Telia sælger ikke via web eller butikker
30. Jul 2010, 10:15 af Martin i Nyheder Tags: 3, Danmark, iPhone 4, Lancering, Telenor, Telia

De tre iPhone-teleselskaber har grebet selve håndteringen af salget meget forskelligt an. Nogle prioriterer folk på deres venteliste, mens det andre steder, er et rent lotteri.
Telia har valgt at gribe lanceringen af iPhone 4 i Danmark noget anderledes an end konkurrenterne. Telenor startede salget på nettet i nat, og da de ikke havde noget køsystem, startede salget af iPhone 4 bare i to tempi; et for kunder der var skrevet op til at komme forest i køen, og et til resten. Derudover har Telenor enkelte iPhones i udvalgte butikker til salg her til morgen. I mine øjne et fuldstændig forkert måde at gribe tingene an på. Det er spild af folks tid at skulle sidde 2 timer foran computeren og alligevel risikere ikke at være blandt de heldige. Det er et rent lotteri, der ikke belønner dem, der var tidligst ude. Det er selvfølgelig fint nok at have lidt i butikker for at skabe lidt hype, men netsalget er ikke for heldigt grebet an.
3
3 har sendt mails ud til de første kunder på ventelisten, som herefter har skullet gå ind på 3s hjemmeside og bestille gennem webshoppen. 3 har kun sendt mails ud til dem, der kan bestille en iPhone 4 på nettet, og har ringet til dem, der kan købe i butikken. Det har de 48 timer til, så går den videre til den næste på listen. 3 har ikke sendt mails ud til flere end de har mobiler til. Og 3 har fulgt listen slavisk. Der er også mobiler til dem, som 3 håndterer manuelt, hvis de er langt nok oppe på listen til at få her i første omgang – også selvom der går nogle dage før 3 kommer igennem dem. 3 sætter dog ikke iPhones til salg før alle på ventelisten har fået købt.
Telia
Telia derimod, har grebet tingene helt anderledes an. De har slet ikke haft åbent for salget via web og ud over de 480 iPhones, der var reserveret til lanceringen i København og Århus, vil Telia ikke sætte nogle iPhones til salg, på hverken web eller i de fysiske butikker, før ventelisten er afviklet. Telia kontakter alle tilmeldte på ventelisten efter tur og tilbyder dem en iPhone. Disse iPhones bliver så leveret i forhold til ens placering i køen. Det skal man så bekræfte via en hjemmeside. Der er med andre ord ingen “alles kamp mod alle” for at få den først. Det sker 100% efter ventelisten. Der var hvad Telias salgsdirektør, Michael Bech, fortalte mig forud for lanceringen i går eftermiddags. Det hele bliver afviklet stille og roligt.
En ting der slet ikke har været diskuteret er hvordan der prioriteres mellem privat- og erhvervskunder. Indgår de i samme køsystem eller er der på forhånd fordelt en antal telefon ud mellem to to grupper? Telia følger den sidste model, mens jeg ikke ved hvad 3 gør. Da jeg købte sidste år hos 3 (erhverv) havde jeg dog indtryk af, at man som erhvervskunde, nærmest kunne gå ind fra gaden og købe en iPhone, mens privatkunderne måtte vente. Det peger også på et system, hvor der er to adskilte puljer.
Der kommer rigtigt mange kommentarer på iPhoneguide lige nu. Derfor er det vigtigt at holde emnet, hvis ikke det skal ende i kaos. Jeg skal derfor minde om, at kommentarer herunder kun er til diskussion af selve måden lanceringen og salget er blevet grebet an på. tak.
Relaterede indlæg
- Salget af iPhone 3G starter d.11. juli kl. 00.01
- Fra forum: Mysteriet om Telias iPhone 3G opklaret
- Telia: Interessen for iPhone 4 overgår alt
- Telia har iPhone-lagrene fyldt op til julehandlen
- 8GB iPhone 3G på lager fredag
Relateret annoncelink
- Billige Mobiler - ADVARSEL: Køb ikke mobiltelefoner før du har set prisoversigt og tests!



Entries (RSS)
MNG3
At tag ventelisten slavisk er det rigtige at gøre..
30. July 2010 @ 10:25
PalleRaa
Jeg bestilte min 32GB kl 11:16 hos 3 og har ikke fået nogen i første omgang. Har dog heller ikke hørt om folk der har bestilt senere at de har fået deres. For mig virker det som om at 3 har det fuldstændigt under kontrol. Kunne dog være rigtigt lækkert hvis man kunne se sit kø-nummer. Men det er nok samme princip som at man sjældent for sit kø-nummer oplyst når man sidder i en telefonkø til noget support eller lign.
30. July 2010 @ 10:26
Fantasies
Jeg føler heller ikke at 3 har fulgt listen slavisk, har hørt om flere der har bestilt den 8 eftermiddagen og har fået en iphone tilbudt, hvorimod jeg som bestilte om formiddagen ikke er blevet kontaktet.
Jeg sad i kø hos telenor, men efter gentagne gange at være smidt af, gav jeg op efter 1½ time.
Kom så igennem her til morgen hos CallMe, men det var ikke ret meget bedre end Telenor, for her gik det også ned hele tiden, men de har så til gengæld heller ikke lovet nogen form for kø, her beror det 100% på held.
30. July 2010 @ 10:27
Derek
Er der nogen der overhovedet har hørt fra Telia via mail – altså blevet tilbudt at købe iPhone 4..?
30. July 2010 @ 10:29
Nikolaj
Jeg synes det er amatøragtigt af Telia ikke af have meldt dette ud noget før da jeg har brugt 11 timer foran en teliashop og imorges fik dette af vide.
Gik i den tro af de fik en 15-20 stk ligesom de to forgående år ind i forretningen men nej og dette fortæller de ik nogen steder istedet siger de i forretningen af de får dem 3 dage forinden…….
30. July 2010 @ 10:29
Anders
Til orientering har jeg lige bestilt en ulåst iPhone 4 på Apple store. Koster 5500. Ringede direkte til Apple Store i dk og talte med en sælger der kunne bekræftige at den lige var blevet tilgængelig kl 10 dansk tid. Goodbye Telia!
30. July 2010 @ 10:34
Anders
Glemte lige at sige at leveringstid skulle være 2-3 uger.
30. July 2010 @ 10:35
Mabaja
Her er hvad der står på 3′s hjemmeside..
”
Desværre var der ikke iPhone 4 nok til alle på vores venteliste i den første levering som vi fik fra Apple. Dette betyder, at vi ikke kunne tilbyde iPhone 4 til alle på vores venteliste fra 30. juli. De kunder, vi kunne tilbyde køb af en iPhone 4 modtog i går en mail med et købs-link samt en sms eller fik et opkald fra en af vores butikker.
De øvrige kunder på vores venteliste fik en mail, hvor de blot blev bekræftet i, at de stadig er på vores venteliste, og at vi vender tilbage til dem, når det er deres tur til at købe.”
De sidste to linier…. Jeg er skrevet op og har fået en bekræftelse kl. 14 d. 8. juni, men har ikke fået den omtale mail, hvor 3 bekræfter, at jeg er på ventelisten
Er jeg den eneste eller hvad med jer andre?
Bliver sgu lidt pisset over den måde det håndteres på – eller nok mest over, at der er så dårlig information..
Martin
30. July 2010 @ 10:36
Holiday
Jeg håber de tre iPhone-teleselskaber har lært noget til næste år, det er lige et nummer for amatør-agtigt hvad de har kunne præstere, desværre…
30. July 2010 @ 10:37
BB
Det virker som om at det eneste Telia kan finde ud af, er at sælge cirkus- og biografbilletter 2 for 1. Deres informationer til os kunder er ikke eksisterende.
30. July 2010 @ 10:45
Klaus
Jeg tror du har misforstået 3′s statusopdatering (håber jeg): http://www.3.dk/Privat/iPhone4/iPhonestatus/ J
Jeg læser den sådan at de ikke har nok til alle på ventelisten, så dem der modtog en mail igår var dem der kunne gå ind og bestille. Der var et screenshot et andet sted hvor en der IKKE havde fået mail, forsøgte at bestille, men blev afvist med at det ikke var hans tur. Så jeg tror altså at dem der modtog mail om at de kunne gå ind og bestille, er sikre på at få en.
30. July 2010 @ 10:48
Dan
Jeg fik en venteliste bekræftigelse kl 9.51 den 8 og fik igår en bestillingsmail og fik bestilt i nat kl 00.14. Så regner da med jeg er en af dem som får en
Men synes alt i alt, at hele iPhone 4 lanceringen har været direkte latterligt og til grin. Håber de næste år er lidt bedre rustet.
30. July 2010 @ 10:53
PalleRaa
Jeg fik linket af en ven der havde fået sin mail. Jeg blev afvist med at det ikke var min tur endnu. Jeg er ret sikker på at den tjekker på CPR-nummeret og det stoler jeg 100% på indtil videre.
30. July 2010 @ 10:53
Michael
Jeg er af den overbevisning at 3 har prioteret ikke eksisterende kunder over eksisterende, da jeg har læst om flere tilfælde hvor folk har bestilt samtidigt og dem der ikke var kunder har fået tilbud om at købe og kunder ikke har. Det er simpelthen for ringe!
30. July 2010 @ 10:56
Martin
@Michael
Interessant. Kan folk ikke også notere (udover tidspunkt og status) om de er nye eller eksisterende kunder?
30. July 2010 @ 10:59
Nerq
Jeg er dybt uenig med påstanden om at 3 har håndteret det SÅ dårligt som fremlægges i artiklen. Det er i hvertfald ikke min oplevelse af situationen.
Jeg har selv været skrevet op siden formiddag d. 8 juni – og processen har været helt igennem smertefri for mig.
Jeg fik igår en mail med bestillingslink. Men jeg havde et par spørgsmål så jeg ringede ind til 3. Her havde jeg forventet en enorm kø, og var væbnet med tålmodighed. MEN allerede efter ca. 2 minutter i telefonkø var der hul igennem til en venlig fyr der ikke stressede sig igennem det support jeg havde brug. Hvilket var dejligt.
Kl. 00:05 stod jeg så op, trykkede på mit link, og kl. 00:13 havde jeg min bekræftelse fra 3. JA, deres side var sku lidt slø når man skulle loade, men så længe man ikke sad og spammede F5. Så gik det fint.
Alt i alt en god oplevelse fra min side. Jeg er ked af det, hvis det ikke er alle andre der har haft det sådan.
Ser man på de andre udbydere er det sku helt hen i hampen. Telia har fucket alle deres ventede kunder med ekstreme priser, salg i nat (nej det er ikke fair at 480 telefoner bliver solgt i butikker når man har en kø), internet salg og deres informations niveau. Telenor: Ja, læs en af trådene herinde, folk fik 1 times ubrugeligt forspring og kunne ikke komme til at købe telefonen før andre trods kø systemet. Call Me: En god kammerat var ved sidste skridt i betalingen da deres hjemmeside stod af, og eftefølgende var den udsolgt.
30. July 2010 @ 11:03
jonaskp
Det med kunder vs. ikke-kunder hørte vi jo også om sidste år. Kan ikke huske om det nogensinde blev bekræftet at det virkeligt foregik sådan eller om det kun var rygter.
Jeg har intet hørt fra Telia omkring ventelisten. Andet end den mail hvor vi får oplyst prisen (som åbenbart er forskellig alt efter hvem man er, hvilket er meget mærkeligt). Jeg har ikke tænkt mig at købe den hos Telia grundet deres priser, men jeg er nysgerrig efter hvordan de håndterer lancering.
Ikke et sted i den mail står der noget om at de vil følge ventelisten slavisk og ikke sætte den til salg i butikker eller på nettet. Hvorfor melder de ikke dette klart ud, ligesom 3?
Er det fordi de er bange for at der måske går koks i det, og så vil de ikke kunne hænges op på det bagefter?
3 har i det mindste meldt ud at de ikke sætter den til salg før alle på ventelisten har fået. At de ikke skulle følge den nogenlunde slavisk, har jeg ikke hørt noget om. Har hørt om at folk der har bestilt 1 time efter en anden har fået før den første person, men dette kan jo også skyldes forskelle i modeller.
Er der virkeligt nogen der har modtaget en mail fra 3 om at de kunne bestille iPhone 4, som efterfølgende ikke har kunnet fordi der ikke var nok?
Så er det ihvertfald en brøler.
Synes også at emnet burde have en overskrift der passede til diskussion af de 3 teleselskabers lanceringsmetode, istedet for at sætte fokus på Telia.
30. July 2010 @ 11:05
NBJ
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre om nogen overhovedet har fået købs mailen fra Telia? jeg sidder vist som de fleste og venter på den endnu. Så skal jeg så bagefter tage stilling til om jeg vil give den kvarte million Telia forlanger for telefonen :S
30. July 2010 @ 11:10
Martin
3 har svaret, at der er nogle få kunder (omkring 200) der ikke har kunnet kontaktes at forskellige årsager: “Der er fx ca. 230 mennesker, som vi har sendt mails til, der ikke har fået dem, fordi de af en eller anden grund er bouncede. De håndteres nu manuelt.” og “Det er ikke sådan, at man mister sin iPhone 4, fordi man håndteres manuelt – hvis ens position på listen er god nok til, at man får blandt de første.”
Indtil videre lader jeg tvivlen komme 3 til gode.
30. July 2010 @ 11:12
Martin
@NBJ
Så vidt jeg ved, bliver man først kontaktet, når der er en iPhone til en. Dvs. står man længere ned på listen, bliver man ikke kontaktet med det samme.
30. July 2010 @ 11:14
PalleRaa
Jeg bestilte min 32GB kl 11:16 hos 3 og har ikke fået nogen i første omgang. Og jeg er eksisterende kunde.
Hvis det viser sig at de prioritere nye kunder over eksisterende droppe jeg at købe hos 3. Så snupper jeg bare en direkte fra Apple. At der er lidt rod i ventelisten kan jeg leve med, men hvis de direkte nedprioritere eksisterende kunder går jeg amok.
30. July 2010 @ 11:20
Tommy
@Nerq
jeg havde præcis samme oplevelse. Gik ind 00:01, siden var lidt langsom så det tog ca 5-10 at bestille.
30. July 2010 @ 11:21
Dennis
Må sige, jeg er da lidt glad for at Telenor valgte at lade det være lidt tilfældigt med en del af deres telefoner, for jeg havde hovedsageligt bestilt den hvide Iphone
men kom da heldigvis igennem hos telenor og fik købt mig en Sort 16GB, i det mindste slippede jeg for at skulle betale den sindsyge overpris Telia forlanger.
30. July 2010 @ 11:22
Lars Kuhlmann
Jeg bestilte 1 stk. 32Gb hos Callme kl 9:19, jeg har ikke været skrevet op og har fået bekræftet at jeg for 1 og levering er 1-5 dage.
Deres hjemmeside fungerede ubeklageligt.
30. July 2010 @ 11:22
Nerq
@ Tommy – Rart at det ikke kun er mig der har haft en positiv oplevelse
30. July 2010 @ 11:23
minimand
@martin
det da utroligt man ikke har hørt om nogle , som har fået en købs mailen fra Telia.
når man læser i de forskellige forum og på facebook…
30. July 2010 @ 11:24
Simon
Jeg er eksisterende kunde hos 3 og bestilte en sort 16 gb, uden problemer, kl. 00.03.
Jeg modtager den indenfor 3 dage.
30. July 2010 @ 11:25
Derek
@NBJ
Jeg har stillet det samme spørgsmål uden svar – og har nu opsagt begge mine kontrakter hos Telia, denne service eller de manglede svar holder ganske enkelt ikke.
Køb den hos Apple hvis du har råd..!
30. July 2010 @ 11:26
TK
Hvordan køber man den ved Apple? Jeg kan kun finde den under Business – og der shipper de først om 3 uger.
30. July 2010 @ 11:27
jonaskp
Vedr. 3′s venteliste. Jeg har oprettet en ny tråd til opsamling af information. Hvis alle der står på venteliste vil gå ind og udfylde formularen. Alle andre indlæg bedes postes andre steder, for at holde det overskueligt.
http://iphoneguide.dk/iphone-forum/topic/unders%c3%b8gelse-af-3s-venteliste-del-dine-oplysninger?replies=2
Og til Martin: Hvordan laver man fed skriv i forum? virker ikke derinde.
30. July 2010 @ 11:29
Wasabiwoman
Bare lige nysgerrighed -da jeg jo har købt en telefon hos Call me:
Er der nogen, der har modtaget eller har hørt om nogen, der har modtaget en mail fra Telia, om at der er en telefon klar. Når jeg læser her inde, er der masser af Telenor, 3 og Call me køb, men ingen, der fortæller, at de har købt en hos Telia (bortset fra dem, der var i kø).
Underligt -Telia burde vel -by now – have sendt mails ud til dem, der var først i køen?
30. July 2010 @ 11:32
minimand
@Wasabiwoman
syntes også det virker underligt , har ikke hørt om nogle som har fået en købs mail.
30. July 2010 @ 11:36
Nicolaj
Fik bekræftet venteliste hos 3 d. 8/6 kl. 10.51
Er PT. telia kunde (dvs bliver ny 3 kunde)
Har ikke modtaget købsmail men har modtaget den anden info mail.
30. July 2010 @ 11:39
fleshfear
Må indrømme jeg syntes at telenors hendtering er helt hen grustien. Fik en mail om at jeg kunnne komme ind en time tidligere end alle andre, Men jeg kom først ind 0:45 hvor efter jeg kunne vælge min telefon og abonment, og derefter venter 2 timer på at siden loadet så jeg kunnne vælge mit nummer. Hvor siden til sidste kom frem helt blank.
Flot!!!! Sytes det er til grin at de ikke tænker så meget frem efter og sætter nok resourcer til deres server så den kan håndtere presset.
30. July 2010 @ 11:39
Dennis
@Wasabiwoman
Du skal se, de trækker den sikkert så alle de folk der ikke har kunne få en de andre steder, fluks vil hoppe ind hos dem, og købe dem til deres sindsyge overpriser
30. July 2010 @ 11:42
Nicolaj
Glemte at sige at jeg bestilte 32GB sort
30. July 2010 @ 11:43
jonaskp
Nicolaj: Vil du gå ind på mit link http://iphoneguide.dk/iphone-forum/topic/unders%c3%b8gelse-af-3s-venteliste-del-dine-oplysninger?replies=2
Og udfylde formularen der? Så får vi samlet oplysninger og giver nemmere overskuelighed.
30. July 2010 @ 11:45
Maria
Jeg var inde i en Telia butik i formiddags, for at spørge lidt indtil iPhone 4.
De spurgte mig om jeg var blevet skrevet op, og om jeg var blevet skrevet op i butikken eller på nettet – jeg svarede “på nettet”, og de svarede dertil, at det var godt, fordi det var det bedste? Bliver spændende og se om det får indflydelelse på håndteringen af deres venteliste.
30. July 2010 @ 11:48
Nerq
Jonaskp: Indtil videre ser det ud til at listen holder nogenlunde vand, men at 32gb modellerne har været sværer at få.
30. July 2010 @ 11:48
Nicolaj
@ jonaskp
Done
og godt initiativ.
30. July 2010 @ 11:53
Mhansen
Hvis man kigger lidt på mobildebat.dk kan man læse om tilfælde hvor folk føler sig snydt.
Bl.a. en kvinde der havde bestilt samtidigt med nogle kollegaer (som ikke var kunder hos 3) og den “forurettede” var selv kunde hos 3, kollegaerne fik alle tilbudt en iPhone 4, men kvinde fik ingen. De havde bestilt alle bestilt mellem 8-9 d. 8/6.
Det er blot et af flere tilfælde jeg har læst om rundt om på nettet..
Det tyder på at listen ikke er blevet fulgt slavisk, men at man måske har bestemt at f.eks. 200 telefoner skulle gå til nye kunder… Hvad ved jeg..
30. July 2010 @ 12:01
Henrik Hadberg
Købt og betalt igennem apple store.. leverings tid 3 uger
30. July 2010 @ 12:02
Rune
Eksisterende kunde (JA/NEJ): JA
ERHVERV eller PRIVAT: PRIVAT
MODEL (størrelse + farve): 16Gb Sort + 16Gb Hvid
Modtaget bekræftelsesmail på venteliste (DATO og TIDSPUNKT): 8/6 kl. 09:17
Modtaget mail med besked om muligheden for at bytte hvid iPhone til sort (DATO og TIDSPUNKT): 29/7 kl. 08:52
Modtaget mail med prisliste/besked om du får besked når din iPhone 4 er på lager (DATO og TIDSPUNKT): NEJ
Modtaget mail om at du kan købe iPhone 4 nu, med link til webshop (DATO og TIDSPUNKT): 29/7 kl. 15.03
Køb Foretaget (JA/NEJ): JA
30. July 2010 @ 12:02
Daniel
Jeg skrev mig på venteliste 10 juni hos 3, jeg har ikke fået en mail eller selvom der står på der hjemmeside at dem som nu har skrevet sig på ventelisten har fået en mail… Men ja håber sku ikke der er kuks i systemet
30. July 2010 @ 12:10
Kirk
Tror folk skal passe på med at sige de er blevet snydt. Selvom man bestilte tidligt er der forskel på om man bestilte 16- eller 32gb.
30. July 2010 @ 12:11
jonaskp
Mhansen: Martin skriver længere oppe at 3 har fortalt at der er ca. 200 kunder som af forskellige grunde ikke har modtaget mailen om at de kunne købe iPhone og at disse behandles manuelt.
Så tror også man lige skal være lidt varsom før vi finder fakler og høtyve frem og hiver 3 på bålet.
30. July 2010 @ 12:17
Charly
Jeg kontaktede 3 telefonisk, og de fortalte mig, at de ca. 230, som skulle behandles manuelt, alle gerne skulle være kontaktet. Jeg har hørt hat.
30. July 2010 @ 12:19
Mhansen
@Jonaskp – Ja men de mennesker jeg har læst om, siger at de har modtaget en mail om at de ikke fik en i denne omgang, men at de ville blive kontakt…
Men jeg påstår ikke hårdnakket at der er fusk, men jeg siger bare at jeg synes der er noget loddent ved det.
Ikke at jeg føler mig snydt, da jeg åbenbart har sovet i timen og bestilte ALT for sent (kl 17)
30. July 2010 @ 12:26
Larssnake
Syns fysiske butikker ikke skal have en vente liste til lanserings dagen. De skal gøre som Telenor gjorde i morges i Randers. Med hvem der først ligger sig i kø foran butikken. I morges var der 8 stk 32 gb og 20 stk 16 gb. Da alle 28 billeter var det ud, fik de sidste af vide at der ikke var flere… Derfra kunne de sagtens begynde at lave en vente liste i butikken syns jeg.
Kl 10 åbnede telenor butikken så, og den sidste kom kl 09.50 hen til butik og fik en 16 gb. Det må siges at være rimlig heldig, og beder end at vente på nettet efter en.
30. July 2010 @ 12:30
Casper
Jeg må også her sige jeg er meget uenig i budskabet med ovenstående artikel. Der lægges i artiklen op til at Telia har lovet noget og holdt det, mens de andre har fejlet.
Det negative der fremføres i artiklen om 3 er ikke underbygget af nogle som helst fakta, men ud fra “Det er i hvert fald sådan jeg tolker de meldinger jeg har fået”.
For mig har oplevelsen været fantastisk med 3. De var de første til at lave én central liste og har holdt sig til denne liste (med mindre jeg ser beviser for andet). Jeg og flere af mine kammerater, der er kunder hos 3 i forvejen, har bestilt mellem kl 8 og 9:30 om morgenen den 8. juni. Vi har alle fået bekræftelses emails og har alle i nat bestilt vores iPhones succesfuldt.
Ja, siden var hårdt belastet, men det virkede dog – i modsætning til CallMe, Telenor og jeg hørte også at Telias hjemmeside var nede, selvom de ikke solgte den via websiden.
Og nej jeg bryder mig hverken om Telia’s netværk, som dækkede forfærdeligt de 6 måneder jeg var bundet til dem tidligere. Jeg bryder mig heller ikke om at de afveg fra en venteliste og fik folk til at spilde op til 26 timer af deres liv på at sove på gaden (+regn), mens de ventede på at få deres iPhone. Selvom det givetvis er et fantastisk PR stunt for dem selv.
Overall har 3 leveret den klart bedste service under hele denne manege som Apple har placeret os i – synes jeg.
30. July 2010 @ 12:38
drcph
Min bestilling hos 3 var også eksemplarisk – bestilte den 8/6 kl. 9.30 og fik tilbudt en 32GB.
Siden var hårdt belastet, men det tog ikke mere end 10 minutter før jeg havde bestilt.
Desuden var det muligt at vælge andre abonnementer end 3iDeal 599 – bl.a. 3 Boost 199 og 399 og 3iDeal Mini, hvis man ønskede et minimumsforbrug a la CallMe i stedet for “standard” abonnementet. Alt i alt ikke en finger at sætte på det.
30. July 2010 @ 13:09
The Dude
Jeg blev skrevet op på 3s liste d. 8/6 kl 1730. Jeg fik med det samme en bekræftelse på min reservation
MEEEN jeg har stadig ikke hørt fra dem . Hverken med link til bestilling eller med en mail, der forklarer, at jeg stadigvæk er på ventelise! – Det er simpelthen så svineelendigt. Jeg var 3-kunde i forvejen – det er jeg så IKKE mere.
Jeg er en af de heldige der fik bestilt hos Call Me. Og wupti – så er jeg ikke længere 3-kunde.
At 3s måde at afvikle reservationslisten har været under al kritik, kan der næppe være tvivl om; men samtidig skal man forholde sig til, at det er en lille virksomhed blandt de store giganter som Telia, Telenor og TDC.
Sådan som jeg kan se det må en af nedenstående grunde forklare forløbet…
1) Enten har 3 ikke kapaciteten og det fornødne know-how til at afvikle en simpel liste og give give kunder klar besked.
Deres kommunikationsafdeling er samtidig af så ringe en beskaffenhed, at selv Frk. Thorning formår at fremstå som et bedre eksempel…
2) 3 går benhårdt efter nye kunder og derfor bliver mange eksisterende kunder forfordelt. (Ikke alle – men et højere antal)
3) 3 har simpelthen ikke styr på en flyvende fis, og det vi har oplevet var et udtryk for tilfældighedernes spil og en laissez-faire løsning. Selskabet ved de får afsat alle iPhones – hvorfor forbedre sig?
Jeg var 3-kunde men er nu på vej til Call Me. Hvis 3 havde bekræftet min reservation, så havde jeg ventet.
Jeg glæder mig dog nu til at få det nye vidunder i hånden inden længe og ønsker alle en rigtig god weekend!
The Dude
30. July 2010 @ 15:40
Laura
på en skala fra 1-10 , hvor dumt er det så at komme til at slette sin bestillings mail … :’/
30. July 2010 @ 15:55
Henrik
Kunne være sjovt, at høre nogle tal ? hvor stor ventelisterne er , og hvor mange phones der har været i de forskellige selskaber !!
30. July 2010 @ 15:56
Michael A.
Nu har jeg lige modtaget en mail fra Telia om, at min iPhone er klar, og alt hvad jeg skal gøre er at købe den over nettet. Efter som jeg er en 15-årig dreng, så har den ikke helt feset ind. Så derfor, er der venligst en der vil skære helt ud i pap, om det er muligt at købe en iPhone hos Telia UDEN abbonnement for 4700-et-eller-andet, eller om man er tvunget til at købe iOn?
MANGE tak på forhånd.
30. July 2010 @ 17:17
Kenneth
du er tvungen til at købe et abbonnement med.
30. July 2010 @ 17:55
Kenneth
Nu skriver de da noget andet på deres Iphone 4 side, Telia
Hvad koster iPhone 4?
Du kan enten vælge at købe en iPhone 4 med iOn med Mobilaftale, hvor du har muligheden for at dele prisen op i lige det beløb, der passer dit budget bedst, i op til 24 måneder.
Se priseksempel
Du kan også vælge at købe iPhone 4 med iOn. Så vil din udbetaling blot være større.
De skriver da at man godt kan købe den uden om mobilaftale.
30. July 2010 @ 18:03
Thor
Michael A: hvornår skrev du dig op?
Kenneth: jeg snakkede med Telia kundeservice idag og de sagde jeg sagtens bare kunne fortsætte med mit flex abb. Sammen med mobil aftale på iPhone 4.
Jeg spurgte enda om jeg ikke var tvunget til at binde mit til et ion abb. Og det sagde hun nej til.
30. July 2010 @ 18:18
Casper
Jeg har lige mistet min reservation, fordi internet explorer frøs og gik ned, da jeg trykkede på linket. Jeg ringede efterfølgende til telia og spurgte hvad helv*** de havde gang i (da linket ikke virkede igen bagefter). Fik beskeden at havde jeg ikke nået at fjerne den fra indkøbskurven, var der ikke noget at gøre. FU** jer Telia. Der mistede i lige (endnu) en kunde for life.
30. July 2010 @ 18:33
Dennis
Hvad angår 3s liste, kan jeg oplyse, at jeg idag har modtaget en mail fra dem med at jeg kan købe en 16GB sort Iphone 4 nu.
Skal dog lige siges der til, at jeg skrev mig op samme dag som de startede listen, omkring kl 10 mener jeg det var, men jeg skrev mig op til en Hvid Iphone 4, og igår fik jeg en mail om, da der jo var forsinkelser på den Hvide ville de umiddelbart godt tilbyde mig den sorte, men jeg kunne også bare stå videre og vente på den hvide, også fik jeg jo så en mail om det her for ca 30 min siden, at jeg nu kan købe en sort Iphone
Har også fået min mail fra Telia nu, dog slettede jeg den med det samme, har bestilt hos Telenor
så jeg kan desværre ikke engang give det link til nogen der evt kunne bruge det, og 3s er på CPR så det kan jeg heller ikke give ud
30. July 2010 @ 18:44
kh
@dennis ville ellers gerne ha haft købe link
30. July 2010 @ 19:04
Tommy
Kenneth
kan du ikke smide et link til det for kan ikke lige finde det.
30. July 2010 @ 21:32
Skibbi
http://telia.dk/priseriphone
Du kan også købe med eXpress det har jeg valgt abb 6*79kr
30. July 2010 @ 21:39
Kenneth
@tommy
Her er linket
http://telia.dk/iphone/reservation-faq
lige lidt nede på siden
31. July 2010 @ 00:54
Smart-nielsen
Vedr 3′s venteliste det er fup så det basker jeg er 3 kunde og skrev mig op og min veninde skrev sig op 2 dage efter mig og hun er ikke 3 kunde men det var hende der fik mail med link til at bestille efter 0:01
31. July 2010 @ 02:42
Anders
Har surfet lidt rundt på de forskellige iPhone sider og regnet på det.
Mit bud er at der ikke har været andet end 1.500 iPhone 4 til salg i landet i fredags.
Med den markedsføring og information som er kommet fra teleselskaberne er der efter min opfattelse ikke informeret nok om antallet af tilgængelig iPhones til salg. Dette strider mod markedsføringsloven, som pålægger sælger tydligt skal gøre opmærksom på at der et tale om et produkt som kun sælgesbi begrænset antal..
Eks. Bilka skal skrive at der er tale om et begrænset antal.
Jeg har kun set Telia skrive i “det med småt” at ” udsolgtsituationer kan forekomme”…
Hvis teleselskaberne ved du kun får cs. 450 iPhones til deres kunder og de enda har ventelister før salget starter, ved de jo at der ikke er nok til alle…
Rigtig dårlig Info fra teleselskaberne og ikke god reklame for Apple….
Og hvis rygterne her i tråden taler sandt om at ikke eksisterende kunder er kommet foran i køen, er jeg endnu mere rystet.
Jeg er færdige med at købe gennem teleselskaberne, har købt min direkte gennem Apple….
Jeg venter gerne 3 uger for at slippe for Telia…
31. July 2010 @ 08:30
Michael A.
@Thor og jer andre.
Noget tyder på at Telia ikke går heeeelt efter ventelisten. Folk der har reserveret før mig har ikke fået besked endnu.
Nå, men jeg reserverede D. 17/06-2010 kl. 14:41.
Og er der en der venligst (endnu engang) vil fortælle mig, ER det muligt at købe iPhone hos Telia UDEN iOn? Altså således prisen ikke bliver de 8000, men bliver omkring de 5.
31. July 2010 @ 08:55
Michael A.
@Anders
Der sælges jo ikke i begrænset antal. De får højst sandsynligt nye sendinger i næste uge. Min opfattelse af, at blive solgt i et begrænset antal er, at det er nogle få produkter de har nu, hvor de ikke vil få nye sendinger i de næste par uger. Men jeg tror nu også jeg holder mig til 3
Hvis selv Telia er forvirret omkring deres egen måde at sælge iPhone på, så er det ingen overraskelse at andre også er det.
31. July 2010 @ 08:58
Jan Jeppesen
@Michael A – Det kan lade sig gøre at købe med Xpress, der er fri sms og 5 gb data pr. md (resten af 2010) for samlet 5.407,50
Det eneste jeg så er i tvivl om der er, om man skal være kunde ved telia i forvejen for at kunne vælge Xpress.
31. July 2010 @ 09:56
Michael A.
@Jan
Mange tak. Det er bare fordi, jeg kan nemlig ikke vælge andet end iOn i Online Butikken. Så jeg ringer lige ind til Telia nu og hører ad.
31. July 2010 @ 10:30
Thor
Hvis nogen får en mail fra Telia på en iPhone 4 32g sort som ikke skal bruge den, så send den gerne til mig da jeg bare sidder og venter på en skide mail fra Telia. Thor.2r@gmail.com
31. July 2010 @ 11:02
Jesper Frederiksen
Jeg fik købsmail fra Telia igår 15:20, gik ind og bestilte… Men vups siden gik ned og kan nu ikke bruge linket. Så valgte istedet at ringe til Telia og annullere den og beholde mit gamle abb. hos Telia til 399,- pr mrd og købe den nye iPhone via Apple store… Ingen ny bindingsperiode, 399,- inkl. alt og stadig ny iPhone
…
31. July 2010 @ 12:33
Torben
@Thor
Jeg har lige sendt et link til dig. Jeg får ikke brug for det.
Mvh
Torben
31. July 2010 @ 20:53
van der B
@Martin.
Mange har brokket sig over telias priser/politik.
Du har nærmest ikke givet Teliasfloppet pris politik nogen opmærksomhed. Du nævner ordret: Telia er i bund og grund en købmandsbutik – ok fair nok. men det ændre ikke at at Telia har skyffet mange af sine eksisterende kunder.
Mange har redaktionelt forholdt sig mere skeptiske og kritisk til telia. Skyldes den manglende interesspe her på iphoneguide.dk at du var inviteret over til “pindemadder” hos Telia?
31. July 2010 @ 22:16
Martin
@van der B
“pindemadder”? Det må du lige uddybe.Du antager en masse ting uden at skrive direkte hvad det er du antager. Hvis du skriver et direkte, er det meget nemmere for mig, at forholde mig til og svare på.
31. July 2010 @ 22:26
Tonny Bukdahl
Hej Martin
Lad mig starte med at sige at jeg følger din side dagligt, og bruger den ofte til ren underholdnig – er ski’ spændende artikler du/I skriver.
Når det så er sagt, synes jeg det er lidt spøjst at du slet ikke har nævnt “krigen” som andre medier kalder det, mellem Telia og sine kunder.
Se bla.a. deres Facebook side.
Jeg peger på ingen måde fingre men synes det virker mærkeligt. Jeg havde måske endda troet du måske ville kunne få nogle reelle svar ud af dem som vi kunder ikke kan, dit seneste besøg hos dem taget i betragtning.
Jeg har selv gjort dig opmærksom på det gennem
Mail, men, er nu sikker på du også selv var klar over den er gal for dem.
Kan vi forvente du dækker denne nyhed også, da man må sige det jo også er en ret stor ting for rigtigt mange af sine læsere.
Ellers en rigtig god side som jeg glæder mig til at nyde lang tid fremover.
Tonny..
31. July 2010 @ 23:21
Martin
@Tonny Bukdahl
Der er flere grunde til at jeg ikke har skrevet om “Telias krig med kunderne”. Her er de i prioriteret rækkefølge.
1) Jeg har simpelthen ikke haft tid. Jeg er nødt til at prioritere min tid ret hårdt i disse dage og den her er ikke kommet på listen.
2) Personligt synes jeg det er en smule komisk med alle disse facebook-grupper for det ene og mod det andet osv. Hvis man skulle skrive en nyhed, hver gang der dukkede et eller andet op på Facebook, kunne man j ikke lave andet. Den slags lader jeg Ekstra Bladet om. Alene oredet “krig” virker i mine øjne en kende barnligt.
3) Jeg synes ikke, at man kan bebrejde Telia deres priser. De er dyre ja, men så kan man jo handle et andet sted – det gør jeg selv. Hvis man endelig skal være kritisk er det, at de ikke har meldt ud allerede da folk skrev sig op, hvordan priserne ville være.
4) Jeg fik skam også svar fra Telia. Endda fornuftige svar – Telia forklarede mig i detaljeret, hvorfor de har valgt den prisstruktur de har. Problemet er bare, at de utilfredse kunder ikke vil have svar, de vil have indrømmelser – og det kan jeg desværre ikke give dem.
Jeg ved ikke rigtigt hvad det er, du mener jeg skal foretage mig. Jeg har offentliggjort de forskellige selskabers priser (endda som et af de første medier) og debatten har kørt på livet løs.
Problemet er, at jeg får kritik uanset hvad jeg gør. Tager jeg et standpunkt bliver jeg kritiseret for ikke at være neutral eller for at have den forkerte holdning. Forholder jeg mig neutral, er det også galt. Det er ikke nemt at gøre alle tilfredse, så derfor skænker jeg det ikke en tanke længere. Jeg skriver, så min holdning tydeligt kommer frem, hvis jeg har en, SÅ må folk være enige eller lade være. Nogen skjult dagsorden ligger der dog ikke bag.
Jeg har et udemærket forhold til specielt Telia og 3, der altid svarer når jeg har spørgmål om iPhonen.
1. August 2010 @ 00:10
van der B
@Martin.
Jeg har brugt udtrykket “pindemadder” fordi så vidt jeg husker brugte du selv udtrykket i forbindelse med at du ikke ville bruge tid på at tage over til Kbh. hvis der ikke kom nogle priser på bordet inden du skulle tage af sted.
Jeg kan jeg lægger ikke mere i det end jeg synes det liger en sludder for en sladder med en kop kaffe.
Jeg synes netop denne tråd afsejler teleselskaberne blæser på os som kunde.
Jeg nævnte Telenor Erhverv regnede med at få 5 telefoner på en god dag – de fik NUL telefoner.
Telenor reklamerer med de har mere end 210 butikker – men den 30 juli er der kun åbent for salg i 12 butikker.
Med få lov hvad så med telenors øvrige 198 butikker/udsalgssteder hvor folk er skrevet på på ventelister?
På næsten sammevis har telia telia prismæssigt svigtet mange af deres trofaste kunder.
Over en bank vil jeg udtrykke jeg synes at telia, telenor og 3 mobil behandler os kunder som om vi er børn der blot skal have vores nye legetøj.
Jeg harm over teleselskabernes attityder over for os kunder, samt jeg efterlyser vi kunne samle os i en fælles protest som kunne forskrække og give selskaberne lidt og tænke over til næste gang der kommer en iphone5.
men kun fordi jeg brugte 4½ time på at komme igennem på Telenors webshop.
Jeg er ikke bitter sur – jeg har fået track og trace nummer til min iphone4 -
1. August 2010 @ 01:18
Kenny
Jeg kunne også godt bruge at link, hvis er nogen som har fortrudt. Send den til kennybbro@gmail.com
1. August 2010 @ 06:51
Martin
@van der B
Problemet er jo lidt, at man ikke kan tvinge folk til at svare på ens spørgmål. Så enten kan jeg vælge at skrive en sur og tvær historie, hvor der reelt ikke kommer andet frem end, at jeg ikke har fået svar på noget. Eller jeg kan vælge at skrive en historie med de ting, jeg trods alt fik svar på. Jeg valgte det sidste.
Derudover synes jeg selv, at kritikken er lidt urimelig. Det kan godt være at Telenor har 210 butikker, men de har hele tiden meldt klart ud, at der kun var åben for salg i 12 af dem. Jeg synes heller ikke man kan kritisere Telenor for ikke at have fået nogle telefoner til erhverv. De 5 du har hørt om, er jo bare et rygte, der som sædvanlig viste sig at være forkert. Det der med protester osv. prøvede vi med iPhone 3G (stort set uden held), denne gang vil jeg hellere bruge min tid på noget andet.
Jeg har trods alt så meget viden, at jeg ved, at det ikke er nemt for teleselskaberne at håndtere Apples metoder. De får alt for få iPhones, og må derfor prioritere – det gør selvfølgelig, at ikke alle er tilfredse.
Og for lige at gøre det helt klart, så fik jeg en plastikbære med lunkent vand af Telia – absolut ikke andet. NÅ ja, og så muligheden for at kigge lidt på den nye iPhone.
1. August 2010 @ 09:53
Tonny Bukdahl
@Martin
Tak for tilbagemeldingen.
De har ret det er naturligvis ikke alle der er tilfredse.
Vil skynde mig at sige, at jeg er en af de læsere her på siden som synes du gør det rigtigt godt og er objektiv i dine anmeldelser.
Jeg vil også sige ud fra din argumentation kan jeg godt følge dine grunde til ikke at skrive om det.
Og du må ikke tage det som et angreb på dig personligt.. er faktisk kommet til at synes rigtigt godt om dig, ud fra dine artikler.
Så keep up the good work
1. August 2010 @ 10:27
Martin
@Tonny Bukdahl
Jeg tager det skam ikke personligt. Når det er velformuleret og -begrundet, så tager jeg det til mig som en god kritik, jeg skal have med i tankerne næste gang.
1. August 2010 @ 10:53
van der B
@Martin
Når du skriver: "Derudover synes jeg selv, at kritikken er lidt urimelig. Det kan godt være at Telenor har 210 butikker, men de har hele tiden meldt klart ud, at der kun var åben for salg i 12 af dem". så vil jeg hertil sige:
Dagen efter præsentationen af iphone 4på internettet var jeg ude ved Telenor Erhverv i Kolding for og blive skrevet op til en Iphone4 som nummer 3 på ventelisten. Ingen ingen har med ords nævnelse fortalt mig noget om salget ville tage sit udstring i 12 butikker.
Efter ca. 1 uge var jeg igen ude i butikken for at præsiseres det var en 32GB jeg ville have. Her så jeg igen ventelisten som var vokse til omkring lidt omkring 20 på listen. Og igen der blot ikke nævte noget om 20 butikker.
Som prikke over iet`var jeg atter ude i butikke, denne gang for at bestille/flytte mit internet fra TDC til Telenor. Og her talte man kun om at salget startede den 30. juli, men at man ikke vidste hvor mange iphones 4 man fik.
Noget indikerer kommunikationer har fejlet, og jeg har ikke den opfattelsen det mig det ikke forstår tingens sammenhæng for jeg kende nogen af de øvrige som også står på ventelisten – og ja de er pisse skuffet over Telenors fremgangsmåde.
Jeg har nu forklaret/tilkendegivet min holdnding til Telenor – Telenor siger et og gør så noget andet Martin.
Jeg lufter blot ærligt mine meninger og sådan er vel også netop derfor at iphoneguide.dk eksisteret.
Tilbage er blot at sige jeg glæder mig til min iphone 4 kommer imorgen for status er:
Dato Kl. Registrering
30. juli 2010 22:58 Ankommet til 705 Taulov Pakkecenter.
Forsta god weekend at det som er tilbage.
1. August 2010 @ 11:07
van der B
@ Martin
Jeg synes det vigtigt for mig og sige jeg er ikke noget brokhoved, du driven en seriøs weblog so jeg dagligt finder stor glæde i via den alsidighed som der afspejles.
DU er i sandhed i vaskeægte iphone munk – hvilket afspejler i at du nøjes med at drikke vand;-).
Så er det op til andre og vurderer om Telia ikke er nogen ægte fedetrøve siden de ikke tilbyde lidt mere som f.eks. en kop kaffe, en coca cola eller noget andet til de som har gjort sig ulejligheden at gøre sig rejse besværet for at besøge dem.
1. August 2010 @ 11:29
Martin
@van der B
Jeg synes også lanceringen er under al kritik (men det er det ikke noget nyt i, det har den været de andre år også). Specielt er kommunikationen mellem teleselskaber og kunder ikke eksisterende. Derfor er det også legitimt, at folks oplevelser kommer frem. Det lægger jeg meget gerne plads til, men det er altid en vurderingssag om jeg skal gå forrest i kritikken eller blot stille pladsen til rådighed. Denne gang har jeg valgt det sidste.
Om Telia så er for fedtede, når du kun byder på lunkent vand, vil jeg lade være op til andre at vurdere. Jeg tænker selvfølgelig selv mit, men det spiller absolut ingen rolle for hvad jeg skriver om den, lige som det heller ikke havde gjort det, hvis de havde budt på frokost og cigar.
Det handler jo mere om hvordan man tager i mod gæster, man selv har inviteret.
1. August 2010 @ 12:15
Martin
Jeg har opdateret artiklen på foranledning af 3, der har påpeget at der var et par misforståelser. Det der står nu skulle være korrekt.
2. August 2010 @ 10:08