iRepair

Sonos lancerer trådløs iPhone-højttaler

sonoss5

Musiksystemet Sonos, som iPhoneguide tidligere har anmeldt (Anmeldelse: Sonos Multi-Room Music System), er blevet udvidet med en ny model, Sonos ZonePlayer S5, specielt designet til iPhone- og iPod touch-kunderne.

Sonos

For dem der ikke kender Sonos, er her en lille kort introduktion: Sonos er et amerikansk firma, der laver musikanlæg, men ikke helt almindelige af slagsen. Sonos har nemlig specialiceret sig i såkaldte flerrumssystemer. Kort fortalt går det ud på, at man deler sit hjem op i forskellige zoner, hvor hver zone har et sæt tilknyttede højttalere og forstærker. Dette er ikke meget ulig hvad de fleste har i forvejen, med musikanlæg i stue, køkken, børneværelse, arbejdsrum etc. Det smarte ved Sonos system er, at alle enhederne er knyttet sammen til ét stort system, som kan snakke sammen og styres centralt, i stedet for individuelle enheder, som man normalt har. De forskellige zoner kan spille forskellige musik eller de kan spille det samme.

ZonePlayer S5

Som de andre enheder i systemet, er ZonePlayer S5 en trådløs enhed, der streamer musik fra en computer eller en netværksharddisk. Det nye er, at ZonePlayer S5 har indbygget højttalere. Det er altså en rigtig alt-i-et enhed. Der iPhonen kommer ind i billedet er, at man kan styre Sonos-systemet via et program på iPhonen.

Det er altså ikke en traditionel dock, hvor man skal sætte iPhone i fysisk for at få musik. Musikken styres “bare” fra iPhonen. Dette er smart fordi det gær, at man kan bruge iPhonen til andre ting imens.

Efter min mening er Sonos’ musiksystem udført som Apple ville have gjort det, hvis de gjorde det i den slags. Opsætningen er derfor uhyggelig nem: I med stikkontakten og tryk på to knapper, så man i gang. Designet, softwaren og hele brugeroplevelsen er i vanlig Apple-stil også helt i top og en klasse over konkurrenternes løsninger.

Tidligere har Sonos, med berettigelse, været beskyldt for at være et dyrt bekendtskab. Det har krævet en ZonePlayer, en forstærker, et sæt højttalere og en controller. Et setup der har kostet omkring 10.000 kr, bare for at komme i gang. Sidenhen er der kommet ZonePlayer med indbygget forstærker og det gratis iPhone-program har gjort controlleren overflødig (eller i hvert fald ikke et krav). Det anlæg jeg beskriver i min tidligere anmeldelse, har således kun behov for en ZonePlayer (med indbygget forstærker) og et sæt højttalere. Der har barberet prisen for at komme igang ned på omkring 6.000 kr, alt efter prisen på højttalere. Med ZonePlayer S5 er alt inkluderet og prisen er 2.999 kr hos Hi-Fi Klubben. Det lyder måske stadig dyrt for en iPhone-dock, men S5 kan slet ikke sammenlignes med en traditionel dock. I mine øjne er det en uhørt lav pris for at hoppe med på Sonos-vognen. Det eneste man skal være forberedt på er, at man med garanti bliver så bidt, at man inden længe får lyst til at anskaffe sig mere udstyr.

Da Sonos ZonePlayer S5 endnu ikke er kommet til landet, har jeg ikke haft lejlighed til at lave en egentlig test. Det lover jeg dog sker, lige så snart jeg får fingre i en. Det sker forhåbentlig i løber af 1-2 uger.

Video

Specifikationer

- Alt-i-ét musiksystem til Sonos Digital Music System
- Kan betjenes trådløst via iPhone, iPod touch, Sonos Controller og pc/Mac
- 5 indbyggede Klasse-D digitale forstærkere
- Højttalere: 2 x diskant, 2 x 3” mellemtone, 3,5” subwoofer
- Tilslutning for hovedtelefon
- Audio line-in
- Systemkrav: Windows XP SP2 eller højere, Mac OS X v10.4 eller højere
- Mål: 36,5 x 21,7 x 12,3 cm (BxHxD)
- Vægt: 4,2 kg
- Farve: Hvid/sølv

Læs mere om Sonos ZonePlayer S5 hos Sonos.

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 08/11 2009
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • hellum

     

    jeg er MEGET spændt på lydkvaliteten i sådan en dock her… Kan den spille en stue op eller er det en enhed til køkkenet/badeværelset?

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 11:42

  •  

    Det kommer nok helt an på, hvad man mener med “spille op”. Her hvad jeg lige har kunnet finde af anmeldelser:

    “It easily filled a room in a city apartment measuring about 30 square meters with well-rounded sound. And the portability of the unit makes it ideal for dragging out to the terrace for a summer party or to occasionally add audio to spaces such as a formal dining room when entertaining guests — any room, actually, as long as there’s power. [...] it was certainly on par with those premium iPod speaker docks costing much more. [...] Nevertheless, the unit did manage to drive a decent amount of thump suitable for party goers of a certain advanced age. ” fra engadget

    Man skal selvfølgelig huske på, hvad det er for en enhed. Ideen er ikke at den skal bruges til “kritisk” lytning, men som en nem og hurtig løsning. Man skal derfor ikke sammenligne med rigtige systemer med eksterne højttalere.

    Alt dette vender jeg selvfølgelig tilbage med i den kommende anmeldelse.

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 12:01

  • Kongsted

     

    Hvor er det bare svedigt

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 12:27

  • Ronnie

     

    Sonos ser meget spændende ud, kunne man også afspille sine sange man har liggende sin Iphone.

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 12:59

  • hellum

     

    #2 Jeg er heller ikke kritisk musiklytter, så jeg tror faktisk sådan en enhed der vil gøre sig godt i mit nykøbte hus :) Så skal jeg vel bare have fat i Zone Bridge også, og så kan jeg køre det hel trådløst ikke sandt?

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 13:03

  • Morten

     

    Dette system er ike mindre end genialt. Det er et must have så snart jeg får et hus.

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 13:58

  •  

    @Helium

    Der skal være minimum én enhed der er sluttet med kabel til routeren. I mit eget setup, er det bare den ene af ZonePlayerne. Passer det ikke at det er en af afspillerne (fordi routeren er i kælderen fx), er det rigtigt at man kan bruge en ZoneBridge. Har man routeren i samme rum som musikken skal være i, kan man dog spare bridgen væk.

    @Morten

    Ja, det er sgu genialt. Jeg blev også selv helt solgt da jeg prøvede det første gang. Det er altså ægte begejstring der ligger til grund for omtalen.

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 14:33

  • hellum

     

    @Martin
    Haha, jeg hedder nu altså bare Hellum ikke Helium :) Må man være fræk og spørge hvilke højtalere du har tilsluttet din ZonePlayer. Jeg har nemlig ledt lidt efter nogle og umiddelbart er der ikke rigtig nogle der virker minimalistiske nok til min smag på nær Scandynas modeller. Der må da være smarte alternativer, der ikke er placeret i en grim trækasse :( )?

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 14:39

  •  

    @hellum

    Sorry med navnet. ;-)

    Jeg bruget netop Scandyna. Mine er “The drop” samt en stor subwoofer. Der findes også andre af Scandynas modeller man kunne bruge, hvis man kan lide det lækre design. Børnene har micropod.

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 14:46

  • Pallejc

     

    Jeg har al min musik både på en Apple Tv og på min pc’er.
    Kan den ikke hente musikken fra Apple TV’et, den er jo alligevel syncroniseret med pc’en, det er jo ikke altid pc’eren er tændt?
    Skal jeg så også bruge en Zoneplayer der tilsluttes routeren?

    Pallejc

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 16:46

  •  

    @Pallejc

    Prøv at se kommentarerne ti lden anden anmeldelse, der er mange af tingene diskuteret.

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 17:25

  • Pallejc

     

    @Martin: ja, det gør det nok, men det er en laaang tråd og somme tider lidt forvirende for en newbie ;-)

    Som jeg ser det både i video og den anden tråd, skal der bruges en Zoneplayer for at forbinde den til netværket, på videoen er dén vist ovenpå en ATV…… virker det med den nye enhed?

    Eller skal jeg bare flytte min musik over på en netværksharddisk og så er det løst?

    Pallejc

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 17:45

  •  

    @Pallejc

    Du skal under alle omstændigheder have mindst én ZonePlayer. Om det er denne S5 eller en af de andre er ligegyldigt. Mindst en ZonePlayer skal være forbundet til din router (eller alternativ skal du have en ZoneBridge, dette er kun nødvendigt, hvis routeren står i et rum, hvor du ikke skal have en ZonePlayer). Formålet med forbindelsen til routeren er er at den kan få forbindelse til dit eksisterende netværk og dermed din musik, som så enten kan ligge på computeren (i iTunes’ bibliotek) eller en netværksharddisk. Har man flere ZonePlayere opretter de indbyrdes et trådløst netværk.

    Det vigtige at forstå er, at der skal være en kablet forbindelse fra en ZonePlayer (eller Bridge) til routeren. ZonePlyeren kan altså ikke koble på et eksisterende trådløst netværk. Dette lyder dumt, men det er smart, fordi det gør stabiliteten bedre og bruger samtidig ikke din båndbredde på det eksisterende net.

    Har du en router i stuen og skal S5 stå i stuen, behøver du intet andet for at komme igang. Dog er det smart med musikken på andet en computeren, så den ikke skal stå tændt hele tiden.

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 18:08

  • LaWiPi

     

    Nu begynder Sonos at være et attraktivt alternativ til Squeezebox.
    Enig med dig i design og brugervenlighed mht. Sonos men prisen har indtil nu gjort det til et no-go for mig.. Nu ser der dog ud til at være givet et go.. :-)

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 19:48

  • Pallejc

     

    @Martin:
    1. Jeg sætter min netværksharddisk ind i teknikskabet tilsluttet min router i samme skab.
    2. Tilslutter en Zonebridge BR100 med kabel til min router.
    3. Køber en S5 der tilsluttes netværket(BR100) trådløst.
    4 SÅ kører det?

    Mvh Pallejc

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 20:30

  •  

    @Pallejc

    Det skulle jeg mene BR100 har forbindelse til netværket og musikken på den ene side og ZonePlayeren på den anden side.

    Thumb up 0

    8. november 2009 @ 21:00

  • Johnny

     

    Hvis man har apple TV som er synkront med sin mac, kan en billigere løsning så ikke være et stk AirPort Express og et sæt aktive højtalere i de rum man ønsker musik, det kan så styres samlet eller individuelt fra Iremote fra iPhone?

    Thumb up 0

    9. november 2009 @ 11:46

  •  

    @Johnny

    Igen vil jeg henvise til kommentarerne i den anden anmeldelse, hvor denne “løsning” er diskuteret.

    Kort sagt kan det lade sig gøre, men det giver ikke samme muligheder for at spille fx. forskellige musik i forskellige rum. Derudover der flere andre ting der ikke er optimale ved den løsning du foreslår.

    Thumb up 0

    9. november 2009 @ 11:56

  • Pallejc

     

    So EIN DING MUSS ICH HABEN, den er bestilt.

    Imponerende lyd fra den især når man tænker på størrelsen.

    Thumb up 0

    19. november 2009 @ 17:05

  •  

    @Pallejc

    Fedt.

    De bliver desværre revet ned fra hylderne i en grad, at der ikke en gang er et testeksemplar jeg kan gå hjem og teste. Det skulle dog gerne blive lidt bedre indenfor 14 dages tid.

    Thumb up 0

    19. november 2009 @ 18:37

  • caponico

     

    @Martin
    Jeg forstår ikke hvorfor du skriver at Zoneplayeren ikke kan kobles på et eksisterende wireless netværk og at man SKAL kable det med en router. Alt hvad jeg har læst på Sonos hjemmeside og diverse reviews siger det modsatte… den er jo wireless, så hvor mener du at man SKAL kable den… ??
    Jeg bor i lejlighed og har tænkt mig at købe zoneplayeren som skal stå i stuen. Min wireless router står i arbejdsværelset og min pc og/eller iphone skal så fungere som kontoller, alt sammen wireless naturligvis. Lyder det helt ude i hampen?

    Thumb up 0

    21. november 2009 @ 18:53

  •  

    @Caponico

    Der SKAL man fordi Sonos ikke kan koble på dit eksisterende trådløse netværk. Den laver sit eget netværk som altså skal kables til det eksistrende netværk. Det lyder måske dumt, men ideen er, at Sonos derved får sit eget dedikerede netværk. Hvis Sonos brugte det eksisterende skulle den dele båndbredde med det, der normalt foregår på netværket. Dvs. det er “kun” kommunkationen mellem flere Sonos-enheder der foregår trådløst.

    I dit setup, skal du derfor enten kable fra routeren til Sonos i stuen eller købe en ZoneBridge, til at stille i arbejdsværelset og kable til den. ZoneBridgen klarer derefter forbindelsen trådløst til stuen.

    Men hvis du kan linke til information, der siger at man kan klare det uden kabler så må jeg jo æde det i mig igen.

    Thumb up 0

    21. november 2009 @ 20:05

  • caponico

     

    @Martin
    Har lige læst på Sonos hjemmeside igen, og det er mig som må æde mine ord… :) Sorry.

    “Setting up your S5 is incredibly easy — simply plug it in. No technical or wiring expertise required. No speakers or audio equipment to connect. All you need is a high-speed Internet connection and a router to get started. One ZonePlayer or ZoneBridge in your system must be connected to the router and all the rest will work wirelessly. Add more S5s in more rooms without wires”.

    Det er lidt fjollet at de ikke gør det mere klart. Zoneplayeren bliver jo markedsført som et all-in one produkt hvor man ikke behøver noget andet for at være “up and running”. Dvs. jeg skal købe både zoneplayeren OG en zonebridge…

    Thumb up 0

    21. november 2009 @ 20:21

  •  

    @caponico

    Ja eller et langt netværkskabel.

    Thumb up 0

    21. november 2009 @ 20:24

  • caponico

     

    Nu har jeg været en tur i hifi-klubben for at kikke på Sonos, og for satan det ser godt ud!
    Nu hvor jeg er tilbage for at finde ud af hvad jeg skal købe er jeg blevet i tvivl om en ting.
    Lad os sige at jeg har følgende setup:
    - en zonebridge sat til min router
    - netværks HD sat til min router
    - en zoneplayer i stuen som jeg styrer wireless med min laptop og/eller iphone

    Vil jeg kunne streame min musik fra netværks HD’en direkte til zoneplayeren eller SKAL min musik ligge på laptoppen?

    Håber at der er nogen som kan hjælpe.

    Thumb up 0

    23. november 2009 @ 20:23

  •  

    @Caponico

    Musikken kan godt ligge på netværksharddisken. Det gør den hos mig. Om der er nogle specielle krav ved jeg dog ikke.

    Thumb up 0

    23. november 2009 @ 21:17

  • Kim

     

    Det er ukorrekt at kalde S5 for en iphone-højtaler – i så fald bliver man skuffet

    Thumb up 0

    23. december 2009 @ 08:03

  •  

    @Kim

    Hvorfor det?

    Jeg har lige nu en enhed til test og der kommer en anmeldelse inden længe. Enheden markedsføres med en iPhone på pakningen og, Sonos vil gerne have at S5 og iPhone skal være den perfekte kombination. Om de er det, må i vente med at få svar på. Det er ikke en traditionel iPhone-højttaler (læs: dock), men det er der heller ingen der påstår, tværtimod gøres det klart, at det er et helt andet koncept. Nu er der dog ingen det har patent på, hvordan en rigtig iPhone-højttaler skal være, så hvorfor ikke også kalde S5 for en iPhone-højttaler?

    Selvom jeg ikke har lyttet så meget, kan jeg roligt afvise af “skuffet” og “S5″ er ord der skal bruges i samme sætning. ;-)

    Thumb up 0

    23. december 2009 @ 09:20

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").