Vil Apple købe Nokia?

Ifølge den finske teleanalytiker Tomi Ahonen, der har fortid hos Nokia, er Apple er seriøst bud på hvem der vil overtage skrantende Nokia.

Det er ingen hemmelighed, at Nokia er ude i en kraftigt stormvejr for tiden. Selskabet har totalt fejlet i forhold til at forbrugerne nu eftersørger smartphones. Nokia virker rådvilde, og har med den tidligere chef for Microsofts erhvervsdivision, Stephen Elop, ved roret, droppet deres egne styresystemer til fordel for Microsofts. Indtil videre ikke med ret stor succes, tværtimod.

Nokia taber 100 millioner kroner om dagen. De offentliggør det ene milliardunderskud efter det andet, salget af de nye smartphones halter og markedsandelene falder støt. Det samme gør aktiekurserne, der er historisk lave. For et par uger siden kunne en Nokia-aktie fås for omkring $1,65, hvor den i slutningen af 2007, hvor iPhonen stadig blev betragtet som en joke af Nokia-ledelsen, kostede næsten $40.

Kursen steget som følge af rygter om overtagelse

De seneste par uger er kursen dog steget igen, så den nu ligger omkring $2,5. Ikke fordi det er begyndt at gå bedre for Nokia, men fordi rygterne om en overtagelse af selskabet er taget til. Den kinesiske pc-producent Lenovo skulle ifølge rygterne være klar til at købe Nokia. Lenovo har dog været hurtigt ude for at afkræfte rygterne, som de kalder “en joke”.

Microsoft er det oplagte bud

At Nokias fremtidsudsigter ligger i at blive opkøbt, er der dog ingen tvivl om. Her på siden har vi længe spekuleret i, at Microsoft på et tidspunkt ville gøre det. Det ligger lige til højrebenet. Det er Nokia, der først og fremmest producerer smartphones med Microsoft mobile styresystem, Windows Phone, så Microsoft er lige så afhængige af Nokia, som Nokia er af Microsoft. To fiaskoer giver dog sjældent en succes, men Microsoft opgiver næppe kampen om mobilmarkedet på forhånd.

Apple kan være en mulighed

Den finske teleanalytiker Tomi Ahonen, der har fortid hos Nokia, mener dog at der er andre bud på selskaber, der vil overtage Nokia. Noget overraskende nævner han Apple som en mulig kandidat. Apples interesse er den enorme patentpulje, som Nokia er i besidelse af. Apple betaler i dag $1-2 milliarder til Nokia om året i licenser. Rent økonomisk kune det være en bedre forretning for Apple, bare at købe Nokia og så beholde patenterne og sælge boet fra. Så kunne Apple samtidig få del i de licensbetalinger som Android-producenterne givetvis også betaler til Nokia.

Google er ikke inde i billedet

De andre kandidater til et opkøb er ifølge Ahonen LG, ZTE og Huawei. Google derimod mener Ahonen ikke er en seriøs kandidat. Google kunne sagtens få gavn af et Nokia-opkøb, men allerede med Googles opkøb af Motorola, blev forholdet til Samsung og de andre producenter af Android-mobiler en smule anstrengt. At konkurrere direkte med sine egne venner, er ikke vejen frem, mener Ahonen.

Skrevet af Martin Wolsing, 07/08 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Thomas Tom

     

    Det ville overaske mig hvis Apple købte Nokia bare for at spare/tjene nogle milliarder årligt.
    Jeg tror (desværre) at Nokia vil få lov til at synke til de når bunden og deres patenter er det eneste Google/Apple vil byde på.
    Det er som der står i artiklen et klart eksempel på hvad der sker når de store sover i timen. Ærgeligt for en stor nordisk virksomhed.

    7. august 2012 @ 13:44

  • Ellingsgaard

     

    Tror at de bliver opkøbt. og det vil nok blive MS der køber dem. Hvis man kigger på deres Lumia 800 og 900 telefoner med W7 er det enligt en meget god telefon. Efter min mening er de noget bedre end de fleste android telefoner og systemet er meget mere brugervenligt.

    7. august 2012 @ 14:26

  • gustavb

     

    Kunne alligvel være ret koldt hvis Apple købte dem, alle grinede af Apple i 2007, men nu er det lige omvendt…

    Men det ville nok ikke være en forretning Apple ville tjene på… Der er jo ikke rigtig andet end patenter at hente der.

    7. august 2012 @ 18:59

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").