Snyd i App Store: PR-firma skriver positive anmeldelser?
MobileCrunch har for et par dage siden skrevet en længere artikel hvor PR-firmaet “Reverb Communications”, der repræsenterer en række udviklere og udgivere af digitalt indhold, bliver anklaget for snyderi i App Store.
Firmaet repræsenterer blandt andet Pangea Software (der står bag spillet Enigmo), Harmonix (Guitar Hero) samt mange flere. Enigmo blev vist under keynoten på WWDC08, og var en overgang i top 5 over de mest solgte programmer i USA. Firmaet har været utrolig dygtige til at få kundernes programmer omtalt i praktisk taget alle de store amerikanske medier. Reverb Communication hævder at deres kunder har omsat for over 2 milliarder dollars, mens de har været i folden hos Reverb.
Praktikanter skriver positive anmeldelser af kundernes programmer
Nu viser det sig så, at Reverb Communication har hyret en gruppe praktikanter til at skrive positive anmeldelser for firmaets kunder i for eksempel App Storen eller på online fora. Man kan med andre ord ikke være sikker på, at de top-anmeldelser man har set for for eksempel Enigmo, stammer fra en rigtigt bruger af spillet.
Reverb fortæller åbenlyst deres kunder om hvordan tingene foregår. En anonym kunde har derfor kunne afsløre dokumenter fra Reverb, der klart dokumenterer snyderiet og hvordan det foregår:
Kunderne betaler Reverb $0,75 for hver download i App Store og får for det ud over de sædvanlige marketings-ydelser de omtalte anmeldelser i App Storen og på online fora. Anmeldelserne starter den dag programmet frigives til salg og kommer i en lind strøm de næste 14 dage. Reverb gør meget ud af at fortælle at anmeldelserne er skrevet af firmaets egne ansatte, at de kan aldersopdele anmeldelserne (blandt andet ved at anvende de ord og vendinger der bruges af forskellige aldersgrupper). Anmeldelserne er bevist skrevet, så de virker troværdige og ikke overdrevent positive.
Lutter 5-taller i bedste Etta Cameron-stil
For ikke bare at tage den anonyme udviklers ord for gode vare, besluttede MobileCrunch selv at undersøge sagen. De besøgte App Store og kiggede nærmere på programmet HydroTilt XL lavet af firmaet Publisher X, der ejes af Reverb Communication. De fem første anmeldelser gav alle 5 stjerner og siden har 348 ud af 908 anmeldelser resulteret i topkarakter. Som MobileCrunch også selv nævner, så beviser det jo ingen ting, programmet kunne jo rent faktisk have gjort sig fortjent til alle de gode anmeldelser.
Heldigvis kan man i iTunes se hvem der har skrevet de forskellige anmeldelser og her begynder det at blive interessant, for der dannede sig et tydelig billede: Mange af dem der havde giver programmet 5 stjerner, havde i bedste Etta Cameron-stil uddelt 5-taller over hele linien ved alle vedkommendens anmeldelser. Pudsigt, men måske ikke så overraskende endda, var alle de top-anmeldte programmer (der drejer sig om i hvert fald 15 forskellige), lavet af udviklere der alle var repræsenteret af et PR-firma: Reverb Communications. Fælles for de undersøgte anmeldere var, at ingen af dem gav under 5 stjerner, og ingen af dem skrev anmeldelser af programmer lavet af ikke-Reverb-kunder.
Reverb: Praksis er helt normal og næppe uetisk
Forelagt MobileCrunchs anklager om snyd, har Reverb skrevet tilbage. De mener at der er en tidligere medarbejder, der har set sig sur på firmaet, og derfor vil smudse dem til. De skriver blandt andet: “Vores praktikanter og medarbejdere skriverderes vurderinger baseret på deres egne spiloplevelser, efter at have købt spillet selv. En praksis der ikke er ualmindelig hos dem, der sælger spil og apps, og næppe er uetisk.”
Det man skal bide mærke i er, at MobileCrunch på intet tidspunkt i deres artikel nævner noget om en tidligere medarbejder. Det er derimod en af firmaets kunder (kaldet “Developer Y”) der er kilde til historien, og hos MobileCrunch kan man læse det dokument, som Reverb sender til deres kunder, og hvori deres fremgangsmåde beskrives, i dets fulde længde.
Om ovenstående fremgangsmåde er uetisk eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det faktum, at Reverb benægter at det overhovedet foregår, gør at jeg bliver lidt mistænksom. For hvis det er helt legalt, hvorfor så ikke bare indrømme at det sker, og spille med åbne kort. Man plejer ikke at benægte noget, hvis det alligevel er fuldt acceptabelt.
Det er ikke første gang et firma anklages for forsøg på at manipulere med anmeldelserne i App Store. Tidligere har en udvikler refunderet folks penge, hvis de gav 5 stjerner (læs mere).
Virksomhed skifter til iPhonen pga. bedre sikkerhed
Nu kan du redde et still-billede ud af videooptagelsen
Ugens mock-up: iPhone inspireret af Apples Magic Mouse
Der er udfordringer i en flad men udviddet version af Rubik’s Cube
Steve Jobs var tæt involveret i designet af en iPhone med større skærm
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Giv dit musikbibliotek på iPaden et personligt præg
Post-apokalyptisk spil spår om affald, som omdannes til destruktive monstre.
15,4″ retina-skærm allerede i produktion
Alle detaljer om ny MacBook afsløret
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Opdatering til Apple TV giver preview i HD
Ren
Jeg mener det er uetisk, da anmeldelserne ikke bør være bestilt arbejde, men anmeldelser fra reelle iPhone bruger, der har prøvet App’en.
Ellers går det jo hen og bliver reklame i anmeldelserne, hvis dette udvikler sig.
26. august 2009 @ 18:49
Torben Nielsen
Øhh det kan da ikke overraske nogle at det forgår sådan ellers så har jeg en billig storbæltsbro til salg
Det ser i alle online medier og alle gør det
26. august 2009 @ 18:51
Martin
@Torben Nielsen
Jeg finder det egentlig heller ikke overraskende, det overraskende er at det bliver dokumenteret så tydeligt.
Hvad mener du med “alle” og “alle” i henholdsvis “alle medier” og i “alle gør det”?
26. august 2009 @ 19:37
Rune
well han skriver altså alle online medier og ikke alle medier.
Jeg ved ikke om jeg er enig i at alle gør det, men er helt sikker på at det er utrolig udbredt. Jeg håber ikke alle er så åndssvage at give sine egne produkter lutter maks karaktere på nettet, det er sådanne ting som gør det for åbentlys. Det og så hvis det er den/er samme brugere. Men nogen af de store fimaere er også blevet taget i fake deres karaktere på diverse sammenlignings sider etc. online.
26. august 2009 @ 21:00
Torben Nielsen
Ok alle var måske er forstort ord. Men der er vildt mange der gør det.
Det er jo ikke et nyt fænomen bare tænk tilbage til tiden før nettet hvor politikere havde folk placeret i forsamlinger for at stille de rigtige spørgsmål så de kom til at se godt ud. Skridtet imellem de 2 ting er ikke så stor.
27. august 2009 @ 05:50
Martin
@Torben
Det jeg mente var ikke så meget “alle” ift. “næsten alle”, men mere hvem du mener. Er det spiludviklere, er det medierne (der bliver “bestukket” til gode anmeldelser) eller hvem er det? Tror du også det foregår i Danmark på samme organiserede måde som i eksemplet herover?
27. august 2009 @ 07:50
Søren
Jeg er heller ikke overrasket men det ærgerlige ved det er at de programmer der reelt fortjener ros for deres programmer så får sværre ved at komme frem til forsiden.
Men når der nu er focus på det så tror jeg også at apple vi se på hvad de kan gøre for at undgå sådanne ting i fremtiden
27. august 2009 @ 10:11
Rune Jensen
Man bør hode sig til troværdige og objecktive anmeldesessider, som ikke har nogen direkte forbindelse til iPhone App-udviklerne. Nogle man er helt sikker på arbejder og knokler for indholdskvaliteten, og ikke udnytter andet end reklamer og annoncer til at generere deres indtjening.
27. august 2009 @ 12:10
Martin
@Rune Jensen
Hvor ligger iPhoneguide i denne sammenhæng? Jeg er selv App-udvikler og har også en direkte berøringsflade med andre udviklere (nuværende og kommende) via mine guides til udvikling.
Jeg anmelder også mange programmer, de fleste har jeg købt selv, men nogle har jeg også fået gratis, dvs. en slags anmelder-eksemplar, som man ser alle andre steder (med bøger, biografbilletter osv).
Min pointe er selvfølgelig om du mener, jeg har sat mig mellem to stole, fordi jeg både er iPhoneudvikler og anmelder. Selv mener jeg det ikke, næsten tværtimod. Det at jeg selv udvikler, mener jeg giver mig et bedre indblik i, hvad iPhonen kan og ikke kan, og hvad man kan forvente at programmer skal kunne.
Jeg må indrømme, at det af og til kan være svært at skrive en dårlig anmeldelse, hvis man har fået et dyrt program, men hver gang siger jeg til mig selv, at troværdigheden kommer over alt andet. Uden troværdige anmeldelser kan det være ligegyldigt. Synes du/I det lykkedes?
27. august 2009 @ 12:40
Rune
Jeg tror ikke du har noget at frygte Martin, så længe du ikke begynder at decideret anmelde dine egne programmer.
27. august 2009 @ 13:50
Thomas Tom
Den type markedsføring er uetisk og ulækker.
Jeg er ikke i tvivl om at den florere på nettet i alle mulige former. På Amazon er der anmeldelser hvor det er tydeligt at det er producenten eller sælgeren selv.
@Martin Netop en anmeldelse fra en seriøs blog som iPhoneguide ville jeg tilægge langt højere betydning, da der her er et ry på spil.
30. august 2010 @ 17:54