Hvis Apple holder fast i deres nuværende design, kan en stor iPhone (som rygterne taler om) meget vel komme til at se ud som i videoen. Der er tale om en iPhone på 4,7 tommer med en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels svarende til en tæthed på 468 ppi. Det er mere end 60% flere pixels end den nuværende iPhone.

iPhonen i videoen er fysisk 8% større end den nuværende iPhone, men med en skærm der er 17% større. Det skyldes at rammen omkring skærmen er gjort mindre. iPhonen er også 9% tyndere. Af videoen fremgår også flere andre af de specifikationer, som rygterne har talt om. Et bedre kamera, A8-chip etc.

Der er selvfølgelig tale om et koncept, men det er virkelig godt lavet, og giver nok et meget godt billede af, hvordan iPhonen kommer til at se ud, hvis Apple holder fast i det nuværende design, men beslutter at gøre den større.

Onlime

Passer du godt på dine data?

Ville det ikke være surt at miste alle dine fotos fordi din iPhone går i stykker? Sørg for at tage backup nu! Onlime tilbyder ubegrænset backup af alle dine enheder i skyen.