iRepair


iPhoneguides rubrik Tirsdags-tip er klar med et nyt tip. I rubrikken bringes tip til nye programmer, ukendte funktioner eller andet. I denne uge kommer jeg med tips til hvordan man kan få adgang til flere apps end der er plads til på hjemmeskærmen.

foto-4På iPhonen er der begrænset plads til ikoner på hjemeskærmen. Helt nøjagtigt 11 sider med 16 ikoner på hver side samt de fire ikoner i docken. Det giver i alt 180 program- eller webclip-ikoner (Safari-bogmærker). Det vil med andre ord sige, at selvom man synkroniserer flere end 180 programmer over på iPhonen, har man ikke adgang til dem alle via ikonerne. Dette kan være et reelt problem, eftersom der findes mere end rigeligt med interessante programmer i App Storen.

Med introduktionen af søgefunktionen Spotlight i firmware 3.0 er det nu muligt at få adgang til et, i hvert fald i teorien, ubegrænset antal programmer. Den eneste begrænsning ligger nu i pladsen på iPhonen. Jeg har testet med omkring 300 programmer og det virker uden problemer.

Da programmerne ikke ligger på hjemmeskærmen, skal man i stedet gå ind i Spotlight ved at bladre til venstre fra den føste hjemmeskærm. I Spotlight skriver du derefter navnet – eller en del af det, på programmet du ønsker at starte.

Relaterede indlæg

Relateret annoncelink

  • Billige Mobiler - ADVARSEL: Køb ikke mobiltelefoner før du har set prisoversigt og tests!


Subscribe to RSS
  • Morten

    Snedigt :) Elsker de tirsdags-tips, det duer bare. Men for en iPhone newbie som mig selv, lyder 180 programmer nu godt nok af mange. Jeg har dog allerede 19 programmer klar i min iTunes, selvom jeg ikke engang har iPhone endnu, hehe. Glæder mig!

    21. July 2009 @ 21:13

  • Lækkert tip, tør dog slet ikke tænke på hvor langsom den bliver med så mange programmer.
    Martin har du seriøst haft 300 programmer liggende på den? Respekt herfra så :)

    22. July 2009 @ 00:43

  • Martin

    Smart trick! Jeg har længe tænkt over, om der var begrænsninger på hvor mange programmer, spil osv man kunne ha liggende. Men med spotlight kan der jo praktisk taget ligge alle de programmer, hukommelsen tillader. Wuhuu!

    Har ikke en iPhone selv endnu, venter spændt på 3GS :)

    22. July 2009 @ 04:48

  • @C4D

    Ja, men bare for at teste det. Jeg fyldte op med hvad jeg nu kunne finde. :-)

    Lige nu har jeg 110 programmer inkl. Apples egne.

    22. July 2009 @ 10:39

  • Morten

    Bliver den da langsommere jo flere programmer der er på den ? Altså der ved dine 110 programmer, Martin, var den da meget sløvere da du havde 300 programmer på ??

    22. July 2009 @ 11:08

  • @Morten

    Jeg testede ikke hastigheden, kun Spotlight-funktionaliteten.

    Jeg tror i øvrigt ikke iPhonen bliver langsom bare fordi man installerer flere programmer. Hvis iPhonen kunne multitaske var det noget andet, men da hukommelsen nulstilles hver gang et program lukker eller crasher burde det ikke være noget problem. Har man en jailbreaket iPhonen, med en masse ragelse installeret, er det dog en anden sag, da mange af de ting kører i baggrunden og sløver hastigheden.

    Et program der ikke kører, kan på ingen måde sløve resten af systemet.

    22. July 2009 @ 11:21

  • @Martin, det er godt klaret! Har selv omkring 44, men man har jo ikke en iPhone side for sjov :D

    Det afhænger også lidt af hvor godt applikationen er programmeret, det er ikke alle der giver lige godt slip på RAM’en, derfor kan en genstart i ny og næh være god. Men synes bare der er mærkbar forskel på iPhone når man lige har gendannet den og så brugt den i et par måneder med en masse applikationer osv. Måske bare mig?

    22. July 2009 @ 11:40

  • @C4D

    Hukommelses-administration er et helvede når man udvikler til iPhonen (og vel objective-c i det hele taget?), og jeg må erkende at jeg ikke helt har forstået hvad det går ud på. Dog mener jeg at have forstået, at hukommelsen rydes når et program lukkes ned (eller crasher). Dvs. at et program der er lukket ikke kan lægge bånd på hukommelse eller andre resourcer. Undtaget herfra er selvfølgelig Apples egne programmer – specielt de ting der kører i baggrunden. Derfor kan det sagtens have en effekt at genstarte sin iPhone en gang i mellem, men det skyldes altså Apples egne programmer.

    iPhonen har kun 128 MB “runtime” hukommelse og benytter ikke virtuel hukommelse (som kunne gøre de 16GB tilgængelige). Størstedelen af de 128 MB bruges af systemet selv så i praksis har man ikke mere end måske 25 MB til rådighed som udvikler. Det betyder selvfølgelig også, at hvis et program udnytter de 25 MB lige til grænsen, så er det meget følsomt overfor hvis systemet bruger et par ekstra MB på en eller anden baggrundsproces i Safari. Derfor kan en genstart der frigiver de par MB have en stor effekt.

    En anden mulighed er at tvangslukke Safari eller Mail, som jeg også har nævnt i et tip for et par uger siden.

    22. July 2009 @ 12:18

  • Per

    Findes der en måde at få vist alle apps via søgning uanset navn? Det vill være en nem måde at tilgå dem på istedet for at bladre. (søgning på .app eller lignende…)

    22. July 2009 @ 14:06

  • RpR

    Martin: Der er ca. 50-60mb ram fri lige efter en reboot på en frisk iphone, i praksis er der ca. 40mb til rådighed. Blir nice med en 3GS med dobbelt ram…

    24. July 2009 @ 12:38

  • JJ

    Well til alle jer der har jailbreaket er det muligt at få 11 springbord med 7 x 7 i stedet for de 4 x 4 dog skal man huske hver ikon. men de er der så også lige ved hånden.

    Bare et tip!

    11. November 2009 @ 12:31

Skriv en kommentar

XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Lille frø