“Turn by turn”-navigation på iPhonen

En af de helt store mangler på iPhonen er rigtig “turn by turn”-navigation. iPhone 3G har endda indbygget GPS, så hvorfor Apple ikke tillader det er en gåde af de helt store.
Men når Apple ikke vil, så mon jailbreak-samfundet jo træde tii. Det har vi set med BlueTooth-funktionalitet, MMS og video-optagelse og video-out. Det samme er nu sket med Turn by turn-navigering til iPhonen.
De almindelige navigationsløsninger til iPhonen er i princippet bare et kort (evt. med en indtegnet rute) og en prik, der blinker og viser hvor man er. Ikke videre brugbart når man skal holde øjnene på vejen. Turn by turn-navigering udmærker sig ved, at man hele tiden får information om hvilken retning man skal dreje (evt. via en stemme, så man kan koncentrere sig om kørslen).
Programmet xGPS der kan installeres via Cydia (og altså kræver en jailbreaket iPhone) giver netop turn by turn-navigering til iPhonen.
Nu får vi bedre mobildækning
Fart hen over skrivebordet
Nu åbner Sonosguide.dk
Populær iPhone-app har kopieret alle dine kontakter.
Se Paul McCartney-koncert direkte med Apple TV
Apple leder efter udviklere til iPad 3-event
iPad 3-event i starten af marts?
Fotos af bagsiden til iPad 3 tyder på større batteri
Indviklet fodring af festlige pingviner
iPads på menuen
Tips: Flere muligheder for at ændre størrelsen på et vindue
FBI frigiver baggrundstjek på Steve Jobs fra 1991
Lion-gendannelse flere Mac’s
Apple snart klar med ny effektiv Macroscalar-processorteknologi?
Nye pegeikoner kan være hint om Mac’s med Retinaskærm
Rygterne om Apple fjernsyn tager til
Genius-funktion er kommet til Apple TV
Munster: Apple er i dialog med producenter af TV-komponenter
Spar 300 kroner på en Apple TV i Fona
jonaskp
Havde lige xGPS med på en bustur igår, og testede det lige lidt. Busruter er ret gode til at teste GPS’ens “du-er-kørt-forkert-beregn-ny-rute”-funktion, da de aldrig kører i lige linie
Og opdagede da et par “problemer”.
Indtastning af rute:
Jeg havde ingen problemer med at finde vej til folk hvis adresser lå i “kontakter”. Jeg oplevede heller ingen problemer med at finde adresser når jeg kendte alle oplysninger (vejnavn, nummer, postnummer). Som det er nævnt i kommentarerne, så kan der være problemer hvis man ikke kender postnummeret. Alternativt kan man dog så gå i Google Maps, finde location (Maps er generelt lidt bedre til at søge), sætte et bookmark, tilføje til en “dummy”-kontakt og så navigere til denne i xGPS. Det er omstændigt, men en mulighed hvis man er helt lost.
Der er desuden ingen “auto-finish” når man indtaster. Du kan ikke indtaste starten af et vejnavn, og så få muligheder frem på skærmen. Dette skyldes nok at xGPS jo ikke har en database liggende, men først henter sine oplysninger når du trykker søg. Dette er nok noget man må leve med, indtil man kan få et program der kan downloade kort til iPhonen.
Ruteberegningen er generelt hurtig, når man har valgt adresser som den kan finde.
Navigation:
Først og fremmest, så virker speedometeret ikke specielt godt. Det hopper op og ned i hastighed, så jeg ville aldrig turde regne med det. Håber heller ikke at bussen kørte 91 km/t i en byzone…
Det næste er at den godt kan have problemer med hvilken vej man kører. Specielt når man holder stille. Flere gange oplevede jeg at mens bussen holdt stille, så drejede kortet rundt som et andet lykkehjul, i et forsøg på at pege den vej bussen kørte – på trods af at vi ingen steder kørte. Dette gjorde også at den nogen gange troede at bussen var på vej i modsat retning (stadig mens vi holdt stille), og derefter gav et “Wrong Way”-signal.
Hvilket leder mig til næste punkt, “Wrong-Way”. Jeg kan ikke gennemskue hvilke kriterier der er for hvornår xGPS genberegner ruten. Nogen gange oplevede jeg at den genberegnede ruten, mens bussen holdt stille, fordi den endte i situationen nævnt ovenfor hvor den tror jeg kørte en forkert vej. Der gik mellem 15 og 30 sekunder fra “Wrong Way” kom på, til den genberegnede, så ingen logik her. Det for mig logiske ville være at genberegne ruten når man havde en bestemt distance fra sin originale rute, men dette gjorde den heller ikke.
ANgivelsen af hvornår man skal dreje næste gang er desuden ikke særligt god. Her bør der være symboler for “Højre, venstre, osv.”. Det er for småt til at man kan sidde og læse det mens man kører. Tilgengæld er det ret tydeligt på selve kortet, hvad det er man skal (og det highligtes med en cirkel), så det redder det til dels.
Lækre features: Den eneste “Lækre Feature” er at man kan navigere ved at bruge adresser fra sin iPhone adressebog. Dette er en feature som ingen GPS jeg har set endnu kan. Hvis du vil navigere til folk i en adressebog, så kræver det at du opretholder denne adressebog i din GPS, hvilket kan være besværligt. Så det plejer bare at være de mest brugte som “Hjem, Mor, Far, Bedsteforældre, Arbejde osv” som man lige har lagt ind.
Andet: Da kortene ikke ligger på telefonen, skal den hente dem undervejs. Dette kan blive en bekostelig affære hvis man ikke har flatrate, så dette er et must hvis man bruger det meget. Udover det så er det ikke specielt brugbart i udlandet, hvor datapriserne ligeledes kan være voldsomt dyre.
Den mangler helt klart stemmenavigation – ment som at der er en stemme der læser
Samlet: Jeg håber virkeligt på at xGPS er et program der vil blive udviklet på i fremtiden, for der er fantastisk potentiale i et GPS-program på iPhonen. Som det er nu virker det udemærket, men der er en del fejl og mangler. Jeg ville ikke sælge min GPS og kun bruge xGPS, men havde jeg ikke en i forvejen, så kunne jeg sagtens lade være med at købe en lige foreløbigt (forudsat at jeg kun skulle bruge den i Danmark).
Derudover mangler den som noget helt basalt stemmenavigation (som nævnt).
Der er plads til mange forbedringer, men kernen er solid, og navigationen fungerer.
Bedømmelse: 1-2 stjerner ud af 5.
+1 stjerne hvis man går op i prisen (som jo er gratis).
16. februar 2009 @ 13:48
jonaskp
Har lige fået set noget af videoen og kommer lige med et par tilføjelser:
Speedometer: Speedometeret i videoen fungerer ret godt, og slet ikke som jeg oplever det på min iPhone. Det ligner at hastigheden er meget stabil, og opdateres nogenlunde rigtigt. Jeg kan håbe på at dette også kan ske med min efter en opdatering eller lignende.
Præcision: Jeg var ganske imponeret over præcisionen. Når jeg har brugt google maps mens jeg har kørt i bil, så har præcisionen ikke altid være specielt god, især ikke ved højere hastigheder. med xGPS oplevede jeg slet ikke disse problemer, her var markeringen altid svarende til min korrekte position.
Udover det kan jeg se at der på videoen er markeret med en pil hvor man er, hos mig er det kun en blå prik (ala Google Maps). Så måske der her er tale om en opdateret version som snart kommer?
16. februar 2009 @ 13:57
Rommedahl
Hvorfor er det nødvændigt at have jailbreaket sin iPhone, for at kunne bruge xGPS? Er det ikke muligt at bruge uden jailbrak?
16. februar 2009 @ 14:09
jonaskp
Rommedahl: Jeg ved det faktisk ikke. Enten har de ikke haft lyst til at udvikle det under Apples guidelines, eller også er der simpelthen nogle ting i programmet som ikke er tilladt ifølge Apple. Nok det sidste.
Jeg kan desuden se på deres hjemmeside, at der er en version 1.2 på vej som blandt andet inkluderer Stemmenavigation (dog kun på engelsk) og Night mode, to ting som ellers virkeligt har manglet.
Med den nye update kunne dette sagtens blive en erstatning for en “rigtig” GPS.
Hvis man så bare kan have det kørende mens man lytter til iPod, og den så “afbryder” med retningsangivelser i hovedtelefonerne, så ville det være helt fantastisk. Så kunne man rent faktisk bruge den som cyklist også, uden at skulle sidde med telefonen i hånden, eller fikse et eller andet stativ sammen til styret.
16. februar 2009 @ 15:01
Asger
Hvilken kode skal jeg skrive i cydia for at få hentet programmet til min telefon?
Så vidt jeg kan læse af siden er det: http://cydia.xwaves.net
Men syntes ikke den henter noget der kan bruges, er det en forkert kode jeg har fat i?
16. februar 2009 @ 18:54
jonaskp
Kode? Jeg har bare søgt på xGPS, så fandt den programmet.
Det lyder til at blive en rigtigt spændende update, der forhåbentligt kommer i slutningen af ugen. Læste en skrive at de regnede med at lægge den til download fredag.
17. februar 2009 @ 12:23