Steve jobs skriver lang artikel om Flash
Ret usædvanligt har Apples chef Steve Jobs nu skrevet et personligt indlæg på Apples hjemmeside i debatten omkring Flash på iPhonen og iPaden.
I et langt indlæg forklarer Jobs, hvorfor Flash på iPhonen ikke nogensinde bliver en realitet. Jobs kommer med seks hovedargumenter, herunder mener han blandt andet, at Flash ikke er en åben standard, at Flash har en rekord dårlig sikkerhed samt at ydelsen er elendig.
Jeg vil ikke komme nærmere ind hvad Jobs skriver, blot bringe hans konklusion:
“Flash blev skabt under PC-æran, til pc’er og mus. Flash er en succesfuld forretning for Adobe, og vi kan godt forstå, hvorfor de ønsker at udbrede den til andet end pc’er. Men den mobile tidsalder handler om lavspændingsudstyr, touch grænseflader og åbne web-standarder – alle områder, hvor Flash falder fejler.
Den lavine af medier, der tilbyder deres indhold til Apples mobile enheder viser, at Flash er ikke længere nødvendigt for at se video eller forbruge nogen form for web-indhold. Og de 200.000 apps på Apple’s App Store viser, at Flash ikke er nødvendigt for titusindvis af udviklere til at skabe grafiske applikationer, herunder spil.
Nye åbne standarder skabt i den mobile tidsalder, såsom HTML5 vil vinde på mobile enheder (og pc’er). Måske bør Adobe fokusere mere på at skabe stor HTML5 værktøjer for fremtiden, og mindre på at kritisere Apple for at lægge fortiden bag sig.”
Det er med andre ord noget at en bredside Jobs giver Adobe og Flash. Der er ingen tvivl om, at Jobs skriverier vil være det store samtaleemne de næste par dage. Alene det, at han tager bladet for munden er opsigtsvækkende. Han er trods alt administrerende direktør for et af USAs største firmaer og samtidig mest kendt for sine yderst kortfattede mails, hvor 10-ordsgrænsen sjældent bliver overskreddet.
Du kan læse hele Jobs’ indlæg hos Apple.
Når du har læst Jobs’ indlæg, kan du jo passende skrive en kommentar herunder. Har Jobs ret eller er han helt galt på den?
Tak til Orla Schantz for tippet.
Sonys Music Unlimited til iPhone og iPod Touch
Er du hurtig på aftrækkeren?
Joke og Life: To iPhone-reklamer med John Malkovich
Nordic Game Awards i Malmø
gTar: Digital guitar med indbygget iPhone
Heltemod, ost og kloakslam
Hjælp en stakkels fugl i dens flugt mod friheden i dette hæsblæsende spil
Spring ud i det mørke rum, men sørg for at lande det rigtige sted
Æd en masse insekter, men vogt dig for de farlige
Apple: Den nye iPad har skiftet navn
Stemmediktering i Mountain Lion?
Ren science fiction: Styr Mac’en med håndbevægelser i luften
Foxconn opfører ny Apple-fabrik til 1,2 mia. kroner
Jailbreak til Apple TV version 5.0.1 klar
Apple-bestyrelsesmedlem: Apple rykker snart ind i folks dagligstuer
Mediedirektør: Apple TV gør intet for at hjælpe med at få internetmateriale på ens TV
Rygte: Apple vil købe TV-producenten Loewe
Bestyrelsesmedlem hos Foxconn: Vi gør os klar til produktion af Apple-fjernsyn
Allan
Synes han har fat i noget i den artikel.. HTML5 ser meget mere interessant ud.. Flash er da pænt.. Men det er for tungt og ufleksibelt..
29. april 2010 @ 17:37
iMan
Meget klar og tydelig udmelding syntes jeg. Jobs argumenter taler for sig selv. Hvis tingene kan gøres ligeså godt uden Flash og hvis Flash vil dræne batteritiden osv osv. kan jeg godt forstå Apple ikke vil beskæftige sig med det.
Interessant at læse Jobs’ indlæg hos Apple.
29. april 2010 @ 19:55
LaWiPi
Jeg synes det klæder Apple at deltage i en debat og argumenter for deres standpunkter, og det må man sige Jobs gør.
Jeg ved ikke selv nok om flash og html5 osv. til at vurdere om han har ret eller ej, men hans pointer er let forståelige og gode, og hvis jeg var i Adobe ville jeg godt nok føle mig ramt, og med meget få muligheder for at svare ham igen. Deres eneste mulighed for at tilbageviser ham må være at handle og udvikle istedet for at skrive..
29. april 2010 @ 21:18
Lars
Enig i hans synspunkter. Har selv en Desuden som fint viser flash, men det er ikke en sk.. værd når man ikke kan klikke på noget i det.
29. april 2010 @ 23:08
Surferen
Jojo.. Ret har han helt sikkert! Men stadig en skam, at de vil “bestemme”.
Hvis nu jeg af hele midt hjert gerne ville kunne kører flash på min telefon. Så ville det jo bare være rimeligt, at de bare gjorde en opmærksom på, hvad det kan betyde. Og ikke sætte en begrænsning at fravælge det helt.
Men ja… Hvis Apple fravælger det… Så bliver der jo også bare udviklet mindre af det, og nok i den sidste ende lukket helt for udvikling til mobilenheder i flash.
29. april 2010 @ 23:14
Jan
Jeg synes, at Steve har ret i det hele. Fedt at han lagde det op på deres hjemmeside.
29. april 2010 @ 23:54
smedengaard
Jeg syntes egentlig ikke at Steve Jobs behøves gå ind i debatten om flash (eller manglen på samme). Men når han nu gør det, syntes jeg man skal sætte pris på at det foregår på et sagligt sprog og med gode argumenter.
Er fuldstændig enig med Lawipi når han siger til flash… så må de handle og udvikle, istedet for at skrive.
30. april 2010 @ 07:31
Flemming
Jeg synes det er dødirriterende at Apple vil styre alt
30. april 2010 @ 10:07
Kristian P.
Jeg synes ikke, det er dødirriterende, at Apple vil styre alt.
Men egentligt er det jo ligegyldigt eftersom det ikke er det debatten handler om.
7 kommentarer der er spændende at læse og som øger kvaliteten – og så lige en enkelt der ikke har noget at byde ind med ift. det, det handler om.
Artiklen handler tydeligvis ikke om, om folk synes der er irriterende at Apple styrer alt, men om Jobs har ret eller ej. Så svært er det altså heller ikke at forholde sig til.
30. april 2010 @ 11:10
blueflash
Kan egentlig ikke forstå, hvorfor folk synes det er irriterende at Apple vil styre alt. Det er ikke anderledes end Microsoft, der også har prøvet at styre alt i årevis. Apple prøver bare at beskytte deres egne produkter. Sådan er branchen.
30. april 2010 @ 11:34
RpR
Jobs vælger det der gir den bedste oplevelse for brugeren, og han har helt ret. Flash er ikke gearet til touch enheder, og det er gammel teknologi der tar mange ressourcer at afvikle.
Der er ingen pointe i flash på en iphone, når oplevelsen vil være noget hø.
De ville få mange flere klager over en fesen implementation, end som nu hvor der ingen er.
ALT du kan lave i flash kan du også lave i Apple’s sandbox til iphonen, og me
30. april 2010 @ 14:40
MiPhone
Off topic, men jeg er nødt til at kommentere på det!
Til alle dem der synes det er irriterende at Apple vil styre alt, så er det da klart de gør det. Hvis i producerede en bil og i vidste at to udstødnings rør ville nedsætte bilens ydelse, så ville en hver forretningsmand undlade det andet udstødnings rør.
Steve Jobs mener at flash nedsætter iPhonens ydelse, derfor bliver det ikke aktuelt at indføre det. Han vil åbenlyst producere det bedst mulige produkt.
30. april 2010 @ 14:44
Martin J
Ja… Apple går ind for åbne standarder, men vil gerne styre hvordan vi bruger dem
Og vil du udvikle en iPhone app skal du da liige investere i en Mac først, for at kunne bruge Apples egne udviklerværktøjer.
Det kommer lidt bag på mig, at iPad ikke har kræfter nok til at køre Flash. Jeg havde ellers indtryk af, at der var power i den nye processor
Jeg ville nok foretrække at kunne køre Flash på den hvis jeg havde lyst, vel vidende, at det ville forkorte batteritiden. Hvis Flash er unødvendig og skadelig, så fortæl mig hvor mange af jer, der har fjernet plugin’en på jeres Mac’er/pc’er.
Flash har været på banen i mange år, men det betyder ikke, at det er en forældet teknologi. Adobe udvikler konstant nye muligheder og forbedrer performance. Og selv om det ikke er en åben standard, burde Apple forholde sig til, at det er den mest udbredte plugin på nettet og give deres brugere mulighed for at få den fulde oplevelse.
HTML 5 vil givetvis – med tiden – kunne erstatte Flash som video afspilnings teknologi. Men Flash er meget andet end video. Langt de fleste “fede”, dynamiske, interaktive og kreative websites bruger Flash, og det vil tage lang tid før det er muligt at lave de samme ting med HTML 5. I mellemtiden prøver Apple så at få os til at gå efter den laveste fællesnævner, hvilket kun kan være et tab for alle internetbrugere.
30. april 2010 @ 16:19
Dennis
Netop manglen på flash gør jeg eksempelvis ikke ville købe mig en iPad. Jeg kan godt fidusen i ar sidde i sofaen med en super lækker tablet.. Men jeg ville bruge det meget til chat, Jeg har prøvet på iPhone at gå på de chatrum jeg normalt bruger, men får blå klodser ved dem allesammen..
30. april 2010 @ 16:48
Martin J
Nogen har kigget Steve Jobs’ argumenter efter i sømmene:
http://www.blixtsystems.com/2010/04/jobs-lies-in-thoughts-on-flash
http://theiphonefever.blogspot.com/2010/04/5-reasons-flash-is-here-to-stay.html
30. april 2010 @ 17:47
Christian B
Jeg er faktisk enig. Jeg synes bare at det er synd at man ikke kan bruge nogle hjemmesider som de faktisk var tænkt..
30. april 2010 @ 19:03
Martin grøn
Nu har jeg haft en iPad i lidt Overgaard en uge – Og det er ikke mange gange jeg har iriteret mig over manglende flash!
Min datter kan lide oline – men jeg kan ikke se hvordan man skal kunne spille det med et flinger da der er en masse “mouseover” ting!
Summasummarum – jeg savner endnu ikke flash…
30. april 2010 @ 19:40
Torben
Nu bestemmer Apple ikke over andet end deres egne produktor og software, så det er vel ikke ALT.
Adobe har sovet i timen længere er den ikke. Det er ærgeligt at der ikke findes flash til iphones os, men er det et problem for nogen så har man jo nu muligheden for at tage stilling til om man vil vente på at konkurrenterne får flash eller om man vil have en iPhone os enhed uden mulighed for flash.
Personligt syntes jeg det er ærgeligt men jeg vil ikke ofre, ydeevne, sikkerhed, og brugervenlig for at kunne afvikle flash beregnet til mus og ikke touch.
Sad og så hp/adobe slate promo video hvor de viser flash afvikling. Læg så mærke til de på intet tidspunkt viser touch kontrol. De starte video klips, thats it. Ingen spolen frem eller tilbage heller ikke volumen kontrol.
Før de påståede 75% websites med flash er klar til touch, så er de fleste skiftet til noget andet som vil fungere på alle platforme og browsere.
1. maj 2010 @ 01:31
Martin J
At rollover ikke fungerer på touch skærme er et konceptuelt problem, der er lige så aktuelt på javascript baserede websites som på Flash sites. Men der er altså stadig et par (millioner) sites derude, som ikke er afhængige af rollovers. Dem vil jeg da gerne have lov at bruge
Mht. web baseret video, taler vi ikke om “Flash video” kontra H.264. Flash bliver i vid udstrækning brugt som afspiller af H.264 video (bl.a. på YouTube) netop fordi det fungerer på alle platforme. Med HTML 5 kan man undvære Flash og afspille videoen direkte i browseren. Problemet er bare, at fx. Firefox ikke understøtter dette, fordi H.264 er et proprietært, licensbehæftet, lukket format, der strider imod Mozillas open source principper.
Det skal i den sammenhæng nævnes, at Microsoft vil komme til at understøtte HTML 5 når de frigiver IE9 – endda med H.264 som eneste brugbare videoformat. Jeg forstår godt, at både Apple og Microsoft bakker stærkt op omkring H.264, for de har begge rettigheder i formatet og tjener licenspenge på det.
1. maj 2010 @ 13:44
RpR
Det er vel bare ærgeligt for Mozilla når youtube trækker stikket på flash ;-)
Kører man Chrome så er youtube allerede lækker html !
1. maj 2010 @ 18:38
Martin J
Der er jo ingen der siger, at YouTube vil droppe Flash, bare fordi de tilbyder et HTML 5 alternativ. Men det er da heldigt for YouTube at “ejerne” af H.264 formatet har flyttet en evt. stramning af licens-tommelskruerne fra december 2010 til 2016. Måske er det derfor at Google, som ejer YouTube har købt On2 – så har de et konkurrencedygtigt alternativ til H.264.
1. maj 2010 @ 21:53