iRepair

Phone OS 3.0 preview #4: Kamera

Phoneguide vil i den kommende tid gennemgå alle de nye features i iPhone OS 3.0. Det skal bemærkes, at 3.0 stadig er en betaudgave og at tingene derfor kan nå at ændre sig inden den endelige udgave frigives engang til sommer.

Umiddelbart ser det ikk ud til, at der er nogle spændende ændringer i iPhonens Kamera-program. Det eneste man kan se i iPhone OS 3.0 beta er, som billedet til højre viser, at hvor der i nederste venstre hjørne før var et kamerarulle-ikon, nu er et thumbnail af det seneste billede man har taget.

Det er dog ikke det eneste nye. For som iPhoneguide tidligere har omtalt, kan man rode lidt med nogle konfigurationsfiler, og få nogle ting frem, der ellers er skjult på nuværende tidspunkt.

For det første er der fundet henvisninger til “auto-focus camera” og for det andet kan man se, at Kamera også ville understøtte videooptagelse. Se srtiklen om “>iPhonen får autofokus for billede.

Interfacet viser hvordan Kamera vil se ud på den nye iPhone og man skal bemærke den lille skyder, hvor kan vælge mellem stillbilleder og video. Interfacet er ikke standard i den nuværende iPhone OS 3.0, men ser sådan ud, hvis man modificerer nogle konfigurationfiler, der fortæller firmwaren, at der er et videokamera til stede.

Ud over autofokus og videooptagelse, er der fundet indikation på, at en kommende iPhone vil have magnetometer (digitalt kompas) indbygget og integreret med Kamera, noget der allerede blev rygtedes for en måned siden, men nu altså er endelig bekræftet.

Med et magnetometer, der kan vise iPhonens orientering i forhold til verdenshjørnerne, kan man for eksempel tage et billede, og via den indbyggede GPS og magnetometeret ved iPhonen præcis hvor og i hvilken retning billedet er taget. Kombinerer man det med en database over for eksempel bygningsværker, statuer eller lignende, kan iPhonen fortælle en, hvad det er man har taget et billede af.

Også i forbindelse med natur- eller landskabsbilleder kan det være rart bagefter præcis at kunne se, hvilket område man har taget et billede af.

Næste gang kigger vi nærmere på YouTube og Værdipapirer.

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 13/04 2009
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Falkenberg

     

    Jeg er lidt i tvivl? Er det 100 der kommer en ny iphone??

    Thumb up 0

    13. april 2009 @ 10:11

  •  

    Ja, det er så 100 det kan være, hvilket nok vil sige 99,99%.

    Selvfølgelig kan man aldrig vide noget, men Apple ville næppe inkludere support for magnetometer, hvis ikke der kom en hardware der understøttede det.

    Dog er det jo ikke til at sige hvornår den kommer.

    Thumb up 0

    13. april 2009 @ 10:14

  •  

    der kommer selvølgelig en ny iphone…

    men som martin siger, der er ingen der ve hvornår, men i løbet af sommeren vil være et godt bud…

    Thumb up 0

    13. april 2009 @ 11:07

  • Jesper

     

    Der kommer en ny iphone til sommer, omkring den 11 juni. Dog går der en del rygter på nettet om at der skulle komme tre versioner af iphone. En med 3g og en med det gamle net og en der er tilrettelagt til det kinesiske marked. Meningen skulle være at dem der ikke bruger iphone til at surfe med, ikke skal bindes til dyre data pakker, og desuden er det ikke alle steder i USA der er mulighed for at modtage 3g nettet. Det er stadig rygter, men kommer fra et meget pålideligt sted. MEn intet er sikkert før d. 11 juni :)

    Thumb up 0

    13. april 2009 @ 14:28

  • jonaskp

     

    Det lyder da for tåbeligt at lave 2 udgaver (fraregnet den til det kinesiske marked, hvor det måske er sandsynligt at de vil lave noget specielt). Det er jo ikke fordi selve 3G hardwaren gør telefonen specielt meget dyrere – en iPhone 3G blev jo billigere end den gamle iPhone.
    Og man kunne jo så bare lave billigere abonementer uden fri data og have dette som tilvalg, hvis det var.

    Thumb up 0

    13. april 2009 @ 21:08

  • Hans Jensen

     

    Hvem ved måske bliver kameraet brugbart, i den nuværende iPhone er det fuldstændigt ubrugeligt, hamrende elendig kvalitet.

    Med firmware 3.0 kommer softwaren endelig ud af Beta og får de funktioner nærmest alle andre telefoner har haft i MANGE år.

    Thumb up 0

    14. april 2009 @ 13:59

  •  

    @Hans Jensen

    Kameraets kvalitet gider jeg ikke komme ind på igen, det har været diskuteret mange gange.

    Det virker som om du ikke har forstået, at iPhonen er præcis som Apple vil have den – og millioner af glade kunder i øvrigt. Andre firmaer kopierer den – eller forsøger i hvert fald. Og river sig i håret over, at folk kigger mindre på specifikationer og mere på helheden end de er vant til. Der er den forskal der kommer, når man lader ingeniører og teknikker designe brugerflader og når man lader et hold af brugerfladeeksperter gøre det “the Apple way”.

    I gamle dage kunne man sælge en mobiltelefon på “5 megapixel” og andre let kommunikerbare tal – den går ikke længere – heldigvis.

    Dette har i øvrigt været diskuteret et hav af gange, specielt omkring efteråret 2007, hvor iPhonen lige var kommet frem. Faktum er, at Apple har vundet et hav af design og inovationspriser for deres iPhone firmware/styresystem.

    Thumb up 0

    14. april 2009 @ 15:53

  • Hido

     

    Jesper hvordan kan du være så sikker på at der kommer en ny iphone omkring 11. juni ??

    Thumb up 0

    14. april 2009 @ 16:35

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").