Rygte: Telia fjerner datagrænsen på 300MB fra iOn-abonnementet og lancerer ubegrænset surf
iPhoneguide har fra en velunderrettet kilde få bekræftet, at Telia har besluttet at fjerne datagrænsen på 300 MB og give alle iOn-kunder fri data fra 1. november 2008.
Ifølge mine oplysninger har Telia har valgt at kalde det nye koncept iSurf og man skal som iOn-kunde ikke gøre noget, det hele sker automatisk.
Selvom det i princippet er fri surf, forbeholder Telia sig dog retten til at kontakte folk der misbruger netværket. Der er derfor lavet en systemalarm ved 10 GB, hvor de går ind og kigger på forbruget. Men er der ikke tale om, at Telias andre kunder oplever problemer på grund af den ene kundes høje forbrug, bliver der ikke gjort noget.
Dem der bruger over 10 GB bliver under alle omstændigheder ikke afregnet noget ekstrabeløb, som det ellers sker for dem, der i dag går over de 300 MB.
Dermed er et af de største kritikpunkter med hensyn til Telias iPhone 3G-abonnement og hele lanceringen i det hele taget ryddet af vejen. Jeg vil i al beskedenhed, glæde mig over, at Telia dermed har lyttet til nogle af de argumenter og forslag der kom frem den gang jeg, sammen med Ulrik fra iPhoneblog og John fra Mobilsiden, var til møde med Telia. Det er rart at se det første håndgribelige bevis på, at det har nyttet at gå i dialog med Telia.
Jeg har været i kontakt med Telia, som ikke vil bekræfte at rygterne er sande.
Virksomhed skifter til iPhonen pga. bedre sikkerhed
Nu kan du redde et still-billede ud af videooptagelsen
Ugens mock-up: iPhone inspireret af Apples Magic Mouse
Der er udfordringer i en flad men udviddet version af Rubik’s Cube
Steve Jobs var tæt involveret i designet af en iPhone med større skærm
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Post-apokalyptisk spil spår om affald, som omdannes til destruktive monstre.
15,4″ retina-skærm allerede i produktion
Alle detaljer om ny MacBook afsløret
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Opdatering til Apple TV giver preview i HD
Daniel
Det er jo positivt nyt, at de lytter til konstruktiv kritik.
Glæder mig til at se hvad de ellers åbner op for.
Hvornår åbner de op for deres 3G net for os med andet end iOn abonnement?
Det kunne være interessant at vide. Som det er nu kan jeg jo ikke udnyttet min 3G iPhone fuldt ud!
30. oktober 2008 @ 22:48
Martin
@Daniel
Jeg tror ikke, der bliver lavet om på, at det kun er iOn hvor der tilbydes 3G. Dette synes jeg personligt er rimeligt nok. Der udbydes forskellige abonnementer og så er det op til folk selv at vurdere hvilke services man har brug for.
30. oktober 2008 @ 23:24
LaWiPi
Det må jeg sgu sige! De mente det tilsyneladende, da de sagde at de ville lytte til kunderne! -Telia har lige fået et point i min bog! (hvis rygtet viser sig at være sandt.. Men det finder vi jo snart ud af, hvis det kommer til at gælde fra 1. nov.)
31. oktober 2008 @ 06:58
Flemming
Ja, altså i min bog får man ikke topkarakter for at ændre ting man i første omgang har håndteret ubehjælpsomt. Det er højst et 8 tal på den gamle 13- skala. Hvis de derimod havde sagt der ville være en indkøringsperiode, og der så ville opgraderes senere ville de stadig have min respekt.
31. oktober 2008 @ 08:01
Allan
Jeg vil hellere se dem sænke abonnementet på iOn.. 599.- er stadig alt for dyrt.. Men nu må vi se hvad der sker når Iphonen bliver givet fri til de øvrige selskaber….
31. oktober 2008 @ 08:57
Brian
Jeg ser hellere at de rent faktisk har en fornuftig 3G dækning istedet. Fri surf betyder intet for mig da Århus N ikke er dækket, suk.
31. oktober 2008 @ 09:45
LaWiPi
@Flemming
Enig i at de ikke skal have topkarakterer, men de skal da have kredit for at gøre noget.
Hvis man forestiller sig at Telia ved lanceringen af iOn, tænkte “Det her, dét’ fanme godt!” og så bagefter kunne se, at det var det bare ikke, så er man for dum eller stædig som teleselskab, hvis man ikke prøver at ændre på tingene.
-Det har Telia (tilsyneladende) gjort, og det skal de da have kredit for.
Tilbage er der så dækningen. Telia havde (som jeg læste Martins indlæg, efter mødet) givet udtryk for at der blev arbejdet på højtryk for at udvide 3G-nettet. Hvis det af Telia -ligesom datagrænsen- også er blevet ændret til det bedre, så kunne Telia da efterhånden godt gå hen og blive en attraktivt selskab at have et iPhone-abonnement hos..?
@Allan
Når bindingsperioden udløber, kan man jo fortsætte abonnementet til 399,- Så er det ikke helt tosset længere.. I hvert fald ikke liige så tosset. -stadig dyrt, men det vil nok blive noget af det samme for de samme ydelser hos andre teleselskaber, tror jeg.
Der er Macworld til Januar. Telias 6 mdr.s bindingsperiode udløber 11. januar.. Alene på baggrund af de to datoer kunne der startes spekulationer om at Apple vil kaste iPhone i grams hos flere operatører.
(Nu er Danmark mig bekendt dog det eneste land med en så kort maksimal bindingsperiode som de 6 mdr., men alligevel) Såkaldte “Analytikere” mener også at Apple er i stand til at sænke prisen på iPhone fra 199$ til 99$. Måske sker der noget spændende på iPhone-fronten til Macworld..? (jeg er altid frisk på et rygte eller to..)
31. oktober 2008 @ 09:55
Daniel
@martin
Har andre udbyder forskel i deres abb. Altså 3G og ikke 3G.
Synes på ingen måde det er rimeligt. Telefonen bliver jo solgt som en 3G telefon.
31. oktober 2008 @ 10:25
Martin
@Daniel
Telefonen bliver solgt som 3G telefon, det er vi enige om, men derfor synes jeg det er fint at Telia tilbyder forskellige abonnementer til forskellige behov.
Jeg synes kritikken begynder at blive lidt skinger (det er ikke nødvendigvis dig jeg tænker på, Daniel). I starten fik Telia kritik for kun at tilbyde et abonnement og for deres datagrænse. Først fjerner de abonnementet og tilbyder nu 4 forskellige, så det står folk frit for at vælge det der passer dem bedst. Bl.a. blev der introduceret abonnementer for dem der ikke bruger data. Det skal de da ikke have ris for. Hvis man bruger data, må man vælge et abonnement hvor det er inkluderet. Jeg tror dog Telia er lydhør overfor at ændre det, således at alle abonnementer får adgang til 3G. Prisen pr MB er dog så dyr, at det sikkert ikke kan betale sig for folk, og så brokker de sig over det. Den anden ting der er blevet kritiseret er datagrænsen på 300 MB. Nu vælger Telia tilsyneladende at fjerne grænsen, og så brokker folk sig over det også, og kalder det letkøbt, intet værd osv. Det er ikke mærkeligt hvis Telia sidder tilbage med den tanke at de arbejder forgæves, når folk ikke anderkender deres indsats.
Jeg snakker ikke om topkarakterer eller lign. Men Jeg synes Telia gør et godt stykke arbejde med de ting her. De har introduceret et produkt ud fra nogle forudsætninger, forventinger og beregninger. Det viser sig, at folk er utilfredse. Telia vælger så at lave om på tingene for at imødekomme kritikken. Det skal de da have ros for. Jeg synes ikke man skal være efter folk der gør deres bedste og det gør Telia. I starten var det ikke godt nok, nu er det blevet lidt bedre. Jeg synes det er positivt at standarden hele tiden hæves. Nu er to problemer løst, så er der kræfter til at tage fat på det næste.
Jeg synes ikke 599 kr er for dyrt, langt fra. Det er mange penge, specielt hvis du i dag har et lille forbrug, men har du et stort forbrug i forvejen, vil det ikke være dyrere at vælge Telia. I de 599 kr er der indregnet afbetaling på iPhonen, så det er nok mere de 399 kr vi skal tage udgangspunkt i. Jeg tror faktisk det bliver svært at finde et selskab der overtrumfer den pris mærkbart. Selvfølgelig kan man plukke services ud fra de forskellige selskaber og sammensætte en billigere pakkepris, men det er jo ikke rimeligt. Kig på en enkelt selskab og kom med nogle priser for sammenlignelige abonnementer. Prøv at sammenligne 3, TDC, Sonofon og Telia, som alle har 3G er der virkelig så store prisforskelle? Jeg tror det ikke. Husk også at Danmark har en af de aller laveste minimumspriser af samtlige iPhone 3G-lande.
I min bog, hvor jeg ikke giver point, men sætter røde streger, er der nu kun en alvorlig mangel: 3G-dækningen. Den formoder jeg der arbejdes på, så på den front er jeg også fortrøstningsfuld. En uafhængig analyse for nylig viste faktisk at Sonofin lå under Telia mht. kvaliteten af 3G-dækningen.
Men egentlig kunne jeg være ligeglad, jeg er ikke Telia-kunde, det er snarere Telia, der er kunde hos mig
31. oktober 2008 @ 10:50
Kasper
Juhuuuu – så kan man bruge “fri surf” hos Telia.. hvis man altså kan få forbindelse!
Held og lykke med det
31. oktober 2008 @ 11:15
hugox
Helt klart et plus at man ikke skal tænke over om man har nået grænsen på 300MB…. godt gået Telia
31. oktober 2008 @ 11:31
Martin
@Kasper
Enig i at dækningen skal forbedres kraftigt, men isoleret set, er det så ikke en god ting at grænsen fjernes? Der er vel ingen grund til decideret at være negativ, synes jeg. Fjernelsen af grænsen stiller ingen ringere end de er i dag. Kan du få forbindelse er du bedre stillet, da du nu kan hente løs. Kan du ikke få forbindelse har du ikke så meget at bruge nyheden til.
Husk også, at Telia har meldt ud, at konkrete problemer i deres dækningsområde, meget gerne må rapporteres direkte til Pressechefen Rune Fick Hansen. Telia oplever nemlig nogle uforklarlige fejl, de gerne hører om. Så jo mere præcist man kan komme det mht. sted og tid, desto nemmere har de ved at lokalisere fejlen.
31. oktober 2008 @ 11:52
Kasper
Martin,
Mit Telia SIM kort har ligget i en skuffe der hjemme lige siden jeg fik min egen iPhone 3G oplåst. Men hvis du følger med i diverse danske iPhone fora, vil du kunne se at rigtigt mange har problemer med overhovedet at komme igennem.
Som man siger, et billede siger mere end tusind ord: http://riaa.dk/crap/iphone3g-with-telia.jpg – det screenshot er taget en af de første dage med min iPhone 3G, hvor jeg benyttede Telia (da de ikke kunne få oplåsningsproceduren til at fungere). Det er taget meget centralt på Nørrebro (http://surl.dk/4wt/). De har uden tvivl fået netværket til at fungere bedre, og der er uden tvivl også kommet en del flere master op. Det er dog ikke nok til at få mig til at skifte tilbage
I øvrigt, i forhold til tests af dækning hos hhv. Telia og 3.. Om en uges tid, tager jeg toget til Jylland. Jeg overvejer lidt at skrive lidt om hastighederne, og lave deciderede tests når toget holder stille på en station. På vej derover vil jeg teste den ene udbyder, på vej hjem vil jeg teste den anden.
Det er i hvert tilfælde tanken.. Tvivler på at jeg kan nå at skifte SIM kort i den tid vi holder stille, og det giver nok det præcise billede at hastigheder når man holder stille og ikke bevæger sig med 150km/t i et tog.
Tests vil blive foretaget på følgende måde (det er i hvert tilfælde min idé sådan lige umiddelbart):
Jeg laver et script som først viser latency og eventuelt pakketab ved at pinge et antal hosts. Herefter hentes en fil på 1-10MB (ved jeg ikke helt endnu). Resultaterne noteres, sammen med evt. en GPS lokation. Er der en herinde som har en GPS liggende som man nemt kan trække en position ud af, over USB eller lign.? med noget command-line…
Nogle ideer til hvor test filen kunne hentes fra? Det skulle jo gerne være en fil som er “neutral” ifht. routing for både Telia og 3. Ville en fil hostet på fx en TDC fiber forbindelse (100Mbit) være OK?
31. oktober 2008 @ 12:14
Hissi
Dejligt at Telia tager kritikken til sig.
Som Martin også skriver så synes jeg mange folk er lige en tand for hårde, de gør hvad de kan for at forbedre et abonnement, og for at stille kundernes krav.
Og eftersom da iphonen blev lanceret og folk brokkede sig over data grænsen (MEGET), så har de vel set det som det mest væsentlige og derfor ændret det først, så derfor stor cadeux til Telia(Hvis det altså viser sig at være sandt).
De arbejder på tingene en ting ad gangen, rom blev jo heller ikke bygget på en dag!
31. oktober 2008 @ 12:23
Martin
@Kasper
Super med den test. Hvis du bare tester på stationerne er det ikke essentielt, at have positionen, da den altid kan findes bagefter via Google Earth eller lign.
Jeg vil mene, at en fil hostet hos TDC vil give et godt billede. Måske er det bedre at hente fx. 3*3MB og tage et gennemsnit frem for 1*10 MB.
Jeg har lavet en App via iPhoen SDK der trækker information fra GPSen ud så den kan bruges på en hjemmeside (dvs. med et script der kører i en browser) – i princippet er det derfor bare at trykke på en knap, så testes hastighed, kombineres med lokation og lagres i en MySQL database. Jeg har dog ingen måde at distribuere programmet på, da jeg ikke er tilmeldt App Storen. Men hvis du skaffer data, kan de altid bagefter lægges ind i en database, hvorfra man kan trække de data ud man skal bruge.
31. oktober 2008 @ 12:50
hugox
Nu fatter jeg intet var lige inde på Telia for at se om der var noget om rygtet, det var hvad jeg fandt, de har åbentbart slettet 300MB data
Telia iOn prisoversigt
Oprettelse: Nyt mobilnummer 199,00 kr.
Abonnement* de første 6 måneder / pr. md. 599,00 kr.
Pris pr. SMS 0,00 kr.
Telefoni til alle danske fastnetnumre 0,00 kr.
Telefoni til alle danske Telia mobiler 0,00 kr.
Opkaldsafgift 0,00 kr.
Minutpris til øvrige danske mobilnumre (over 300 minutter) 0,99 kr.
Homerun Nordic 0,00 kr.
31. oktober 2008 @ 16:12
Martin
@hugox
Hvad er det du ikke fatter? Der er jo fin overensstemmelse mellem rygtet og dine observationer.
31. oktober 2008 @ 17:50
hugox
@Martin
Jeg fatter ikke at man har fjernet 300MB data, uden at skrive at man får fri data
31. oktober 2008 @ 18:20
Tommy
Jeg har lige talt med Telias kundeservice og hende jeg snakkede med sagde der stadig var en begrænsning 300 mb.
1. november 2008 @ 10:54
Martin
@Tommy
Det “sjove” er, at nogen medarbejdere siger det ene, mens andre siger noget andet.
Hele miseren skyldes, at Talie i henhold til abonnementsvilkårene, skal informere kunderne skriftligt, når abonnementet ændres. Indtil dette er sket, er det intet der er officielt. At nogen af Telias medarbjedere så vælger at være illoyale over fore deres arbejdsplads og bare bralre ud med disse meldinger, er deres problem (og vores held). Måske det skyldes at Telia ikke helt har styr på “kommandovejen” og at nogle medarbejdere langt nede i systemet finder en tilfredsstillelse ved at viderebringe fortrolige oplysninger. Jeg ved det ikke, men det er ikke den mest smarte måde at agere på, hvis ens arbejdsplads f.eks. har forberedt en reklamere-kampgane eller lign. for at få en nyhed ud til folket. I værste fald risikerer disse medarbjedere at have ødelagt en grundigt forarbejde, således at udmeldingen bliver difus og ikke får den fokus de og vinkel den skulle have haft. Men min ikke Telia har lært lektion til næste gang der kommer en nyhed af en hvis værdi. Jeg tror det.
1. november 2008 @ 11:25
Tommy
Martin
Hun talte godt også lidt kryptisk noget om at alle ville få besked hvis/når det sker så ja det er da nok bare fordi vi skal informeres først. Jeg ser i øvrigt meget frem til det da jeg har brugt mine 300 mb op hver måned og har begrænset mig en del sidst på måneden. Det har irriteret mig en del for hvis den bare havde heddet 400-500 mb havde det passet fint til mit forbrug men 10 gb lyder rigtigt godt..
1. november 2008 @ 12:10