skoler og alle andre steder, vil jeg begynde at deltage i kritikken, men så længe folk kan fravælge iPhonen, mener jeg ikke der er noget at komme efter. Man køber en pakkeløsning med de fordele og ulemper der er forbundet med det.
Jeg kender ikke præcis årsagen til at browsere ikke kan komme i App Store, men jeg går ud fra at det er fordi de gør brug af kode, som Apple ikke tillader.
@Michael
Hold igen med de personlige beskyldninger mod John Strand. Det er de to gange brug af ordet “stakkel” jeg tænker på. Det er ikke nødvendigt for debatten.
11. februar 2010 @ 08:49
Jens
Martin, jeg vil tro at målet for Opera er at skabe fornyet debat omkring Apples app censur. Man kan jo håbe, at de før eller siden frigiver markedet. Men det er nok et yderst spinkelt håb, med mindre de i sidste ende bliver tvunget til det. Som iPhone bruger har man jo vænnet sig til det, men det er da lidt sørgeligt at man ikke kan gøre som det passer en med hardware man retmæssigt har købt. Der ville lyde rama skrig hvis den ny indkøbte PC ikke tillod installation af andre browsere end IE eller andre office pakker end MS Office.
Efter 3 år med iPhone har jeg nu skiftet væk, af den primære årsag at jeg finder denne kontrol forkert. iPhone har et dejligt poleret og gennemført interface, det er for mig at se den eneste grund til at Apple kan slippe afsted med denne kontrol. Jeg vægter dog min frihed højere og har fundet et fint (for mig) alternativ – og som forbruger, kan man jo nemmest tale med pengepungen. Hvis situationen ændrer sig i fremtiden, vil jeg bestemt ikke udelukke at jeg hopper på en iPhone igen. Men indtil da vil jeg nyde mere åbne alternativer (Android).
Ang browser share på mobiler, så se følgende statistik for seneste måned:
http://gs.statcounter.com/#mobile_browser-ww-monthly-200901-201002-bar
11. februar 2010 @ 09:40
Martin
@Jens
Tak for linket. Opera Mini og iPhone ligger inden for 2,5% hvilket sikkert ikke er statistisk forskelligt. Dog skal tallene for iPod touch (ca. 12%) lægges til iPhonens tal, hvis sammenligninger går på browseren og ikke enheden. Men i runde tal er der lige mange der bruger Opera som Safari på mobile enheder. Jeg er faktisk mere overrasket over at Android ikke ligger højere.
11. februar 2010 @ 09:53
Martin
Man kunne jo også vælge at diskutere om påstanden om 6 gange hurtigere holder vand. Opera hævder at de kan komprimere en side, så den fylder ned til 10%.
Jeg har bare for testens skyld forsøgt mig med den normale udgave af iPhoneguides forside. Den kan zip-komprimeres så den fylder ca. 50%. Mit bud er, at den iPhoneoptimerede udgave ikke kan komprimeres nær så meget. Uanset hvad er vi langt fra 90%.
Umiddelbart betyder der altså, at vores dateforbrug halveres, men hvad men indlæsningstidden? Den bliver i hvert fald ikke halveret med Opera mini, for indholder skal først en tur omkring Operas servere, hvor det skal komprimeres og dernæst skal det udpakkes i browseren. Derfor er den reelle hastighedsforskel mindre en graden af komprimering, da en del tid går tabt i serveren og browseren. Om det tager længere tid at komprimere og udpakke, end den tid vi vinder pga. den lavere dataoverførsel er et godt spørgmål. Jo hurtigere forbindelsen er desto mindre rolle vil en komprimering spille. Via min Wifi-adgang loader iPhoneguide helt på under 4 sekunder. En teoretisk halvering af den tid er derfor ligegyldig. Via 3G tager det 9 sekunder. Her ville en halvering gøre en lille forskel. Kun når man ikke er på 3G vil jeg mene, at en det gør en reel forskel at komprimere data. På de hurtigere forbindelser er det lige før jeg tror, at komprimeringen tager længere tid end det gør at hente den fulde data. Opera Mini er da også (med producentens egne ord) henvendt til low-end telefoner med begrænsede resourcer og netværkshastighed.
Dette er bare et eksempel, det kommer selvfølgelig helt an på hvilken siden man indlæser, hvor store de er, hvor mange billeder osv. Personligt synes jeg at folk da skal have valget, så de selv kan vælge browser på iPhonen, da konkurrencen kun vil øge kvaliteten. Men så lad os tage den debat og ikke om hvorvidt Opera i teorien er 6 gange hurtige end Safari under visse omstændigheder.
11. februar 2010 @ 10:15
RpR
Komprimeringen af siden til omkring 10% passer nu meget godt, jeg bruger Opera Mini på alle mine andre telefoner.
På f.eks. Windows Mobile er det også klart den hurtigste browser frem for f.eks. IE. Safari er dog stadigvæk meget hurtigere efter min mening, ihvertfald på wifi eller 3G. På EDGE tror jeg nok Opera vinder.
I snit fylder en side hentet i opera mini 5-10kb, det eneste der reelt tar tid er responstiden fra deres server
11. februar 2010 @ 12:15
Martin
@RpR
Har du oplevet at deres server har været nede eller at svartiden er lang?
5-10 kb lyder ikke af meget, det må næsten være mobiludgaver af siderne.
11. februar 2010 @ 12:29
Cinepod
Meningen med safari til iPod/iPhone/iPad er netop, at den kan vise en webside fuldstændig som den ville tage sig ud på dekstop PCen hjemme i stuen – den fulde browseroplevelse på en mobil enhed. Hvis Opera kan komprimere en side ned til 10 %, kan jeg ikke forestille mig, at browseroplevelsen vil være den samme.
I øvrigt bryder jeg mig ikke om, at mine data processeres på Operas egne servere, før de ender på min mobile enhed. Jeg opfatter på ingen måde mig selv som “James Bond”, men mine browservaner kommer – i så vid udstrækning det er muligt – immervæk kun mig ved.
11. februar 2010 @ 13:37
boneardt
Hej
Bygger safari og firefox ikke på samme webkit?
11. februar 2010 @ 14:51
Jens
Firefox er ikke en webkit baseret browser.
11. februar 2010 @ 16:48
JS
Opera forventer nu godkendelse i App Store:
http://www.computerworld.dk/art/55006/opera-regner-med-apple-godkendelse?page=1
Det bliver spændende at følge forløbet, og om vi skal ud i en monopolsag. IMO lugter Apples retningsliner af tekniske handelshindringer, men vi får se.
12. februar 2010 @ 10:47
Martin
@JS
Ved du overhovet hvad “tekniske handelshindringer” er? Denne sag har intet med det at gøre. Det har heller intet med monopolsag at gøre.
Apple må til enhver tid suverænt selv bestemme hvilken software der skal køre på deres enheder. Lige som alle andre producenter i øvrigt må gøre det samme.
Sådan er det uanset om man kan lide det eller ej, men så findes der heldigvis alternativer.
12. februar 2010 @ 11:08
John Strand
Kære Martin
Der er meget der tyder på at du INTET aner om Opera, deres teknologi etc. Det er sku lidt trist for det er en spændende norsk virksomhed hvis øverste direktør rent faktisk er dansker.
Lad os forholde os til nogle af dine mange ´misforståelser, Opera har 50 millioner AKTIVE unikke brugere, de får betaling for at en meget stor del af dem benytter deres mini browser (betaling pr. aktiv bruger pr. måned) og der er langt over 50 millioner som over årene har downloadt browseren.
At indholdet skal forbi en af deres servere er fordi man skal komprimere data således at den fylder mindre på telefonen. Jeg ved at mange websider bliver reduceret fra 2-3 mb til omkring 100 K – iPhonegude.dk er en meget let side og den fylder kun 15 kb med Opera 5,2.
Fordelen med Opera mini og Opera´s browsere i øvrigt er at de komprimere data, gør det meget nemmere at surfe på en almindelig webside med en mobiltelefon.
Jeg kan ikke forstå at det ikke må være op til kunderne at bestemme om de vil bruge Safari eller Oepra på deres mobiltelefon. Rent faktisk har jeg tre browsere på min PC og et tilsvarende anta på min mobil.
Ideologisk så står vi lang fra hinanden, du mener at Apple skal bestemme hvad deres kunder skal have lov til – jeg går ind for indiviets frihed og ret til selv at bestemme hvilken software de instalere på de telefoner som de har købt og betalt for.
Sådan er vi så forskellige…
Hilsen
John Strand
13. februar 2010 @ 12:45
JS
En anden fordel er også, at datakomprimeringen gør det billigere at surfe på telefonen, hvis man har et forbrugsafregnet abonnement.
13. februar 2010 @ 13:35
Martin
@John Strand
Jeg er udemærket klar over, at grunden til at trafikken skal omkring Operas servere er fordi den skal komprimeres, så det behøver du ikke belære mig om. Jeg mener endda at jeg også skrev det tidligere i en kommentar.
Men du undgår igen behændigt at forholde dig til, hvorfor det er i orden at Opera ikke tillader Flash, mens det er for galt at Apple gør det samme. De forholder dig heller ikke til problematikken, hvor folks internettrafik skal via en privat server (uanset hvad formålet er). Havde det været Apples der gjorde det, ville der have lydt en ramaskrig.
Jeg mener ikke at Apples skal bestemmer, eller at de gør det. Det er kunden selv, der vælger Apples pakkeløsning. Men som jeg også har skrevet tidligere, så jeg gerne Opera på iPhonen – jeg tror bare ikke det sker, det er det jeg forholder mig til.
Men det er jo meget nemmere for dig, bare at sige at jeg INTET ved, i stedet for at forholde dig til mine spørgmål – ganske som du det plejer at være.
13. februar 2010 @ 21:06