iRepair

Guide: Opdater iPhone 3G til firmware 2.2 – men bevar basebandet

Kort beskrivelse
Denne guide viser hvordan man med programmet Pwnage Tool version 2.2.1 kan “Pwne” en iPhone 3G og derved gøre den i stand til at eksekvere uoriginal eller personlige firmwarefiler der ikke er signeret af Apple. Dette betyder, at man kan opgradere firmwaren i sin iPhone 3G (2.1 eller 2.0) uden at opgradere basebandet. Dette er vigtigt, da en baseband-opdatering vil ødelægge ens mulighed for at unlocke iPhone 3G. Er basebandet først blevet opgraderet, kan det ikke nedgraderes igen. Har du allerede opgraderet til 2.2 kan du ikke bruge denne guide til at bevare basebandet med.

Guiden virker til mac.

Sværhedsgrad
Forholdsvis Nem. Lad dig ikke skræmme af længden på denne guide, det skyldes blot at jeg har forklaret alting i detaljer og inkluderet rigeligt med screenshots.

Varighed
Ca. en times tid.

Advarsel
Der er altid en risiko forbundet ved at unlocke sin iPhone. Jeg vil derfor understrege, at det er dit eget ansvar hvis du vælger at følge guiden heruder. Du risikerer om ikke ander at bryde garantien.

Løber du ind i problemer undervejs (f.eks. underlige fejlmeddeleser eller større afvigelser fra hvad jeg beskriver sker), så læs min FAQ nederst i denne guide, hvor jeg vil forsøge at samle løsninger på de mest almindelige problemer. Derudover er kommentarerne til guiden gode at læse, da mange spørgsmål går igen.

Forberedelse
Inden vi starter vil jeg forklare lidt om hvad det hele går ud på. Pwning er i denne forbindelse en process som patcher den officielle Apple Bootloader i iPhonen eller iPod Touch. Bootloaderen er det stykke af softwaren der køres når iPhonen startes og som sætter gang i resten af firmwaren. Normalt kan bootloaderen kun køre software der er signeret af Apple, men ved hjælp af denne program kan det ændres så hvilken som helst kode nu kan eksekveres. Dette kan udnyttes til at køre en speciel udgave af firmwaren ikke indeholder en opdatering af basebandet.

Du ved nu lidt om, hvad det handler om og er klar til at gå i gang, men først skal selve programmet hentes. Har du en tidligere udgave af Pwnage Tools installeret, skal du bare åben programmet, så opdaterer det sig selv ellers kan du finde link til programmet her: Pwnage Tools 2.2.1. Når programmet er hentet skal du installere det ved at åbne diskbilledet (dmg-filen) og trække programmet til din program-mappe.

Det er også en god ide at lave en sikkerhedskopi af sin iPhone. Forbind den til iTunes og lad den synkronisere.

Bemærk
Har du en MacBook/MacBook Pro/MacBook Air (aluminiumsmodel, november 2008-model) kan du ikke køre denne guide, MEDMINDRE din iPhone 3G allerede har været Pwned en gang før på firmware 2.1 eller tidligere. HAr du en af de nævnte modeller og har din iPhone ikke været pwned før, så er du nødt til at bruge en anden computer til denne guide.

Trin 1
Sørg for at opdatere iTunes til seneste udgave (8.0.2).

Hent iPhone 3G firware 2.2 her.

Trin 2
Start programmet Pwnage Tools. Vælg “Expert Mode” og dernæst din enhed, iPhone 3G.

Klik på den pilen for at fortsætte.

Trin 3

Du kommer nu til “Browse for IPSW”-siden. Vent indtil programmet finden den firmware-fil du hentede tidligere. Hvis programmet ikke finder filen, kan du manuelt browse efter filen der hvor du gemte den.

Klik på den pilen.

Trin 4

Du kommer til en side med 7 menupunkter. De vigtigste er “General” og “Custom Package Settings”, så de andre vi jeg ikke omtale her.

Vælg “General” og klik på pilen for at fortsætte.

Trin 5

Det vigtigste her er feltet “Activate the phone”. Er din iPhone købt gennem Telia, skal du IKKE krydse feltet af. Er din iPhone købt uden om Telia SKAL du krydse feltet af. Vær helt sikker på, at du gør det rigtigt.

Indstil de andre muligheder som på billedet.

Tryk på pilen for at fortsætte.

Trin 6

Vælg dernæst “Custom Package Settings” og afkryds hvis du vi linstallere Installer og/eller Cydia. Tryk derefter på pilen.

Trin 7

Truk på “Build”-knappen og dernæst på pilen for at begynde pwn-processen.

Vælg hvor du vil gemme din personlige firmware-fil.

Vent mens filen dannes. Det kan tage et stykke tid (op til 15 min.)

På et tidspunkt vil programmet spørge om kodeordet til din konto på macen. Dette er helt normalt. skriv koden og vent på at processen slutter.

Trin 8

Din iPhone skal nu i DFU-mode.

Her er programmet lidt forvirrende, så læs her hvad du skal gøre: Sluk telefonen. Hold home-knappen og sleep-knappen nede i præcis 10 sekunder. Så slipper du sleep-knappen og holder home-knappen nede i 10 sekunder mere.

Programmet vil fortælle dig om det lykkedes – ellers må du prøve igen. Hvis det lykkedes vi du se følgende:

Som omtalt i starten er der her problemer med de nye MacBooks. De kan ikke putte iPhonen i DFU-mode, kun i Recovery-mode. Dette er også fint nok hvis din iPhone har været pwned tidligere. Den nemmeste måde at putte iPhonen i recovery-mode er ved at slukke den og fjerne kablet eller flytte den fra docken. Mens man holder home-knappen inde, sætter man den tilbage i docken og bliver ved med at holde knappen inde. Telefonen vil nu tænde og der kommer Apples logo frem og dernæst iTunes-logoet og et stik. iPhonen er nu i recovery-mode.

Trin 9

Start iTunes. Alt+klik på “Gendan” og find den fil du lige har lavet med Pwnage Tools på skrivebordet (eller hvor du har gemt den). Klik “OK”. iTunes gendanner nu din iPhone, hvilket tager lidt tid.

Når iPhonen gendanner er den klar til brug med firmware 2.2., men UDEN af basebandet er blevet opdateret.

Trin 10
Du kan nu synkronisere alt dit indhold tilbage på iPhonen via iTunes. Første gang du tilslutter den computeren og åbner iTunes vil du få mulighed for at gendanne alle indstillingerne (hvis du huskede at synkronisere inden du startede).

FAQ
Endnu ingen spørgsmål. Se kommentarerne herunder i stedet.

Donation
Har ovenstående guide været en hjælp, kan du vælge at støtte driften af iPhoneguide.dk ved at donere et valgfrit beløb. Tryk på knappen herunder for at komme til iPhoneguide.dk’s donationsside på Paypal.com.


Skrevet af Martin, iPhoneguide.dk, 25/11 2008
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Michael

     

    Tak for en god artikel.

    Så lige for at sprøge dumt :-)
    Denne guide kan ikke bruges hvis man har en iPhone G3, som er opdateret til version 2.2 (5G77) ?

    Thumb up 0

    26. november 2008 @ 12:32

  • Rasmus

     

    Hej

    Findes Pwnage Tools 2.2.1 ikke til win?

    Jeg har tidligere jailbreaket min iphone 3g til 2.1, og har nu opdateret den med firmware 2.2.

    Skal jeg så bare bruge quickpwn? Kan den også update med ‘preserved baseband’?

    Thumb up 0

    26. november 2008 @ 13:09

  •  

    @Michael

    Nej. Det fremgår ikke helt tydeligt af guiden, jeg får det ændret, så der helt tydeligt står, at man skal have 2.1 eller derunder.

    @Rasmus

    Nej, findes kun til mac pt.

    QuickPwn kan ikke bevre basebandet. Det er præcis derfor jeg har lavet denne guide. QuickPwn installerer ikke en firmware, den jailbreaker den bare, så har du eng ang installeret 2.2 fanger bordet. Det kan QuickPwn ikke lave om på. Du kan dog sagtens jailbreake den med QuickPwn, bare ikke bevare basebandet.

    Thumb up 0

    26. november 2008 @ 13:47

  • Kenneth

     

    Hey!
    Jeg kunne godt lige tænke mig at få opklaret;
    1) hvad er baseband? Hvorfor er det vigtigt?
    2) Er det ligegyldigt hvilken version af iPhone-firmwaren man har (<2.2), når man bruger denne guide? Eller rettere, din guide opdaterer bare firmwaren til en “hacket” version 2.2?
    På forhånd mange tak! Og tak for en god og nem guide!

    Thumb up 0

    1. december 2008 @ 06:58

  •  

    @Kenneth

    Basebandet er den del af softwaren der håndterer telefonopkald og internetadgang. Det er denne del af softwaren man hacker, når man unlocker. I firmware 2.2 er der en opdatering til basebandet, hvilke måske gør det umuligt at hacke. Det er en tidligere udgave af basebandet DevTeam er i gang med at hacke.

    Denne guide opdaterer en hvilken som helst firmware til version 2.2, men uden at opgradere basebandet.

    Thumb up 0

    1. december 2008 @ 07:47

  • MIrza

     

    hey har opdateret min iphone 3g, læste ikke føre jeg gjore det, men har nu nedgraderet den, men virker stadig ikke, er det fordi det der basebandet er installeret nu, eller hvad,

    Thumb up 0

    1. december 2008 @ 12:41

  • zalma

     

    virker den her metode,hvis den virker eller ikke virke så skriv

    Thumb up 0

    21. august 2011 @ 16:38

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").