iRepair

Telia klar med svenske priser på iPhone 4

Telia i Sverige har annonceret priser på iPhone 4. Det er ikke helt overskuligt, men noget tyder på, at iPhone 4 bliver billigere end iPhone 3GS var sidste år.

Telia i Sverige har offentliggjort prisen på iPhone 4 i Sverige. Alle priserne er over 24 måneders binding. Altså fire gange så lang tid som de danske seks måneder. Telia i Sverige har på nogle abonnementer én pris de første fem måneder og en anden pris de sidste nitten måneder, hvilket gør udregningen lidt mere kompliceret end hvis prisen var ens over hele perioden.

Alle priser er svenske kroner med mindre andet er nævnt.

16 GB

Kontantprisen, der skal lægges fra start, er 0 kr på stort set alle abonnementstyper, undtaget et enkelt, hvor prisen er 395 kr. Abonnementsprisen svinger fra 229 kr til 749 kr. alt efter, hvor meget man vil have inkluderet og hvor i perioden man er.

Det betyder, at minimumsprisen, som altså inkluderer 24 måneders forbrug, er svinger fra 6.807 kr (5×229 kr + 19×298 kr) til 17.976 kr (24×749 kr). Omregnet til danske kroner er det 5.362 kr henholdsvis 14.160 kr.

32 GB

Her er kontantprisen generelt lidt højere og det samme er månedsprisen. Minimumsprisen svinger mellem 8.007 kr (5×279 kr + 19×348 kr) og 19.176 kr (24×799 kr). Omregnet til danske kroner er det 6.308 kr henholdsvis 15.105 kr.

I forhold til sidste år

Det væsentlige er dog prisen sammenlignet med sidste års lanceringe af iPhone 3GS. Det er ikke helt muligt at sammenligne, da abonnementerne ikke er 100% identiske.

3GS kom blandt andet med “Telia Mobil Prata på surf” til 9.073 svenske kroner (se her: Telia i Sverige afslører priser på iPhone 3GS). iPhone 4 med “Telia Mobil Prata på med Mobilsurf” til 6.807 svenske kroner. Begge er 16 GB. Prisen er altså en del lavere i år end sidste år.

Alt dette selvfølgelig under forbehold af, at jeg har regnet rigtigt og at der ikke er skjulte omkostninger. For eksempel kom der sidste år et månedligt beløb oven i abonnementsprisen. Dette fremgår ikke helt tydeligt, om også er tilfældet i år, men da der ikke står noget om det, antager jeg, at der ikke gør.

Alle priserne findes her.

Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 27/07 2010
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Ren

     

    Så mangler vi bare priserne fra de danske teleselskaber.

    Thumb up 0

    27. juli 2010 @ 22:10

  •  

    Hej Martin, godt du vil den op.. Skulle lige til at smide en mail omkring iPhone 4 i Sverige hehe

    Thumb up 0

    27. juli 2010 @ 22:11

  • Aszz

     

    15.000 for en iphone? forstår ikke hvordan folk kan vælge den løsning. Håber på at 3 kommer deres priser snart (:

    Thumb up 0

    27. juli 2010 @ 22:16

  • Thomas

     

    Skal vi ikke satse på, at 3 kommer med deres udspil i morgen. Det håber jeg!

    Thumb up 0

    27. juli 2010 @ 22:36

  • Anders

     

    @Aszz – husk at 24 måneder binding ikke kun gælder iPhone, men alle telefoner. Det vil sige, at regnestykket ser bare anderledes voldsomt ud for os heldige danskere, der er beskyttet mod mere en 6 måneders binding …

    Thumb up 0

    27. juli 2010 @ 22:39

  • Klink

     

    Det er så klassisk at se Danmark halte efter med info.

    Kæmpe fesent!

    Thumb up 0

    27. juli 2010 @ 23:04

  • Thomas

     

    @aszz

    Prøv nu at forstå, at man jo ikke betaler 15k alene for en iPhone. Det er jo folk der har et stort forbrug, og derfor skal have et abonnement der svarer til dette…

    Thumb up 0

    27. juli 2010 @ 23:13

  • Frederik A

     

    Jeg siger bare at 3 godt kunne få fingeren ud… Det er utroligt så lang tid de kan tillade sig at skjule pris mm.

    Thumb up 0

    27. juli 2010 @ 23:51

  •  

    3 har opdateret status sites..

    Desværre ikke rigtig noget nyt andet end at det sker snart :-)

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 00:14

  • Frederik A

     

    Ja så det lige efter jeg skrev kommentaren. Mon ikke de så melder ud med prisen i morgen? :) Lad os håbe det!

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 01:13

  • Aszz

     

    Jeg ved godt at det ikke er 15000 for en iphone. Mener bare at jeg aldrig ville kunne bruge min tlf så meget, at det kunne betale sig, at købe den med at abonnement det koster cirka 9k på 2 år.

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 09:15

  •  

    @Aszz

    Så lader du bare værre. Det er jo netop derfor, der er forskellige abonnementer.

    Det pågældende abonnement inkluderer bl.a. 3.000 min tale pr måned. Den slags er selvfølgelig ikke helt gratis.

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 09:55

  • Hembo

     

    Husk lige at abbonnementet til 17000 SEK på 2 år, faktisk inkluderer 3000 minutters taletid pr måned.

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 09:55

  • Aszz

     

    @Martin

    Præcis

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 10:48

  • Henrik

     

    3000 min taletid lyder af meget, men telia dk køre jo med det samme. Der hedder det bare 50 timer…..

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 12:23

  • Matthias

     

    Øv – hvor jeg synes det er tyndt at de ikke kom med de priser i går som lovet :-/

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 12:45

  • Carsten

     

    Så er 3 i Sverige også klar med deres priser!

    http://www.mynewsdesk.com/se/pressroom/tre/pressrelease/view/3-lanserar-iphone-4-i-sverige-444549

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 17:30

  • Helle

     

    Er der nogen det har hørt fra 3? de ville jo gå slavisk efter deres venteliste?

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 19:28

  • Heine

     

    @ Helle

    Jeg skrev mig på 3′s liste samme morgen som den blive givet fri, har en bekræftelsesmail fra kl. 09:02 der siger at jeg står på deres liste. Jeg har ikke hørt en lyd. Ville (omend lidt naivt ) mene at jeg ‘burde’ befinde mig pænt langt oppe af den famøse liste. Men … jeg kunne jo tage fejl ;-)

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 21:05

  • Helle

     

    Heine
    Det skulle man da mene at du gør. På bekræftelsesmailen står der at man har 48 timer til melde tilbage på om man vil have den!! nu er der jo ikke 48 timer til salget går i gang. Jeg syntes det er lidt mærkeligt…..

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 21:48

  • Heine

     

    @Helle

    Så er du ikke den eneste ;-) Problemet er jo at treenigheden alle laver østers finten og klapper totalt i, og ikke vil udlevere noget info overhovedet. Spm. er om de 48 timer starter fra fredag morgen og frem, eller det er 48 timer FØR vi kommer til fredag morgen. Hvis det er den sidste mulighed, så er der sikker en go portion mennesker der har været ved tasterne før undertegnede …

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 21:58

  • Helle

     

    Heine.
    Netop!!!! nu er der kun tilbage at vente. Pænt irriterende!

    Thumb up 0

    28. juli 2010 @ 22:34

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").