iRepair

Afstemning: Har du fået lyst til at købe en iPhone 3G efter Telias introduktion af nye abonnmenter?

Telia har netop introduceret tre nye iPhone 3G-abonnementer. De tre abonnementer er skruet sammen på en måde så man kan tilpasse dem efter sine behov. Fælles for de tre nye abonnementer er, at de er rettet mod folk der ikke bruger telefonen til at gå på nettet over 3G.

Telia har også lovet, at der senere kommer et abonnement der er henvendt til dem der omvendt bruger meget 3G-data.

Telia blev i sin tid, med rette, kritiseret for at være for ufleksible med deres dengang ene abonnement. Mange mente det ikke passede til deres behov eller var for dyrt. Se evt. min afsteming fra dengang, hvor hele 57% sagde at de ikke ville købe en iPhone 3G fordi den var for dyr eller ikke passede behovsmæssigt.

Jeg synes det kunne være interessant at spørge om folk der har afholdt sig fra at købe en iPhone 3G hos Telia nu har skiftet mening.

Har du fået lyst til at købe en iPhone 3G efter Telias introduktion af nye abonnmenter?

  • Nej, jeg har allerede en iPhone 3G (36%, 68 stemmer)
  • Nej, det har ikke ændret noget for min holdning (28%, 52 stemmer)
  • Ja, jeg overvejer nu at købe en iPhone 3G hos Telia (25%, 48 stemmer)
  • Ja, jeg køber helt sikkert en iPhone 3G hos Telia (11%, 21 stemmer)

Stemmer i alt: 189

Loading ... Loading ...
Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 04/09 2008
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    Jeg skrev i et tidligere indlæg, efter at Telia åbnede op for de nye abonnementer, at jeg stadig synes at de har for mange begrænsninger.

    I mit tilfælde ville valget være faldet på deres nye ON Abonnement, og jeg var lige ved at blive lokket ind i folden, som Lawipi skriver, men ved et tilfælde åbnede deres produktblad og fandt at man er begrænset med 200 min til andre mobiler end Telias… plus opkaldsafgift, hvilket ville gøre at et On abonnement til 299 ville komme til at koste mig min. 400 til 500 kr, ud for det forbrug jeg har nu.

    Det lugter langt væk at man reklamere stort på fri tale til alle og så med småt og gemt væk i et produktblad begrænser abonnementet på noget så centralt som talen til andre mobiler!

    Jeg bliver ikke kunde! og satser på Lawipi´s forudsigelser :o )

    Thumb up 0

    4. september 2008 @ 18:20

  • LaWiPi

     

    Jeg håber sgu også at jeg får ret!! (så ville det være en fjer i hatten.. :-) )

    Det er positivt at Telia tilbyder valgmuligheder. Hurra! OG det fedeste er næsten at man (tilsyneladende) kan vælge at betale hvad telefonen koster og hvad abonnementet koster. Skæg og snot for sig, tiltaler mig. Nu mangler de så bare at komme med det abonnement, som gør at det vil være attraktivt for mig at skifte -jeg vil gerne betale for hvad telefonen koster, men jeg gider ikke at betale for spild-abonnement. Penge ud i lokummet gør fysisk ondt på mig..
    I går kiggede jeg lige på mit august forbrug; 35 min tale (til ikke-telmorekunder), 100 sms’er, “sevices” for 60,- og data for 100,- i alt ca. 200,- Når Telia kan tilbyde mig et abonnement, der kan dække det behov, vil jeg overveje at blive Teliakunde.. -Men så er der jo lige det med 3G-dækningen.. Det alene kan gøre at jeg alligevel undlader.

    Min drøm er at 3 skal forhandle iPhone3G, så vil jeg mere seriøst overveje at hugge til.. Måske sker det??

    Thumb up 0

    5. september 2008 @ 08:29

  •  

    @LaWiPi

    Telia har jo faktisk et abonnement (Telia Basic) der minder meget om det du vil have. Intet abonnement, men 299 kr om månenden i minimumsforbrug. 79 øre/min. 20 øre/sms. Data til 10 kr/MB (det er nok her filmen knækker).

    Prøv at komme med et regnestykke ud fra augusts talte min., sms og MB og se hvad det ville koste hos Telia og sammenlign med Telmore (det må også koste noget at have fri tale til andre telmorekunder). Hvis du kan holde dig omkring de 299 kr er valget jo let (bortset fra dækningen på 3G, men EDGE er trods alt en forbedring ift. GPRS som du bruger nu). Under alle omstændigheder kunne det være interessant at se dig regnestykke (du har jo lavet det en gang før, men det var med det gamle abonnement).

    Min hovedbegrundelse for ikke at købe en ny iPhone med det samme er Telias 3G-dækning. Jeg vil ikke betale for en iPhone 3G, hvis jeg ikke kan bruge den på et 3G net.

    /martin

    Thumb up 0

    5. september 2008 @ 09:33

  • LaWiPi

     

    Jeg blev sgu selv overrasket!
    -Egentlig meget sundt lige at regne på sit forbrug en gang imellem..

    Hos Telmore:
    Data 21,7 MB : 108,57
    Opkald: 63 stk: 13,85*
    Tale 45 min: 23,83*
    Sms 96 stk: 19,20
    telmore-telmore: 29
    I alt: 194,45
    *indeholde “gratis opkald, som er gratis for de jeg har Telmore-telmore

    Alle takster hos Telia er højere end hos Telmore, pånær sms’en -den koster den samme. Here goes:

    Telia Basic:
    Data 21,7 MB : 217,10
    Opkald: 63 stk: 21,84
    Tale 45 min: 35,55
    Sms 96 stk: 19,20
    I alt: 296,42

    Det uhyggelige er Data. Dels er det uhyggeligt at Telia tager dobbelt så meget for data som Telmore, men det allemest uhyggelige er, at jeg har stort set ikke brugt dataforbindelsen!
    -Det har været hvis min iPhone ikke har kunnet finde wifi og derfor er gået på GPRS, indtil jeg enten fik afbrudt, eller at den selv fandt netværket.
    -Eller fordi jeg lige har skulle se en af de mails, som var blevet pushet ned til mig.

    Jeg har ikke surfet en bønne på GPRS, kun under mit wifi!! -og DET vil jeg gøre hvis jeg skulle have en 3G’er, altså ikke lade mig begrænse af om jeg er under wifi eller ej. “The power of the real internet in your pocket”… Det overrasker mig, at det koster mig så meget, på trods af at det næsten ikke er blevet brugt. -selv hos Telmore.
    (-og så kan jeg se at det i august har været en god forretning for Telmore, at jeg er tilmeldt Telmore-Telmore.. )

    Jeg bruger nok min mobil meget lidt til at ringe fra. Det er mere internettet, jeg benytter mig af -så det vil være gundstige abonnementer med det i centrum jeg skal jagte..

    Thumb up 0

    5. september 2008 @ 10:43

  •  

    @LaWiPi

    Dvs. at at de nuværende forbrug jo passer som fod i hose til Telia Basiv 299/mdr. Der gælder det jo om at lande så tæt på grænsen som muligt. Så er der bare op til dig at afgøre om en iPhone 3G er 100 kr ekstra værd om måneden.

    Her er hvad det ville koste hos Bibob (som samarbejder med 3 og mobilt bredbånd), som jeg bruger:
    Data 21,7 MB: 21,7 kr
    Opkald: 63 stk: 0 kr
    Tale 45 min: 27 kr.
    SMS 96 stk: 7,68 kr
    I alt: 56,38 kr

    Ca en fjerdedel af Telmores pris. Specielt data til 1 kr/MB er lækkert. Det lader til du har det forkerte mobilselskab, skipper. :-) Du sender bare en mail, hvis du vil have en bonus når du skifter.

    /martin

    Thumb up 0

    5. september 2008 @ 11:10

  • LaWiPi

     

    :-D Hit me!

    Thumb up 0

    5. september 2008 @ 11:14

  • hugox

     

    Hej

    Jeg forstår slet ikke alle de udregner omkring priser, jeg er udmærket tilfreds med mit abonnement ved telia på 599kr. skulle jeg regne som i gør er det da kun penge at spare ved dette abonnement. Men det kommer jo an på hvem man er og hvor står ens omgangskreds er, vi taler nok ca 30 minutter i døgnet, det ville så blive 30*30*0,60
    =540kr. ved bibob og 150mb*1kr.=150kr plus lidt sms så for os ville det varæe omkring 700kr. pr måned ved bibob, så vi er da meget tilfredse med telia. men kan da godt se at for et ungt menneske med en lille indkomst er 599kr meget pr. mdr.

    Thumb up 0

    5. september 2008 @ 18:07

  •  

    @Hugox

    Udregningen ovenfor var egentlig en konkret udregning på LaWiPis forbrug, så det har ikke ret mange andre brug for at sætte sig ind i. :-)

    Lige med mht. iPhone 3g, har man indtil for et par dage siden ikke haft noget valg, man kunne tage den eller lade være. Nu er der pludselig et valg og så er det meget sundt lige at få regnet på hvilket af abonnementerne der passer en bedst.

    Specielt hvis man ikke bruger data er der en del at spare ved de nye abonnementer.

    I din udregning har du ikke taget højde for at Telia kun inkluderer 300 min tale om måneden til andre mobiler end Telias og fastnet, så med mindre de fleste af dine 900 månedlige minutter er til fastnet, er din regning også højere end 599 kr.

    En af Telias fejl var, at iPhonen blev lanceret som en storforbruger-mobil med dyrt abonnement. Fordi man har en iPhone er det ikke sikkert man taler en halv time om dagen. Det har Telia så heldigvis rettet op på nu. Så mangler vi egentlig bare en bedre 3G-dækning, så er alt som det skal være.

    /martin

    Thumb up 0

    5. september 2008 @ 19:47

  • Mr. Smithers

     

    Telias nye tiltag har givet mig mulighed for at købe en fuldt oplåst og fri iPhone 16Gb for 2998.- alt incl.

    Hvordan? :-)

    Find en der i forvejen har Telia ON og er glad for det og som ikke vil skifte telefon.
    Få ham til at købe en iPhone.
    Du betaler så ham 1699,- + 500.- + 6x forskellen på den pris der betales nu og det nye abonnement.

    :-)

    Thumb up 0

    6. september 2008 @ 09:45

  • martin

     

    jeg bestilte 1 stk. 8GB iPhone den dag de havde dem til de “billige” priser, fik min for 1299kr med 3-400kr i abb.
    Næste dag blev priserne sat op…

    Thumb up 0

    6. september 2008 @ 22:14

  •  

    @Martin

    Den må du lige uddybe. Så vidt jeg ved har Telia da ikke på noget tidspunkt haft “tilbud” på deres iPhones. Prisen er heller ikke på noget tidspunkt sat op, tværtimod. De har hele tiden kostet det samme i abonnement (599 kr), mens de efter en måneds tid blev sat 300 kr ned for selve telefonen.

    Har du andre oplysninger vil jeg meget gerne høre dem.

    /martin

    Thumb up 0

    8. september 2008 @ 09:12

  • clausfrederiksen

     

    Mr. Smithers

    Det lyder interessant. Fortæl mere… jeg er sindsygt interesseret!!! Send mig evt. en mail på fp@mail.dk.

    Thumb up 0

    9. november 2008 @ 21:12

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").