Priskrig på iPhone 3GS i Danmark?
Nu nærmer den danske lancering af iPhone 3GS sig med hastige skridt og hele tre forskellige selskaber er med i kampen fra starten. Det er en helt anderledes situation end sidste år hvor Telia var enerådende og derfor havde mere frit spil til at fastsætte priser og abonnementsvilkår. Den går ikke i år, hvor konkurrencen vil stå på både pris og kvalitet og tilgængelighed.
Telia er klar over situationens alvor men mener de har forberedt sig overordentligt godt. Den store kundebase har giver Telia nogle erfaringer som har resulteret i nogle konkrete tiltag med hensyn til iPhone 3GS, fortæller salgsdirektør i Telia Michael Bech således til Computerworld:
“[VI har] kigget meget på, hvordan kunderne opfører sig og agerer i vores netværk, og ud fra det kommer vi med nogle nye tiltag, der bliver interessante for kunderne,” siger Michael Bech og lover at iPhonen bliver tilgængelig for familien Danmark uden de helt store økonomiske konsekvenser.
Telenor er ligeledes klar til kampen om at få iPhonen ud til folket. Peter Berg fra Telenor udtaler til Computerworld, at iPhonen blandt andet vil blive solgt i Føtex, hvor Telenor har salgssteder.
Hvor Telia og Telenord altså målrettet går efter den brede befolkning via en attraktiv pris og et stort distributionsnet, har 3 en anden strategi for at få opmærksomhed.” Vi skal nok skille os ud,” lover Stine Green Paulsen fra 3, som mener at iPhone nu er kommet til det netværk, hvor den hører hjemme, og at det alene vil give opmærksomhed hos kunderne. 3 har i øvrigt stadig ikke meldt ud, hvornår de vil sælge iPhonen, men jeg tror de skal passe på ikke at overvurdere effekten af deres netværks fortræffeligheder – i hvert fald hvis Telia og Telenor decideret konkurrerer på prisen.
Tak til Rask for tippet.
Sonys Music Unlimited til iPhone og iPod Touch
Er du hurtig på aftrækkeren?
Joke og Life: To iPhone-reklamer med John Malkovich
Nordic Game Awards i Malmø
gTar: Digital guitar med indbygget iPhone
Heltemod, ost og kloakslam
Hjælp en stakkels fugl i dens flugt mod friheden i dette hæsblæsende spil
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Stemmediktering i Mountain Lion?
Ren science fiction: Styr Mac’en med håndbevægelser i luften
Foxconn opfører ny Apple-fabrik til 1,2 mia. kroner
Jailbreak til Apple TV version 5.0.1 klar
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Mugge
Priskrig det kunne ikke være bedre. Længe leve fri konkurrance.
Nu mangler vi bare at få eu data priserne ned på et fornuftigt niveau. Sidder pt på en pub i Irland med fri wifi. Endelig kan man udnytte iPhonens potential uden at blive flået. Sorry det er nok lidt off topic men mon ikke vi er mange frustrerede IPhone brugere lige nu?
Den første leverandør med fri data i eu (3 eller Vodafone) kunne få mange smartphone abb.
22. juli 2009 @ 19:51
Simon
fik faktisk at vide af en medarbejder at 3 faktisk at meldt ud til dem at den kommerd.31.
men så sagde han også at man aldrig kunne vide med dem
22. juli 2009 @ 19:56
Rune
Ja det ville være dejligt hvis der rent faktisk kom pris krig. Synes jeg kan huske at tilbage ved #G launch i DK beskrev telia også deres priser som værende rigtig gode og at folk ville blive positivt overrasket over priserne og hvad deres abb. ville indeholde…håber bare at de virkelig folder sig ud denne gang. Jeg er også spændt på 3′s priser da jeg personligt gerne vil bruge deres netværk.
oh well jeg er stadig i tvivl om jeg skal købe en HTC hero i stedet for 3GS.
22. juli 2009 @ 19:58
Martin
Jeg tror Telias erfaringer viser, at ret få i virkeligheden bruger meget data og at det derfor er bedre at sænke prisen og lade være med at inkludere så meget data.
Skal iPhonen ud til masserne skal den i hvert fald væsentlig ned i pris.
22. juli 2009 @ 20:10
Morten
Bliver virkelig spændende, hvem der kommer med hvad… Glæder mig helt sindsygt meget
22. juli 2009 @ 21:25
Baadshah
Håber ik at iphone bliver udsolgt hos Telenor
22. juli 2009 @ 21:42
Martin Rafn
Martin, det er Martin her… Jeg synes du kører en god side, men i betragtning af det stigende antal besøgende, så synes jeg du burde læse dine artikler igennem for stavefejl før du ligger dem op. Jeg ved at det nogen gange skal gå hurtigt, men det kan altså være lidt forstyrrende at læse.
22. juli 2009 @ 22:25
Rune
@martin: Det er nøjagtig hvad jeg også tænker. Jeg aner ikke hvor meget data jeg evt. vil komme til at bruge per måned men jeg er sikker på at det er mindre end jeg selv tror og jeg er sikker på at jeg vil bruge mere de første par måneder end senere. Jeg håber bare på at der er mange forskellige typer abbn. at vælge imellem. Hvis priserne er gode vil jeg nok fravælge HTC hero.
22. juli 2009 @ 22:27
Rune
mit @martin var ikke henvendt til Martin Rafn men den “anden” martin.
Til dig Martin Rafn vil jeg bare sige at jeg ikke rigtig kan følge dig. Det kan godt ske der er stavefejl nogen gange, men kan ikke se hvordan du ikke kan forstå indholdet i denne artikel.
22. juli 2009 @ 22:31
Alexander
@Martin Rafn
Jeg synes du skal læse dine indlæg igennem, før du sender dem ind.
For det første hedder det “lægger dem op” og ikke “ligger dem op” – for det andet hedder det altid “nogle gange” og ikke “nogen gange”
Jeg håber du tager det til dig, for det kan godt være en anelse forstyrrende at læse.
Kast ikke med sten, når du selv bor i et glashus
22. juli 2009 @ 22:48
Simon
jeg vil os lige sige til Martin’s forsvar at enhver laver stavefejl, og enhver kan misse to eller tre fejl. (;
22. juli 2009 @ 22:48
jonaskp
Synes godtnok snart at 3 skal se at få fingeren ud og få offentliggjort deres lanceringsdato. Alt det her hemmelighedskræmmeri hvor de ikke siger noget som helst og vi skal gå og gætte os til det går mig snart på nerverne. Det ender sgu nok med at jeg køber den hos Telenor, for 3 er for mig at se ved at “lave en Telia” med henblik på at virke totalt uproffesionelle i forhold til deres iPhone lancering.
Who know, måske ender jeg også med at købe en HTC Hero som faktisk ser rigtigt fed ud. Venter nok med at købe iPhone 3GS og lader kæresten købe HTC’en først for at se hvad den kan…
22. juli 2009 @ 23:19
Martin
@Martin Rafn
Det glæder mig, at du finder iPhoneguide værd at besøge. Og tak fordi du påpeger fejl og mangler.
Lige i denne artikel kan jeg dog ikke finde nogen stavefejl (og da slet ingen der er forstyrrende). Hvad er det konkret du tænker på? Jeg kan ikke rette dem, hvis jeg ikke kan finde dem. Jeg har nok bare stirret mig blind, så giv lige et hint.
Og lad os så debattere noget lidt mere relevant end hinandens stavefejl. Jeg gør hvad jeg kan og det er jeg sikker på at I andre også gør. Mine artikler skal selvfølgelig være fejlfri, så mine fejl må i gerne gøre opmærksom på.
22. juli 2009 @ 23:40
Friborg
@Jonaskp
eftersom det er Apple der dikterer hvilke oplysninger, hvem må frigive, hvornår så vil jeg ikke mene at du kan give 3 skylden for at der ikke er kommet nogen konkret dato endnu…
Det er jo også derfor ingen af udbyderne endnu har frigivet priser, fordi Apple holder dem tilbage…
Men mine kilder siger at der kan komme nyheder om annoncering og evt priser på mandag, men intet er jo desværre sikkert…
22. juli 2009 @ 23:42
henrik
Jeg vil så sige at 3′s net betyder vanvittigt meget. Bruger ikke specielt meget data men det kan få mit pis i kog når jeg sidder i 4A på vej mod Valby station og jeg ikke kan bruge det lille s-tog program fordi den ikke kan få ordentlig forbindelse. Selvom man ikke bruger meget data skal det man bruger altså virke ordentligt, men det vil da nok være mange nye Iphone brugere der automatisk tager den billigste løsning
22. juli 2009 @ 23:43
Simon
@Friborg
ved godt det lød lidt negativt (; men synes ikke det er godt mærke. hehe
22. juli 2009 @ 23:48
Baadshah
Men jeg tror det ikke kun er DK som holder prisene tilbage, hvis i kigger hos Telenor i sverige og norge. Så er priserne eller ikke kommet på endnu. Det er det samme for 3 i sverige.
Så mon priserne kommer på fredag, mandag, torsdag den 30 juli. Eller på dagen. Disse 4 bud har jeg for dato.
22. juli 2009 @ 23:50
Martin
@Friborg
Jeg giver ikke 3 skylden for, at de ikke har meldt en dato ud. Det jeg gør er, at gøre opmærksom på, at hvis 3 tror at det alene er dækningen der afgør slaget, så tror jeg de tager fejl.
22. juli 2009 @ 23:51
Simon
- er jeg den eneste der ikke kan gå ind på siden under 3′s svenske hjemmeside hvis man søger iphone. ingen af linkene virker ?
22. juli 2009 @ 23:59
jonaskp
@Martin: Friborgs var vist henvendt til mig
@Friborg:Jeg giver i høj grad 3 skylden. Jeg nægter simpelthen at tro på at Apple laver en aftale med 3 teleselskaber om at de kan få lov til at sælge iPhone 3GS, allesammen fra d. 31/7, men at 3 som det eneste selskab ikke må fortælle dette. Det holder jo ikke en meter.
3 gør jo hvad de kan for at overbevise os om at de sælger den fra d. 31., dog uden at sige det direkte officielt (deres butikspersonale fortæller at de sælger den fra d. 31., såvidt jeg husker har deres presseansvarlige også nævnt at de vil komme til at sælge iPhone 3GS samtidigt med de andre).
Jeg tror derfor ikke længere på at 3 kommer til at sælge iPhone fra d. 31. Hvis de gjorde det, så havde de meldt det ud officielt på deres hjemmeside nu. Det er ikke Apple der spænder ben for at de må oplyse at de sælger den fra d. 31, for så havde de andre selskaber heller ikke måttet oplyse det – og hvis de gør det uden at få lov af Apple, så havde Apple tvunget dem til at fjerne det fra deres hjemmeside for lang tid siden.
Jeg synes derfor at det er rigtigt dårlig stil af dem, at de ikke melder det klart ud. Jeg siger ikke at de skal skrive “Vi kan desværre ikke fortælle hvornår vi sælger iPhone 3GS” på deres hjemmeside, men de kunne i det mindste sørge for at deres butikspersonale fortæller “at de ikke kan sige hvornår de kommer til at sælge iPhone 3GS”, istedet for at de bliver ved med at sige d. 31. ligesom de andre.
De har nu ført sig frem med “Vi kommer til at sælge iPhone 3GS” (læs: og det kommer til at ske snart, og ikke først til næste år) og så synes jeg det er for dårligt hvis de ikke indfrier de forventninger som de har skabt.
Det ser vist ud til at der kun er Telenor tilbage som selskab for mig hvis jeg skal have en iPhone…
23. juli 2009 @ 00:38
Simon
3 skriver på deres svenske hjemmeside, at den kommer i sverige d. 31. skulle vi så ikke antage at den os gør det i danmark eftersom lanceringsdatoen for iphone 3gs er d. 31 i danmark og sverige hos telia ?
23. juli 2009 @ 01:07
jonaskp
@Simon: Det er lige præcis det som er mit problem. Vi bliver nødt til at “antage” fordi 3 ikke melder klart ud. Og ærligt talt så er jeg ved at være træt af det pis. Skriv det nu for fanden bare på hjemmesiden så vi kan komme videre.
23. juli 2009 @ 08:44
MikkelFalkenberg
@Jonaskp
Ud fra hvad jeg har hørt af rygter, så melder 3 ud så snart de kan. Ud over datoen, så tror jeg at vi får en øjenåbner fra dem. Hvis det jeg har hørt holder vand, så sparker de Telia og Telenor tilbage til stenalderen. Det er tiltag som Telia og Telenor burde have lavet for lang tid siden. Noget kunne tyde på at 3 vil mere end blot sælge iPhone som en hver anden telefon.
23. juli 2009 @ 09:21
Thomas
Som jeg skrev under en anden streng så ved jeg, at 3 Sverige har 3GS klar til levering til en svensk kollega i den første uge af august. I følge dette skulle de også offentliggøre deres priser i dag; http://www.idg.se/2.1085/1.238848/tre-slapper-priserna-for-iphone-3gs-imorgon
23. juli 2009 @ 09:32
jonaskp
@Mikkel: Det er så også fint nok, men det er altsammen rygter. Det giver stadig ingen mening hvorfor de ikke kan melde en dato ud. De andre selskaber har jo heller ikke meldt priser eller abonnementstype ud.
Desuden har jeg lidt svært ved at se hvordan 3 skal kunne “sparke Telia og Telenor tilbage til Stenalderen”. De kan måske gøre det på 3G hastigheden med Turbo3G. Så kan de som de eneste have support for Visual Voicemail. De kan have nogle carrier-only Apps i App Store som giver adgang til forskellige funktioner som fx deres mobil-tv. Udover det kan jeg ikke se hvad det er de skal kunne lave af tiltag som vil være så fantastiske.
Men det kan være jeg bliver overrasket. Lige nu er min tiltro til 3 på ikke særligt stor.
23. juli 2009 @ 09:33
jonaskp
Glemte lige: Og hvad sker der udover det for at vi er 1 uge fra launch og vi ved ikke en skid omkring abonnementer eller priser fra nogen som helst af selskaberne?
Synes virkeligt det er skidt. Tror ikke på at det er Apple der holder dem tilbage, for i andre lande er der kommet priser, samt sidste år havde vi priserne langt tidligere.
23. juli 2009 @ 09:35
knerpe
1 år senere og stadig ingen visual voice mail! Telia dækker Stadig ikke særlig godt med 3G
ingen tør vise priser. vi er stadig holdt for nar
23. juli 2009 @ 10:18
Baadshah
Jeg har snakkede med Telenor 2 gang i 2 forskellige butikker. Og begge sagde at den vil komme den dag den skal til salg, altså den 31 juli. Og forstår ik hvorfor de gør sådan. Det giver jo mindre kunder for iphone, da folk ik ved hvad prisen er når de står uden for butikken kl 10 om morgen for at købe en.
Men vi skal bare vente og se om priserne dukker op imorgen eller mandag.
23. juli 2009 @ 10:27
Mads
Jeg holder mig til hvad Henrik også prøver at sige, jeg vælger 3 udelukket pga. deres dækning. Jeg har prøvet at have iPhone med Telia, og kan slet ikke holde ud ikke at kunne bruge 3G programmerne når jeg endelig har brug for dem, pga. for ringe dækning. Derimod fløj min iPhone bare afsted dengang jeg havde 3, uanset hvor jeg var. Så derfor virker alle andre operatører end 3 som et tilbageskridt for mig. Vil ikke sige jeg er ligeglad med priserne, men hvad hjælper det at spare f.eks. 100 kr eller få større dataforbrug for pengene, hvis man aldrig kan komme til at bruge data pga. manglende dækning. Sådan ser jeg på det.
@jonaskp
Mht. udmelding af priser og lanceringsdatoer eller mangel på samme, så vil jeg give dig ret i at det er irriterende ikke at få at vide hvad den kommer til at koste. Men dybest set så ændre det jo ikke så meget endnu, da man stadig ikke kan købe telefonen alligevel, og selv hvis de først offentliggjorde prisen på salgsdagen, ændrer det vel ikke så meget. Folk vil da stadig sammenligne alle 3 selskabers tilbud.
Tror det er Apple der holder det hele tilbage, men hvis priserne ikke kommer i morgen, bliver det nok først på dagen tror jeg.
Og man kan vel sige at dette ville skabe god PR som et lille mediestunt, da det er aldrig er set før i DK, mig bekendt. Specielt ikke ved salget af så hyped et produkt. Så på den måde kunne det vel skabe lidt omtale for Apple, selvom det ikke er noget de har gjort før. Men håber på at de løfter sløret i morgen, for er møg nysgerrig!
23. juli 2009 @ 10:44
ReconDK
Til alle jer der brokker sig over de pågældende teleselskaber, ders mangel på udmeldinger af dato priser osv.: Nu håber jeg at i står ved jeres “brok” og giver selskaberne en lærestreg ved ikke at møde op til lanceringen… Altså i viser jeres mening ved at boycutte salget, altså i hvert fald i starten, DET ER DEN ENESTE MÅDE DE LÆRER DET PÅ.
Men, ikke for at lyde gammelklog, det ender jo nok med at de fleste af jer alligevel hopper på vognen med det samme uanset 3 dækning, priser og andre vilkår. “Med andre ord i viser overfor teleselskaberne: “Ja vi brokker os helt vildt, men når det kommer til stykket vil vi også med på vognen uanset pris(både den egentlige pris men også i overført betydning).”
Som sagt, jeg har set det mange gange, så det er ikke for at lyde sur, men blot en beskrivelse af realiteterne set fra mit synspunkt.
23. juli 2009 @ 10:56
Friborg
Husk nu at selskaberne har underskrevet en NDA som siger at de intet må oplyse om noget før Apple gir lov til det…
Det oplyste Telias pressechef selv sidste år da der var meget brok over den ringe information… Samme problem har vi igen i år
23. juli 2009 @ 11:06
jonaskp
@ReconDK: Jeg har allerede boycuttet Telia efter min oplevelse med dem ved lanceringen sidste år. Eneste grund til at jeg købte den alligevel, var at de var de eneste som solgte den. Jeg skal ikke have Telia abonnement indenfor den nærmeste fremtid.
Og jeg kommer helt sikkert ikke til lanceringen hos nogen af de andre selskaber. Oplevelsen af lanceringen sidste år var så dårlig at det gør jeg ikke igen. Gider simpelthen ikke stå i kø i flere timer for derefter at få at vide at de 4 sorte 32GB de havde fået leveret allerede er blevet solgt. Så jeg venter 1-2 uger med at købe den. Det giver mig også tid til at nå at afprøve HTC magic som forventet skulle komme d. 7. august.
Men ja, det er set før at folk brokker og brokker og ikke gør noget ved det, så forstår sagtens din post.
@Friborg: Apple har helt sikkert fat om nosserne på alle 3 selskaber med henblik på informationsstrømmen – det er der ikke noget nyt i. Men der er stadig 2 ting som undrer mig:
1) Hvorfor må Telenor og Telia melde ud om dato for lancering, hvis 3 ikke må?
Det giver absolut ingen mening at Apple skulle lave forskellige aftaler.
2) Hvorfor må de danske forhandlere ikke melde priser ud, når flere udenlandske forhandlere allerede har gjort dette?
Sidste år havde vi priserne vel 2-3 uger inden (såvidt jeg husker), så hvorfor skal dette pludseligt ændre sig i år?
Jeg tror ikke på at det er Apple der dikterer dette, men at det er selskaberne der afventer. Og i 3′s tilfælde er jeg stadig meget skeptisk overfor om de overhovedet sælger den d. 31. Jeg vil meget gerne tage fejl, men indtil der kommer en officiel udmelding, så fastholder jeg at jeg ikke tror på det…
23. juli 2009 @ 11:44
hellum
Kunne man mistænke 3 for at tænke taktisk og vente med at offentliggøre salg/abonnementer/priser, så de andre teleselskaber skal ryste i bukserne? 3 er godt og grundigt i gang med at få megen omtale på denne måde og hvis de så samtidig leverer et fantastisk abonnement til en fantastisk pris, der dog først bliver offentliggjort efter Telia og Telenor har offfentliggjort deres, ja så tror jeg i den grad de scorer kunder… Jeg synes faktisk det er en ret smart taktik at lade de andre to selskaber leve i uvisheden om 3′s muligheder med iPhone…
23. juli 2009 @ 11:54
ReconDK
Ingen tvivl om at det der deres strategi. De sidder alle og lurerpasser og venter på at nogen skal “make the first move”…
De skulle jo nødig sælge iPhone alt for billigt, eller på den anden side risikere at sætte deres priser for højt i forhold til konkurrenterne. Dette ville medføre at de hurtigt blev nød til at sænker priserne igen og dette må anses som dybt useriøst og upålideligt.
En anden mulighed kunne være en uofficiel karteldannelse. Dette er dog blot en spekulation jeg ligger inde med.
23. juli 2009 @ 12:17
Martin
Som Friborg skriver, så har selskaberne underskrevet NDA. Det vil sige at de får en bod (som sikkert er MEGET stor), hvis de udtaler sig om noget de ikke må.
Grunden til at 3 ikke har meldt ud kan være, at de har underskrevet NDAen senere end de to andre. Det har de selvfølgelig fordi deres aftale er forhandlet på plads senere end de andres. HVis NDAen er en “standard”-kontrakt som Apple giver alle operatører og den indeholder en klausul om f.eks. 2 måneders tavshed, rammer det 3, da de er sent på den i forhold til de andre selskaber.
3 får ingen som helst fordel af at trække offentliggørelsen af en dato, tværtimod.
Jeg forstår heller ikke at folk bliver ved med at tro at selskaberne lurepasser for at få en fordel af at kende de andres priser. Det er ikke cykelløb der her, hvor man kan have en fordel af at ligge toer når spurten åbnes. Abonnementer, priser, markedsføringsmateriale er ikke noget man laver over natten. Det kræver meget grundige analyser og forberedelse at ramme rigtigt, så man kan tjene penge. For 3 handler det heller ikke om at være billigere end de andre. Deres taktik må være at satse på kvaliteten.
Med alle andre produkter, ville der en uge forud for lanceringen være sat store markedsførringskampganer i værk for at bearbejde kunderne til at vælge netop ens eget selskab (uanset om prisen så er kendt eller ej). Jeg har aldrig hørt om at det skulle være en fordel at lade være med dette, for at se hvad de andre har i ærmet.
Det er snarere lige omvendt: Apple vil minimere konkurrencen (da de jo er ligeglade med hvem vi kunder vælger) og ved at trække priser og reklamer, undgår de at deres brand devalueres til ugens tilbud i Føtex, som jo åbenbart er Telenors plan.
23. juli 2009 @ 12:17
Martin Rafn
Hmm i fik mig med ‘ligger’, men er dog ret sikker på at du sagtens kan sige nogen gange. Der er ikke nogen specifik regel for dette, efter hvad jeg lige har søgt mig frem til, men som sagt det skal vi heller ikke diskutere.
@Martin du skriver Telenord, og ikke Telenor. Det er bare den slags småting der ‘forstyrrer’ læsningen, jeg har ikke på noget tidspunkt sagt ulæsligt eller at jeg ikke forstod meningen.
Til alle jer andre, ja Martin forstod kritikken, og opfattede den som konstruktiv, som var hele pointen! En mand om et helt site, godtager sikkert så meget hjælp han kan finde. I would…
23. juli 2009 @ 12:31
Martin
mht. lurepasning kan man lige så godt indvende, at den der trækker først har fordelen. Man har mulighed for at sætte de øvrige spillere på plads med et effektivt angreb fra start, der i praksis gør det umuligt for de andre at matche hvis de vil tjene penge.
23. juli 2009 @ 12:35
Martin Rafn
Arh, måske tager jeg alligevel fejl. Jeg skriver efterhånden så sjældent på dansk, det hedder ‘nogle gange’ fordi gange er i flertal? Eller hvad? Hehe, sorry off-topic igen.
Jeg synes bestemt at det er underligt at vi ikke må få priserne før den 31. men kan samtidig godt se hvorfor. Håber at det udvikler sig til en priskrig, så man kan få den billigt. Det ville være cool.
23. juli 2009 @ 12:36
Martin
@Martin Rafn
Du må meget gerne gøre opmærksom på de fejl du har fundet i ovenstående artikel, så jeg kan få dem rettet. Jeg hader nemlig selv stavefejl.
23. juli 2009 @ 13:05
Plus.en
Priskig og priskrig.
Jeg tvivler på det sker!
Det skete ikke, da Telenor kom på markedet og jeg tror heller ikke på det sker denne gang.
Som Martin har skrevet i en anden kommentar, og Telia iøvrigt sidste år selv meldte ud, så skal priserne og strukturen af abonnementet jo godkendes af Apple først.
Hvis man har bemærket priserne, på Apples produkter igennem de år, hvor at det f.eks. var Elgiganten osv der solgte deres produkter, har priserne været stort set identiske over hele linien.
Jeg kunne forestille mig, at Apple ikke vil gøre deres iPhone til et mainstream produkt, men holde det eksklusivt ved at holde den samlede pris høj.
Hvis der ikke var priskrig da Telenor fik retten til iPhone, hvorfor i alverden skulle det så ske denne gang?
23. juli 2009 @ 13:19
Martin
@Plus.en
Forskellen denne gang er “3″. Telenor har endnu dårligere dækning end Telia (ifølge uafhængig rapport fra Aalborg Universitet) og derfor har Telia ikke følt sig presset ti at sænke priserne. Nu er 3 så på banen og er suveræn vinder ift. dækning, og det kan få de to andre til at overveje om de skal sænke priserne for at holde på kunderne. En hundredekrone mindre om måneden betyder meget. 599 kr er simpelthen for meget for langt de fleste kunder, der måske har en regning på 100 kr om måneden. Specielt hvis 3 så tilbyder bedre dækning til samme pris.
Telia og Telenor er simpelthen nødt til enten at sænke priserne eller at diske op med noget mere/andet i deres abonnement. Derfor forventningen om “priskrig”, der selvfølgelig er en lidt overdreven sprogbrug. Men set i forhold til Apples normale priser, der aldrig svinger mere end 50 øre, kan det godt forsvares alligevel.
23. juli 2009 @ 13:27
livit
Jeg håber vitterligt at priserne kommer imorgen, er snart godt træt af alle disse spekulationer og gætterier!
Vil også mene at dagen i morgen er den mest sandsynlige dato for dette, og ikke næste fredag.
23. juli 2009 @ 13:35
Plus.en
@ Martin
Jamen du har ret i det du skriver med at “3″ er på markedet nu.
Og ja, man kan vel også forvente et billigere abonnement…. Eller ihvertfald håbe på.
Som du selv skriver, så har Telenor jo en dårligere dækning end Telia.
Og derfor burde Telenor jo slå på prisen eller noget som Telia ikke kunne leverer – det var jo ikke tilfældet.
Derfor tror jeg heller ikke på Telenor denne gang.
Er 100% sikker på at “slaget” skal stå mellem Telia og “3″ …
23. juli 2009 @ 13:37
Morten
Ja da, ingen tvivl om slaget står mellem Telia og 3. Bliver fedt at se hvem der er den store vinder om et par måneder fra nu
23. juli 2009 @ 13:43
Allan
Sidste år var det jo sådan at Telia SKULLE have alt klar med salgspriser og abonnement til Apple før de overhoved fik lov til at sælge 3G’eren.. Så det skulle undre mig meget om det var anderledes denne gang..
Så jeg er sikker på at de alle har helt styr på priserne.. Men hvorfor de ikke bare melder det ud er så en anden snak… :-s
23. juli 2009 @ 14:00
jonaskp
@Allan: Lige præcis. Priserne og abonnementsformerne er allerede faslagt. Det ved vi fra Apples tidligere strategi. De har godkendt alt før selskaberne overhovedet får lov at sælge iPhone.
Derfor er der (som Martin skriver) ikke nogen ide i at vente, for at man så kan komme med et bedre tilbud. De får ikke lov til at ændre på deres priser nu.
Hvorfor de så ikke bare melder priserne ud, er stadig en gåde for mig. Hvis der er en strategi, så kan jeg vitterligt ikke se den.
Det eneste argument er jo at man går og venter på at en af de andre selskaber offentliggører en pris, hvorefter man kan offentliggøre sin egen og (hvis man er heldig) kan vise at man har et bedre tilbud end konkurrenten. Det er i grunden et sats, for det kan ligeså godt vise sig at konkurrenten har det bedste tilbud og så kommer man efterfølgende med at dårligere tilbud – det ser jo heller ikke særligt godt ud.
Jeg tror ikke det har den store betydning. Apple er interesseret i at sælge så mange iPhones som muligt. Hvis selskaberne begynder en priskrig hvor de forsøger at underbyde hinanden, så vil det få kunderne til at afvente det bedste tilbud, og dette vil gå ud over salget.
Derfor tror jeg at Apple har sørget for at de abonnementsvilkår som de har godkendt for de forskellige selskaber ligner hinanden rigtigt meget. Jeg tror ikke der vil være det store at hente rent prismæssigt ved at vælge enten det ene eller det andet selskab, for jeg tror ikke at dette vil være i Apples interesse.
23. juli 2009 @ 14:53
kasper
HEY!! Er der nogen der ved hvad der sker med iPhone 3G når den ny iPhone 3GS udkommer? Falder den gamle i pris eller udgår den eller hvad sker der??
23. juli 2009 @ 15:11
Mads
@Kasper
Den udgår fuldstændig så snart den er udsolgt. Altså 16 GB versionen. Salget af 8GB 3G versionen fortsætter. Om prisen så bliver nedsat på denne vides ikke, men det var tilfældet i USA, så man kunne håbe på det samme i DK.
23. juli 2009 @ 16:16
ReconDK
Bakker op om jonaskps udtalelse… Men det bliver spændende at se hvem der får ret, hvis nogen overhovedet gør det
Men som jeg har forstået det må Apple ikke diktere prisen, så når i skriver at Apple skal godkende det hele lyder det lidt som om at de har total magt. Det har de helt sikkert også i praksis, men ikke i teorien, eller?
23. juli 2009 @ 17:35
Martin
@ReconDK
Nej, i teorien må de ikke diktere priserne. Noget helt andet er praksis. Det er jo heller ikke tilfældigt, at en macbook koster det samme i elgiganten som hos Apple selv.
I praksis sker det nok ikke ved at Apple dikterer prisen, men at selskaberne spørger Apple til råds. Det er der intet galt i og de vil nok alle have et godt forhold til Apple (og det får de ikke ved at dumpe prisen). Det fungerer alle steder, både på store kendte mærker og mindre ukendte. Min kone er selv erhversdrivende, og det er helt almindelig praksis at producenter/leverandører ikke vil handle med en, hvis man tager for lave priser.
23. juli 2009 @ 17:46
ReconDK
Jep, jeg kender det selv fra min branche… Men det var godt lige at få det slået fast.
23. juli 2009 @ 23:04
jonaskp
Som Martin skriver, så tror jeg også mere det er et spørgsmål om at Apple bare vælger ikke at lade et selskab sælge iPhone, hvis ikke de vil være med til Apples priser.
Så nej, Apple kan ikke fortælle selskaberne hvad iPhone skal koste, men de kan fortælle selskaberne at hvis iPhone ikke koster det som Apple vil have, så får selskaberne ikke lov at sælge den.
I praksis er det præcist det samme, men teoretisk/juridisk er det to vidt forskellige ting.
23. juli 2009 @ 23:34
Michael HN
Er nogle som ved om 3 har fudet styr på ders net, så man få sms når den blive sendt og ikke fler timer efter som det gjor da jeg hade 3.
24. juli 2009 @ 01:59
Morten
Spørg om sådanne ting i forum i stedet, men ja jeg har 3 og det virker upåklageligt.
24. juli 2009 @ 10:58
jonaskp
Så er der lige kommet nyhedsbrev fra Telia, hvor der blandt andet står at der holdes midnatsåbent mellem torsdag og fredag.
Stadig ingen priser…
24. juli 2009 @ 15:44
Asger
Ja lige præcis. Næh tak, Telia. Sikke et dejligt nyhedsbrev. Smækfyldt med tåbelige forsikringer om, at Telia bare er helt vilde med iPhone…
24. juli 2009 @ 17:01
Niels
Jeg er tilmeldt nyhedsbrevet fra Telia, men har ikke fået det. Er der nogen, der gider paste det?
25. juli 2009 @ 06:59
jonaskp
Kære iPhone-bruger,
Sommeren 2009 byder på ekstraordinære nyheder til dig som iPhone-bruger. Siden sidste nyhedsbrev er den nye iPhone 3GS kommet på markedet i otte udvalgte lande. I Danmark og resten af verden må vi vente lidt endnu. Den nye iPhone 3GS lander om ganske kort tid også i butikkerne i Danmark.
Nyheder fra Telia
Den 31. juli åbnes der for salget af den nye iPhone 3GS i Telias butikker, FONA, Eplehuset og Telekæden. I Telia er vi vilde med iPhone og glæder os til at kunne tilbyde danskerne iPhone 3GS. Og vi er langt fra alene om glæden – mange kunder har ventet længe på denne dato og har allerede skrevet sig op til et eksemplar af iPhone 3GS – den hurtigste og mest kraftfulde iPhone til dato. Du kan blive skrevet op til en iPhone 3GS ved at gå ned til din nærmeste Telia butik, FONA, Humac eller Eplehuset.
Hold dig opdateret om iPhone 3GS på telia.dk/iphone. Her kan du finde de sidste nye informationer og blandt andet en sammenligning mellem iPhone 3G inklusive den nye softwareopdatering og den nye iPhone 3GS, som giver dig overblik over, hvilke behov de hver især dækker. Dermed kan du bedre gøre op med dig selv, om det er iPhone 3G eller iPhone 3GS, der dækker dine behov bedst muligt. Klik ind her
Midnatsåbent i København og Århus
Telia glæder sig til at kunne tilbyde kunderne den nye iPhone 3GS. For at fejre, at den nye iPhone kommer til Danmark, holder Telia Shop og FONA midnatsåbent i København (Strøget) og Århus (gågaden) natten til fredag den 31. juli. Salget skydes i gang fredag den 31. juli kl. 00:01. I forbindelse med åbningen vil der være masser af liv i butikken. Vi glæder os til at se dig.
Nærmere information følger…
Er du også vild med iPhone?
iPhone er blevet en ”darling” hos danskerne, og en undersøgelse blandt iPhone-brugerne har vist, at hele 96 % er tilfredse med deres iPhone.
Vi har interviewet to af vores iPhone-kunder – én privatkunde og én fra erhvervslivet. Klik ind på følgende link og hør, hvordan deres oplevelser som iPhone-kunde hos Telia har været.
Nyheder om iPhonen – spil til sommeren og anmeldelse af iPhone 3GS
I hvert nyhedsbrev får du en række anmeldelser og tips til, hvordan du kan få mest ud af din iPhone. Denne sektion er skrevet i samarbejde med iPhoneguide.dk, som er en af Danmarks mest aktive iPhone-websider.
Telia har ingen indflydelse på anmeldelserne fra iPhoneguide.dk og blander sig ikke i deres anmeldelser eller valg af emner.
iPhone 3GS med mere saft og kraft
Selvom iPhone 3GS endnu ikke er på markedet i Danmark, forhindrer det ikke iPhoneguide.dk i, at se lidt nærmere på, hvad de danske iPhone-brugere kan glæde sig til.
Apple markedsfører iPhone 3GS som dobbelt så hurtig som iPhone 3G, og de første meldinger lyder da også på, at alting starter meget hurtigere op på 3GS. De fleste opstartstider er mere end halveret, og i grafisk krævende spil er ventetiden reduceret og billedfrekvensen forøget. Når man ser, hvad 3G kan præstere rent grafisk, som f.eks. Need For Speed, bliver det spændende at se, hvad 3GS kan levere. Mere kraft tærer selvfølgelig mere på batteriet, så derfor er det meget kærkomment, at Apple har forbedret batteriet. I langt de fleste almindelige situationer vil der derfor være en betragtelig og mærkbar forbedring af batteritiden.
Hukommelsen er fordoblet, så man nu kan vælge mellem 16GB og 32GB. GB skal der nok blive brug for, når man vil optage video, hvilket er det helt store glansnummer på iPhone 3GS, der har fået forbedret kameraet, så det nu udover videooptagelse også kan tage bedre stillbilleder. Aldrig har det været så let at optage, redigere og uploade en video til YouTube. Siden frigivelsen af iPhone 3GS har YouTube oplevet en stigning i antallet af uploads fra mobiltelefoner med flere hundrede procent. Alt i alt er iPhone 3GS en betragtelig forbedring af verdens i forvejen bedste mobiltelefon, og den har da også overgået salgstallene for iPhone 3G.
To suveræne programmer fra EA
Electronic Arts hører til dem, der tager iPhonen seriøst som spillekonsol, og derfor hører deres udgivelser også til blandt de bedste. Vi ser her nærmere på to spil, der med garanti kan give masser af underholdning, hvis skyggen kalder eller regnen rusker.
Cluedo til iPhonen er i stil med det klassiske detektivbrætspil, som mange nok kender. Til forskel fra brætspillet kan Cluedo på iPhonen dog spilles alene. Her er man en avisreporter, der skal opklare mordet på Dr. Sort. Man indsamler spor ved at gå rundt i huset og snakke med mistænkte og undersøge genstande. Efterhånden får man stykket sporene sammen, så man forhåbentligt kan opklare mordet. Grafikken og lyden i spillet skaber et tegneserieagtigt univers, der passer perfekt til formålet og sætter en i den helt rette stemning. Hvis man er vild med logiske mordgåder, er Cluedo fantastisk. Gåderne varierer i kompleksitet, så man skal hurtigt holde tungen lige i munden. Samlet set er Clueodo utroligt vellykket og gemmer på mange timers god underholdning. Læs hele anmeldelsen her
I Need For Speed Undercover er man en undercover-betjent, der skal optrevle forskellige bander, der stjæler biler. Det gør man ved at deltage i bandernes aktiviteter. Det handler om, at man skal vise, hvor sej man er ved at køre hurtigt, ødelægge politibiler etc. Kort sagt indsamle noget street respect. Need For Speed er uden tvivl og med stor margin det bedste bilspil på iPhonen og et af de bedste iPhonespil overhovedet. Grafikken sætter nye standarder og er på et niveau, man har svært ved at forstå kan lade sig gøre på en iPhone. Kombineret med lydsiden tager man sig selv i næsten at kunne mærke vinden, når man drøner tæt forbi en modkørende bil. Need For Speed Undercover er et must have, mere enkelt kan det ikke siges. Læs hele anmeldelsen her
26. juli 2009 @ 00:31
jonaskp
Håber det er iorden at paste det, ved ikke om det rent faktisk bryder noget copyright eller lign? Ellers må du lige fjerne det Martin.
26. juli 2009 @ 00:32
Rune
my god det var dog et totalt ubrugeligt nyhedsbrev, nok ikke lige det man håber når man ser at de har sendt et nyhedsbrev ud så tæt på lancerings datoen.
26. juli 2009 @ 12:30